Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i IM Endokrinologi - uddannelsesudvalg
den 12. januar 2024 kl. 09:00
i Regionshospitalet Randers

 


Sagnr.: 1-30-72-242-18

1. Godkendelse af dagsorden, kl. 09.00 - 09.10

Det indstilles,

at udvalget godkender dagsordenen

Beslutning

Deltagere:
Bjarke Johannesen Bruun

Trine Langfeldt Hagen
Trine Tang

Joan Bach Nielsen

Jens Juel Christiansen
Anne Lene Riis
Morten Møller Poulsen

Mette Bohl Larsen
Martin Bagger

Sine Knorr
Sanne Steenfeldt Tipsmark (VUS, referent)


Dagsordenen blev godkendt.

Det blev aftalt, at uddannelseslægerne fremadrettet inviteres via Sine Knorr, der sørger for at videresende. Som udgangspunkt inviteres der til fysisk fremmøde.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-242-22

2. Nyt fra PKL, kl. 09.10 - 09.30

Det indstilles,

at udvalget tager orienteringen til efterretning


at udvalget har en indledende drøftelse af, hvad spareplanen får af betydning for den endokrinologiske hoveduddannelse på Regionshospitalet Silkeborg

Sagsfremstilling

Bjarke orienterer om Regionsrådets beslutning vedr. Regionshospitalet Silkeborg (se fra side 20 i politisk spareplan 2024).

Udvalget kan derefter have en indledende drøftelse af, hvad spareplanen får/kan få af betydning for den endokrinologiske hoveduddannelse på Regionshospitalet Silkeborg

Beslutning

Mette og Joan orienterede om, at de to afdelinger i henholdsvis Viborg og Silkeborg bliver til Medicinsk Diagnostisk Center. Der bliver ikke sengepladser i Silkeborg. Viborg får 3 sengeafsnit med henholdsvis 25, 25 og 18 senge. Alle de nuværende intern medicinske specialer bliver ved med at være i Silkeborg med ambulatoriefunktion. Den øverste ledelse er fastlagt.


Uddannelseslægerne vil blive ansat i Medicinsk Diagnostisk Center og have mulighed for funktion i både Silkeborg og Viborg. Repræsentanterne fra Hospitalsenhed Midt forestiller sig ikke, at det bliver muligt udelukkende at have funktion i Silkeborg.

Uddannelsesudvalget anbefaler, at de endokrinologiske forløb på Medicinsk Diagnostisk Center opbygges ens med en kontinuerlig vekselvirkning mellem de to matrikler (eksempelvis 1 fast dag om ugen i Silkeborg), og således ikke tilrettelægges i blokke.


Det anbefales også at hoveduddannelseslæger i sidste år fastholder deres intern medicinske kompetencer gennem eksempelvis vagt- og stuegangsfunktion. I forhold til udvikling af ledelsesmæssige kompetencer vurderes det vigtigt, at uddannelseslægerne får mulighed for tilknytning til de faglige teams i afdelingen.



Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-242-22

3. Fremlæggelse af inspektorrapporter, kl. 09.30 - 10.10

Sagsfremstilling

Flere af specialets afdelinger har haft inspektorbesøg. Afdelingerne fremlægger deres inspektorrapport (oplæg af max. 10 minutters varighed):


Medicinsk afdeling, Hospitalsenhed Midt, Viborg (inspektorbesøg den 27. september 2022)

https://www.sst.dk/da/-/media/Inspektorrapporter/Nord/Hospitalsenhed-Midt/Medicinsk-afd/Inspektorrapport-270922.ashx


Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Gødstrup (inspektorbesøg den 22. marts 2023)

https://www.sst.dk/da/-/media/Inspektorrapporter/Nord/Goedstrup-Regionshospital/Medicinsk-afd/Inspektorrapport-220323.ashx


Medicinsk afdeling, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg (inspektorbesøg 20. april 2023)

https://www.sst.dk/da/-/media/Inspektorrapporter/Nord/Hospitalsenhed-Midt/Medicinsk-afd/Inspektorrapport-200423.ashx


Næste gang behandles inspektorrapporterne fra henholdsvis Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens.


Beslutning

Mette fremlagde rapporten for Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg (se vedhæftede)
Joan fremlagte rapporten for Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Viborg.
Jens fremlagde rapporten for medicinsk afdeling, Regionshospitalet Gødstrup.


Udvalget drøftede rapporterne, gav input til indsatsområderne, og videndelte om gode initiativer.
Der blev blandt andet videndelt om brugen af og forskellen på fælles kompetencevurderingssessioner og fælles case-baserede sessioner, der kan indgå som et led i kompetenceopnåelsen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-242-18

4. Pause, kl. 10.10 - 10.20

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-242-22

5. Identificering af øvebaner (ny 360 graders spørgeramme), kl. 10.20 - 11.20

Det indstilles,

at udvalget identificerer øvebaner i egen afdeling og generelt i forhold til ledelse (i forbindelse med den nye 360 graders spørgeramme, der i højere grad har fokus på ledelse)


at udvalget udarbejder et idékatalog over øvebanerne

Sagsfremstilling

Den nye 360 graders spørgeramme har i højere grad end tidligere fokus på udvikling af ledelsesmæssige kompetencer.

Formålet med den nye spørgeramme er at sætte "læger i ledelse" på dagsordenen og missionen og ambitionen er at hjælpe HU-lægerne til det næste niveau.

Beslutning

Udvalget blev inddelt i 4 grupper med ansvar for hver to temaer fra den nye spørgeramme. Opgaven lød på at identificere øvebaner for de enkelte udsagn fra spørgerammen.


Motivation og ansvar, Relationelle kompetencer (Martin, Morten og Mette)
Motivation og ansvar: skal fremgå af en overdragelsessamtale, afklare trivsel og bagvedliggende personlige årsager, rette speciale? Trivsel på afdelingen. Karrierevejledning. Veldefinerede opgaver. For eksempel opgaveliste på sengeafd, ambulatorieliste.

Relationelle kompetencer: buddyordning med afdelingslæge, overlevering mellem uddannelsessteder, invers feedback


Ledelse af arbejdsopgaver, beslutningstagning (Joan, Trine, Anne Lene)

Ledelse af arbejdsopgaver:

  • Senior læge på stuegang (teamleder); fordeling af ressourcer, supervision, flow (uddelegere arbejdsopgaver)
  • BV funktion; lederrolle i forhold til FV og MV, samt opkald fra praksis
  • Leder af konferencer; morgenkonf., middagskonf.
  • Evt. visitation
  • Stuegang, vagtfunktion, ambulatorium (prioriterer arbejdsopgaver)
  • Fælles ansvar for godkendelse af prøvesvar på stuegang og i klinikken
  • Inddrage ”medspillere/sygeplejersker” i prioriteringen af akutte opgaver; er der behov for at involvere andre kollegaer (FV/MV/BV)


Beslutningstagning:

  • Vagtfunktion med konferering med andre specialer
  • Stuegangsfunktion med inddragelse af plejepersonale
  • Teamkonference i ambulatoriet


Patientinddragelse og forløb, Kvalitet og udvikling (Bjarke og Jens)

5. "Patientinddragelse og forløb" samt 6. "Kvalitet og udvikling"


Q28, Q29, Q32 og Q33

  • Aktivt få HU-lægen koblet op med de tværfaglig endokrinologisk faggruppe, som har ansvaret for forløbsbeskrivelser samt opfølgning på kvalitet og produktion.
  • Udvikling og revidering af e-doks i den endokrinologiske klinik eller på sengeafdelingen.
  • Få H-lægen rutinemæssigt inkludereret i afdelingens/klinikkens tværfaglige mødefora.


Q34

  • Dialog med speciallæger og sygeplejersker. Refleksion over patientforløb eksempelvis med audit og præsentation af samling af individuelle patientforløb.
  • Inddragelse i afdelingens nøgletal (produktion/kapacitet). Hvad er kerneopgaven (akutte og kontroller) Føler ansvar afdelingens samlede patientpopulation.


Q25

  • Lydhørhed trænes med fælles beslutningstagning, faglige fravalg og "Vælg klogt".


Q27

  • Medansvar og træning skal understøttes af bookingsystem og kontinuitet i stuegang og klinik.


Q31

  • Funktionsansvar som UKYL, TR, eller AMIR. Alternativt buddyordning og refleksion med ældre HU-kollega og eksempelvis TR, AMIR eller UKYL.


Læringsmiljø, Kollegialitet og trivsel (Trine, Sine og Sanne)

Q35-38: aktivt give feedback, deltage i struktureret kompetencevurdering af yngre læger, oplæg ved morgenkonferencer, supervision af eksempelvis medicinstuderende, uddannelsesoplæg til andre faggrupper i afdelingen, efterspørge feedback af egen feedback

Q39: samtale med den uddannelsessøgende om udfordringen, gerne fokuspunkt i en periode, hvor uddannelseslægen selv vælger, hvad de vil have feedback på.
Q40-41: UAO afdækker, hvad problematikken dækker over, evt. refleksive grupper, hvor uddannelseslægen kan være en del af en gruppe, der deles om det svære - uddannelseslægen kunne evt. være primus motor på opstart af en sådan gruppe.
Q42: Kommer an på trivselsudfordringen: eksempelvis sætte grænser, lave time-outs, stilletid, rammer for hvornår man kan konfereres med, øve struktur, uddelegering af opgaver, øve sig i at sætte ord på udfordringerne.

Q43: Træder ind hvis nogen har det svært, tilbyde sin hjælp i arbejdstilrettelæggelsen, defusion

Q44: give konstruktiv feedback, ikke skælde ud, deltage aktivt i læringsmiljøet, tage hensyn til andre

Alle udfordringer kan være udtryk for strukturelle udfordringer i læringsmiljøet. Manglende kompetence hos uddannelseslægen skal derfor også give anledning til at UAO på afdelingens vegne kigger indad.


Opsamling

Det blev aftalt, at Bjarke laver en skriftlig opsamling for alle emnerne, der rundsendes til udvalget. Det er fortsat tanken, at den nye spørgeramme skal implementeres i 4. og 5. år.


Ny spørgeramme for KBU-læger, I-læger og tidlig HU

Morten orienterede om, at han har modtaget en ny spørgeramme gældende for KBU-læger, i-læger, og tidlig hu.

Det blev aftalt, at han videresender til Sanne, der videresender til det resterende udvalg.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-242-22

6. Pause, kl. 11.20 - 11.30

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-242-22

7. Rundvisning på Regionshospitalet Randers, kl. 11.30 - 12.00

Sagsfremstilling

Bjarke viser rundt i de endokrinologiske/intern medicinske rammer på Regionshospitalet Randers.


Beslutning

Bjarke viste rundt i de endokrinologiske rammer på Regionshospitalet Randers.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-242-22

8. Næste møde, kl. 12.00 - 12.05

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget aftaler en dato for næste uddannelsesudvalgsmøde


at uddannelsesudvalget drøfter, om der er emner til dagsordenen


Sagsfremstilling

Forslag til næste mødes emner:


  • Revidering af lægefaglig indstilling for forskningstræning
  • Opfølgning på uddannelsen på Regionshospitalet Silkeborg
  • Evalueringer

Beslutning

Næste møde blive den 4. oktober 2024 hos Hospitalsenhed Midt, Viborg. Joan er lokaleansvarlig og ansvarlig for forplejning.

Der var følgende forslag til emner:

  • Faculty development - faglig udvikling af hovedvejledere (evt. invitation af eksempelvis Gitte Eriksen eller Trine Lignell som oplægsholder). Gerne i workshopform med udarbejdelse af handleplaner for egen afdeling.
  • Buddy/mentorordning
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-242-18

9. Eventuelt, kl. 12.05 - 12.10

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-242-22

10. Fælles frokost, kl. 12.10 - 12.30

Tilbage til toppen