Klinisk Genetik - Uddannelsesudvalg 16. november 2022 (Referat)

Der bydes velkommen til mødet, og udvalget har mulighed for at bearbejde dagsordenen.

Forplejning: Brød, kaffe, te og vand ved ankomst og sandwich ved afslutning.

Dagsordenen er vedlagt som bilag.

Deltagere

Til stede:

Lone Sunde, PKL (formand)

Sara Markholt, UAO, AUH

Ida Charlotte Bay Lund, UKYL, AUH

Anja Lisbeth Frederiksen, UAO, AaUH

Janni Majgaard Jensen, UKYL, AaUH

Casper Larsen, VUS (referent)

Der blev budt velkommen til mødet, og dagsordenen for mødet blev aftalt.

• Dagsorden - uddannelsesudvalg i klinisk genetik - 16. november 2022

Referatet fra møde den 4. maj er vedlagt som bilag.

Referatet blev godkendt.

• Ref. kl gen d. 4 maj 22

Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.

Aarhus Universitetshospital:

• Der pågår en udviklingsproces for afdelingens struktur. Det vurderes ikke, at det har væsentlig betydning på uddannelsen, men udviklingen følges nøje.
• Der er i øjeblikket fire hoveduddannelseslæger og én introduktionslæge på afdelingen.
• Funktionsbeskrivelsen som hovedvejleder er blevet tilpasset forholdene i afdelingen.
• På baggrund af evalueringer, der viser, at undervisningsmulighederne kan forbedres, er der blev lavet et katalog over mulighederne. Der er samtidig lavet et skema til feedback, som kan bruges ved undervisningen.
• Der er blevet udarbejdet et karrierevejledningsværktøj, som deles med Aalborg.
• Afdelingen har et særligt fokus på tranfer mellem kursus og klinik. Inden kurset er der et møde om forventninger til kurset, og efter kurset afholdes der møde om mulige ændringsforslag for afdeling mm. på baggrund af læringen fra kurset. Deltagere på kurset præsenterer herefter udbyttet af kurset for afdelingen.
• Der har været afholdt møde for vejledere om kompetencevurderingsværktøjer. Her har der bl.a. være drøftet anvendelsen af video til gennemgang af minicase som supervisionsværktøj. Fordelen ved dette er, at supervisionen kan afgrænses til dele af samtalen. Dette emne tages op ved det næste møde i uddannelsesudvalget.

Aalborg Universitetshospital:

• Afdelingen har haft inspektorbesøg, og det har været en god oplevelse. Der vil fremover være et særligt fokus på udviklingen af laboratoriekompetencen. Formålet med inspektorbesøg blev drøftet, og der var en forståelse af, at besøget er en mulighed for at få sparring på afdelingens uddannelse og ikke som sådan en bedømmelse af uddannelseskvaliteten på afdelingen.
• Der er startet en hoveduddannelseslæge, der ikke har været på afdelingen tidligere. Det har givet anledning til at gentænke introduktionsprogrammet for at understøtte en god start på afdelingen.
• Der er et godt sammenhold og uddannelsesmiljø for uddannelseslægerne, hvor der også er et medansvar for hinandens uddannelse.
• Der er i øjeblikket fire hoveduddannelseslæger, men der går lang tid før, der kommer en ny hoveduddannelseslæge på afdelingen.
• Der starter to introduktionslæger på afdelingen pr. 1. marts 2023.
• Den ledende overlæge er i øjeblikket i Canada og udøver fjernledelse. UAO og UKYL holder løbende ledelsen orienteret om uddannelsesområdet, og der er ikke umiddelbart nogen mangler i forhold til tidligere. Uddannelseslægerne har fået at vide, at de kan kontakte ledende overlæge som sædvanligt.
• Der er et godt team for uddannelse med mange speciallæger til at varetage uddannelsen.

NYT FRA VUS

Nye KBU tal (opdateret august 2022)

Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Lone vil som PKL orientere om nyt, herunder arbejdet med en ny målbeskrivelse.

Lone orienterede om den indledende fase med processen for en ny målbeskrivelse. Der kan eventuelt forventes, at der vil være et fokus på, hvad der kan læres i samarbejde med andre specialer.

Sundhedsstyrelsen arbejder i øjeblikket på en revision af den lægelige videreuddannelse. Formålet er at sikre, at den lægelige videreuddannelse tilpasses kravene i ”fremtidens” sundhedsvæsen.

Der er nedsat fire arbejdsgrupper, der arbejder med følgende fire temaer:

1. Indhold i og omfang af opbygning af den lægelige videreuddannelse samt lægeroller.

2. Specialestruktur (hvilke og hvor mange).

3. Modeller for dimensionering af videreuddannelsen.

4. Videreuddannelsens governance (regler, praksis og processer)

I Videreuddannelsesregion Nord er der udpeget fire baggrundsgrupper, der bistår med rådgivning af Videreuddannelsesregion Nords repræsentanter i de nationale arbejdsgrupper.

Lone vil orientere om status på arbejdet i arbejdsgruppe 1, mens Casper orienterer om status i arbejdsgruppe 2.

Lone orienterede om status på arbejdet i arbejdsgruppe 1, hvor der bl.a. er et fokus balancen mellem generalisme og specialisering. Med det øgede fokus på generalisme i speciallægeuddannelsen er der også behov for, at der er en plan for, hvordan specialisering kan ske efter speciallægeuddannelsen. Som supplement til målbeskrivelsen er det også anbefalingen, at der udarbejdes specialebeskrivelser, hvor Sundhedsstyrelsen og regionerne beskriver specialets kerneopgaver samt snitflader og samarbejde med øvrige specialer. Det tyder desuden på, at der er et ønske om, at forskningstræning ikke længere skal være obligatorisk. For at sikre forskningskompetencerne kan der laves kompetencer rettet mod forskning i målbeskrivelsen.

Casper orienterede om status på arbejdet i arbejdsgruppe 2 om specialestruktur. Der har været nedsat underarbejdsgrupper, der har undersøgt fællesmængder mellem beslægtede specialer. Her har klinisk genetik været en del af en underarbejdsgruppe for de laboratoriemedicinske specialer, der omfatter klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi, klinisk genetik, klinisk biokemi og patologisk anatomi og cytologi. På baggrund af arbejdet vurderer Sundhedsstyrelsen, at en fuld sammenlægning vil være på bekostning af den nødvendige specialiserede faglighed, og at det ikke vil være hensigtsmæssigt ift. brugbarheden af kompetencerne hos de nyuddannede speciallæger. Sundhedsstyrelsen ser dog muligheder ift. at imødekomme behovet for mere alsidighed og fleksibilitet, ved en delvis sammenlægning af speciallægeuddannelserne. De faglige selskaber i arbejdsgruppen har primært peget på en model med øget fælles uddannelsesindhold.

Elsebet Østergaard og Irene Kibæk Nielsen har deltaget i underarbejdsgruppen som repræsentanter fra Dansk Selskab for Medicinsk Genetik. Derudover har Anders Bojesen deltaget på et Danske Regioner-mandat.

Dette er et fast punkt: Udvalget drøfter, hvad det gode lægeliv indebærer. Forventer næste generation af læger noget andet af det gode lægeliv?

Udvalget drøftede rammerne for det gode lægeliv. Der kan blandt uddannelseslægerne være en bekymring for, at der ikke er en speciallægestilling efter endt hoveduddannelsen. Det er derfor vigtigt, at karrierevejledning og interesse for ansættelsesområder bliver drøftet med uddannelseslægen.

Der er en oplevelse af, at uddannelseslægerne savner flere udviklingsmuligheder, da de er meget ambitiøse på egne vegne. Det har tidligere været travlhed, der har fyldt for uddannelseslægerne. Der kan være et fokus på i højere grad at understøtte, at uddannelseslægerne får en bredere forståelse for, hvordan afdelingen bedst muligt løser opgaverne frem for egne udviklingsmuligheder. Der var en tilkendegivelse af, at det mere helhedsorienterede perspektiv først bliver udviklet i løbet af speciallægeuddannelsen.

Casper vil orientere kort om den nyeste udgave af Lægeprognosen 2021-2045, som blev udgivet i juni 2022.

Nogle af hovedkonklusionerne om det fremtidige udbud af læger og speciallæger er, at udbuddet af læger i arbejdsstyrken inklusive orlov i grundscenariet vil stige med cirka 60 pct. fra 28.181 læger i 2021 til 45.486 læger i 2045 svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 2,0 pct.

Herudover viser prognoserne, at udbuddet af speciallæger forventes at være stigende i hele perioden fra 16.808 i 2021 til 29.188 i 2045. Samlet set svarer stigningen til, at der i 2045 forventes cirka 74 pct. flere speciallæger end i 2021 med en årlig gennemsnitlig stigning på 2,3 pct. Stigningen i antallet af læger og speciallæger er højere i den nye prognose sammenlignet med den tidligere (2018-2035), hvilket formentlig skyldes højere besættelsesgrad og øget dimensionering.

Ifølge Sundhedsstyrelsens foreløbige procesplan påbegyndes høringsprocessen til september 2022 inden udarbejdelse af ny dimensioneringsplan (jf. vedhæftet præsentation, sidste side). Udvalget bedes drøfte evt. opmærksomhedspunkter i forbindelse med kommende høringsperiode.

Der er en oplevelse af, at der er en stigende efterspørgsel på genetisk ekspertise. Derfor er der også et ønske om opdimensionering af hoveduddannelsesforløb i både Videreuddannelsesregion Nord (en øgning i både Aalborg og Aarhus) og i Videreuddannelsesregion Syd (Odense).

Den nye dimensioneringsplan for 2024-2028 forventes at bliver udgivet i marts 2023.

• SST præsentation (udkast) inkl. proces vedr. dimensioneringsplan
• Lægeprognose 2021-2045

Gevinsten ved overlevering

Videreuddannelsessekretariatet oplever, at et stigende antal specialer formaliserer overdragelse mellem delansættelser i forbindelse med skift fra én af deling til den næste. Overdragelsen giver anledning til, at uddannelseslægen i samarbejde med den afgivende afdeling reflekterer over status for egen kompetenceopnåelse og dermed særlige indsatsområder eller interesser, der skal understøttes i overgangen fra én afdeling til en anden. Overdragelsen giver desuden den efterfølgende afdeling de bedste betingelser for at forberede modtagelsen af den nye uddannelseslæge og lave en relevant uddannelsesplan.

I klinisk genetik er der tradition for overdragelser, og der ønskes en kort status på området.

Udvalget tilkendegav, at der er mange fordele ved formaliseret overdragelse, og der bør derfor være en vedblivende opmærksomhed på området. Det blev bemærket, at overdragelsen mellem klinisk genetisk afdeling og klinisk afdeling også er vigtig.

• Præsentation - Overdragelse
• vejledning om deling af oplysninger

Status på uddannelsesprogrammer

Der skal være godkendte uddannelsesprogrammer for alle opslåede uddannelsesforløb.
Alle uddannelsesprogrammer skal godkendes af Udvalget for Godkendelse af Uddannelsesprogrammer (UGUP) og skal revideres ved behov (fx ved omstrukturering, sammenlægninger o. lign.), og som minimum hvert 3. år.

Ifølge den gældende lægefaglige indstilling for hoveduddannelsen fra maj 2018 findes følgende, godkendte forløb:

1. Aalborg KGA (18 mdr.) - Aarhus KGA (12 mdr.) - Anden afdeling (6 mdr.) - Aalborg KGA (12 mdr.)
2. Aalborg KGA (18 mdr.) - Aarhus KGA (12 mdr.) - Aarhus Børneafdeling (6 mdr.) - Aalborg KGA (12 mdr.)
3. Aarhus KGA (18 mdr.) - Aarhus Børneafdeling (6 mdr.) - Aalborg KGA (12 mdr.) - Aarhus KGA (12 mdr.)
4. Aarhus KGA (18 mdr.) - Anden afdeling (6 mdr.) - Odense KGA (12 mdr.) - Aarhus KGA (12 mdr.)
5. Aarhus KGA (18 mdr.) - Anden afdeling (6 mdr.) - Vejle KGA (12 mdr.) - Aarhus KGA (12 mdr.)

Der findes i øjeblikket et godkendt uddannelsesprogram for nr. 1 (godkendt november 2020) for 2019-målbeskrivelsen.

Der er blevet arbejdet på et uddannelsesprogram for Aarhus KGA (18 mdr.) - Aalborg KGA (12 mdr.) - Anden afdeling (6 mdr.) - Aarhus KGA (12 mdr.). Denne indgår dog ikke i én af de fem godkendte forløbstyper. Hvis der ønskes sådan en forløbstype, skal den lægefaglige indstilling opdateres.

Der skal udarbejdes uddannelsesprogrammer for forløbene 2-5, hvis det er forløb, der ønskes opslået.

Der er samtidigt blevet arbejdet på uddannelsesprogrammer for introduktionsforløb i hhv. Aalborg og Aarhus. De nuværende uddannelsesprogrammer er fra 2015.

Tidsplan for videre proces

Såfremt der skal opdateres et eller flere af uddannelsesprogrammerne i specialet, opfordrer Videreuddannelsessekretariatet (VUS) til, at uddannelsesudvalget opstarter proces for udarbejdelse/revidering af uddannelsesprogrammer, fastsætter deadlines og aftaler, hvorvidt de har behov for skrivemøder, hvor de kan få rådgivning fra VUS.

PKL og UAO'er er velkommen til at kontakte VUS ved behov for sparring ift. udfærdigelse af uddannelsesprogrammerne.

Link til skabelon for uddannelsesprogrammer
https://www.videreuddannelsen-nord.dk/postgraduat-klinisk-lektor/uddannelsesprogrammer/

Udvalget drøftede forløbssammensætningen i de nuværende godkendte forløb. Der blev bl.a. drøftet, om "Børneafdelingen" i forløb 2 og 3 bør ændres til "Anden afdeling", så der er mere sammenhæng med de øvrige, godkendte forløb. Sara vil kontakte børneafdelingen for at høre, om en eventuel ændring vil få betydning for dem. Ved at der står "Anden afdeling" i den lægefaglige indstilling, er der større fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge individuelle forløb efter uddannelseslægers interesser mm. Anja vil høre Irene Kibæk Nielsen om historikken i forhold til rækkefølgen af delforløb. Her tænkes specifikt på placeringen af de seks måneder på anden afdeling. For forløbstyperne 1 og 2 er denne placeret efter 2,5 år på klinisk genetisk afdeling, mens den for forløbstyperne 3-5 er placeret efter 1,5 år på klinisk genetisk afdeling. Hvis der ønskes en ensretning, kræver det en opdatering af den lægefaglige indstilling.

Casper undersøger, om der er mulighed for bistand til færdiggørelse af udkast til uddannelsesprogrammerne.

Der ønskes en status over hvilke forskningstræningsprojekter, der aktuelt er i gang i specialet.

Hver afdeling orienterer om de igangværende projekter, som hoveduddannelseslægerne på deres afdeling arbejder med. Orienteringen er tænkt både som en inspiration og en reminder i forhold til hoveduddannelseslæger, der endnu ikke er kommet i gang.

Punktet udgår til næste gang.

Har vi behov for at tale om dette?

Det blev bragt op ved sidste møde.

Udvalget drøftede rammerne og timing for karrierevejledning. Det blev foreslået, at der ca. et halvt år inden speciallægeanerkendelse er en samtale mellem uddannelseslæge, UAO og ledende overlæge om ambitioner og egne tanker om karriere, herunder interesser for fagområder. Der kan herudover også være en åbenhed over for, at speciallægeuddannelsen kan bruges i andre sektorer.

Aalborg orienterede om deres mentorordning, hvor uddannelseslægen får tildelt en mentor (senior læger) efter et halvt år, og mentoren er gennemgående igennem hele speciallægeuddannelsen. Mentoren kan bl.a. bidrage til samtaler om præferencer i arbejdslivet, mulighederne for slutstilling, faglige interesser og eventuelt lyst til
ekspertuddannelse efter speciallægeanerkendelse. Indførsel af mentor har også en betydning for rollefordeling mellem mentor og hovedvejleder, så hovedvejleder primært tager sig af uddannelse og kompetencevurdering, mens mentor kan hjælpe med mere overordnede ting, fx karrierevejledning.

Det blev foreslået, at mentor også kunne være fra en helt anden afdeling, og det dermed er lettere at tale om mere følsomme ting.

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.

Det foreslås, at næste møde er i april/maj 2023.

Næste møde bliver den 26. april 2023, kl. 9.15-12.00 i Aalborg.

Intet at referere.