Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Klinisk Genetik - uddannelsesudvalg
den 23. august 2023 kl. 09:15
i Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Brendstrupgårdsvej 21C, 8200 Aarhus N

 


Sagnr.: 1-30-72-206-22

1. Velkomst og bearbejdning af dagsorden (tidsestimat: 3 min.)

Det indstilles,

at dagsordenen bearbejdes og aftales.

Sagsfremstilling

Der bydes velkommen til mødet, og udvalget har mulighed for at bearbejde dagsordenen.


Dagsordenen er vedlagt som bilag.


Deltagere

Lone Sunde, PKL (formand)

Christina Daugaard Lyngholm, UAO, AUH

Sidsel Bjerg Ringsted, UKYL, AUH

Janni Majgaard Jensen, UAO, AaUH

Gitte V. Sørensen, UKYL. AaUH

Casper Larsen, VUS (referent)

Afbud:

Cecilie Pape, UKYL. AaUH

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-206-22

2. Opfølgning på referat fra seneste møde ((tidsestimat: 2 min.)

Det indstilles,

at udvalget følger op på referat fra møde den 26. april 2023.


Sagsfremstilling

Referatet fra møde den 26. april 2023 er vedlagt som bilag.

Beslutning

Udvalget godkendte referatet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-206-22

3. Nyt fra afdelingerne (tidsestimat: 20 min.)

Det indstilles,

at orienteringen fra afdelingerne tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.

Beslutning


Aalborg:

Cheflægen er fysisk tilbage igen på afdelingen.

Cecilie Pape er ny UKYL.
Der er i øjeblikket to H-læger, og afdelingen vil ansætte en læge i uklassificeret stilling.

Der er et godt sammenhold blandt uddannelseslægerne.

Uddannelseslægerne har ønsket at drøfte mulighederne for hjemmearbejde.

Der er iværksat et eksistenslaboratorium for de yngre læger med en præst, hvor der bl.a. er fokus på de menneskelige værdier og håndteringen af ændrede livsomstændigheder. De yngre læger har meldt tilbage, at forløbet har styrket dem i kommunikationen med patienter. Forløbet er struktureret med et indledende oplæg for hele afdelingen og herefter sessioner for de yngre læger.

Afdelingen afholder fortsat "dagens quicky" med korte oplæg.

Der skal arbejdes på et uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen.
Det er blevet gjort mere klart, at der er obligatorisk deltagelse for alle kliniske vejledere i vejledermøderne. Afdelingen har struktureret det således, at H-lægerne, der er vejledere, ikke deltager, når der drøftes andre H-læger.

Janni skal deltage i UAO-kursus.


Aarhus:

Der sker opstart af tre H-læger til 1. september, hvoraf to starter i første delforløb, mens én kommer tilbage fra udeår.

Der er sket en revidering af laboratoriekompetencekortene, så det bliver tydeligere for andre faggrupper, hvornår de kan godkende kompetencer.

Der var en opmærksomhed på at dele viden om ph.d.-forsvar med hinanden i videreuddannelsesregionen.

Der er en del uddannelseslæger, der snart bliver speciallæger, og der forsøges at finde afdelingslægestillinger til kandidaterne.

Der er etableret en læsegruppe blandt uddannelseslægerne til særligt den teoretiske del af genetikken. Der var i den forbindelse forslag om etablering af masterclass eller sommerskole – også for speciallæger – da det er nødvendigt med løbende opdatering, da der sker stor udvikling på området.

Afdelingen arbejder generelt med en ensretning af introduktionsforløbene.

Evalueringerne fra uddannelseslægerne peger på, at uddannelseslægerne efterspørger flere undervisningsmuligheder, og der arbejdes derfor på at afsøge muligheder herfor.

Afdelingen ønsker på sigt at arbejde med invers-feedback.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-206-22

4. Nyt fra PKL (tidsestimat: 3 min.)

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Lone vil som PKL orientere om nyt.

Beslutning

Revisionen af den lægelige videreuddannelse har været i høring. Høringsmaterialet kan findes her: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67638


Der var en generel drøftelse af PKL-rollen. Der findes følgende funktionsbeskrivelse: https://www.videreuddannelsen-nord.dk/siteassets/postgraduat-klinisk-lektor/dokumenter-der-er-nyttige-for-pkl/0522_funktionsbeskrivelse-pkl.pdf


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-206-22

5. Lægefaglig indstilling for introduktionsuddannelsen (tidsestimat: 10 min)

Det indstilles,

at udvalget godkender den lægefaglige indstilling for introduktionsuddannelsen.

Sagsfremstilling

Den lægefaglige indstilling angiver godkendte forløbstyper i specialet og fordelingen af uddannelsesårsværk mellem de involverede afdelinger. Den nuværende lægefaglige indstilling for introduktionsuddannelsen er senest godkendt i december 2019 (vedlagt som bilag). VUS har en målsætning om, at der tages stilling til de lægefaglige indstillinger senest hvert tredje år.


Udvalget drøftede indstillingen ved sidste møde den 26. april 2023 og ville give tilbagemelding på, om der ønskes ændring af den lægefaglige indstilling. I den lægefaglige indstilling fordeler minimumsdimensioneringen sig med 37,5 % i Region Nordjylland og 62,5 % i Region Midtjylland. Maksimumsdimensioneringen fordeler sig med 41,6 % i Region Nordjylland og 58,3 % i Region Midtjylland. VUS har en målsætning om, at stillingerne skal fordele sig med 1/3 i Region Nordjylland og 2/3 i Region Midtjylland.

Beslutning

Udvalget godkendte, at den nuværende lægefaglige indstilling for introduktionsuddannelsen fortsat er gældende.

Der blev bemærket, at det kan være forvirrende, at der står nuværende og fremtidig i dokumentet, når det er en fastholdelse af den nuværende fordelingen, men det er fordelingen angivet som fremtidig, der er gældende.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-206-22

6. Lægefaglig indstilling for hoveduddannelsen (tidsestimat: 60 min)

Det indstilles,

at udvalget drøfter og evt. godkender den lægefaglige indstilling for hoveduddannelsen.

Sagsfremstilling

Den nuværende lægefaglige indstilling for hoveduddannelsen er senest godkendt i maj 2018 (vedlagt som bilag). VUS har en målsætning om, at der tages stilling til de lægefaglige indstillinger senest hvert tredje år.


I den nuværende lægefaglige indstilling er der følgende forløbstyper:


  1. Aalborg KGA (18 mdr.) - Aarhus KGA (12 mdr.) - Anden afdeling (6 mdr.) - Aalborg KGA (12 mdr.)
  2. Aalborg KGA (18 mdr.) - Aarhus KGA (12 mdr.) - Aarhus Børneafdeling (6 mdr.) - Aalborg KGA (12 mdr.)
  3. Aarhus KGA (18 mdr.) - Aarhus Børneafdeling (6 mdr.) - Aalborg KGA (12 mdr.) - Aarhus KGA (12 mdr.)
  4. Aarhus KGA (18 mdr.) - Anden afdeling (6 mdr.) - Odense KGA (12 mdr.) - Aarhus KGA (12 mdr.)
  5. Aarhus KGA (18 mdr.) - Anden afdeling (6 mdr.) - Vejle KGA (12 mdr.) - Aarhus KGA (12 mdr.)


Der er således variation i, om ophold (6 måneder) på anden afdeling eller børneafdeling sker efter 1½ eller 2½ år på klinisk genetisk afdeling. Ved det seneste møde blev det aftalt, at der ønskes en ensretning, så opholdet på anden afdeling er placeret efter det første delforløb på en klinisk genetisk afdeling. Der ønskes dog opslag af forløbstypen med ophold på anden afdeling efter 2,5 år på kliniske genetiske afdelinger i ansættelsesrunden 2024-1 af hensyn til kapaciteten på afdelingerne. Herefter forventes der kun opslag af forløb, hvor det kliniske ophold er placeret efter første delforløb på klinisk genetisk afdeling. Efter mødet er det blevet afklaret, at opholdet på anden afdeling skal være efter aftale i alle forløb. Dermed udgår ophold på Børn & Unge, Center for Sjældne Sygdomme på Aarhus Universitetshospital i forløbstyperne.


På den baggrund har PKL og Videreuddannelsessekretariatet udarbejdet vedhæftede forslag til lægefaglig indstilling, som skal drøftes.


I den nuværende lægefaglige indstilling fordeler årsværkene sig på følgende måde:


Fordeling:

Region Midtjylland: 66,3 %

Region Nordjylland: 28,8 %

Anden afdeling (kan være begge regioner): 5,0 %


Fordeling af årsværk mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland er således:

Region Midtjylland: 69,7 %

Region Nordjylland: 30,3 %


I vedhæftede forslag ændres fordelingen, da Børn & Unge, Center for Sjældne Sygdomme på Aarhus Universitetshospital udgår som fastsat delforløb i nogle forløb.

Den fremtidige fordeling bliver derfor:


Region Midtjylland: 67,1 %

Region Nordjylland: 32,9 %


Denne fordeling stemmer godt overens med målsætningen om, at 1/3-del af årsværkene skal være i Region Nordjylland og 2/3-del af årsværkene i Region Midtjylland. PKL og VUS foreslår derfor, at denne fordeling godkendes. Det betyder, at ændringen i indstillingen kun er ensretning af forløbsrækkefølge, og at alle ophold på anden afdeling gøres efter aftale. Der er desuden en opmærksomhed på, at den øgede dimensionering af klinisk genetik i Videreuddannelsesregion Syd kan betyde, at der fremover kommer flere Syd-forløb med udeår i Aarhus. Dette kan få en betydning for samlet årsværk på Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, og det kan derfor blive nødvendigt at lave en mindre revision af den lægefaglige indstilling, når Videreuddannelsesregion Syd har fastsat forløb efter den nye dimensionering.


Der er vedhæftet et dokument med yderligere forklaring af baggrunden for beregningen.


Bemærk, at der i sagsfremstillingen til det seneste møde stod, at 28,8 % af årsværkene var i Region Nordjylland, mens 71,3 % af årsværkene var i Region Midtjylland. Dette er ikke korrekt, da dette vil forudsætte, at alle ophold på anden afdeling er i Region Midtjylland.


Udvalget kan drøfte og godkende ny lægefaglig indstilling. Hvis den lægefaglige indstilling godkendes, skal den godkendes af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.


Beslutning

Ved udarbejdelsen af forslag til den lægefaglige indstilling er det blevet klarlagt, at KGA, Aarhus har modtaget færre uddannelseslæger fra forløb fra Videreuddannelsesregion (VUR) Syd end tilsigtet. Det skyldes formentligt, at VUR Syd ikke har en fast kadence for, hvornår der er udeår i Aarhus, da udeåret aftales ad hoc bl.a. ud fra bl.a. ansøgernes ønsker. Det fremgår af vedhæftede dokument med supplerende oplysninger. KGA, Aarhus har modtaget medfinansiering svarende til, at der skulle være modtaget gennemsnitligt 0,6 hoveduddannelsesårsværk fra VUR Syd, selvom KGA, Aarhus de senest ti år har modtaget 0,4 hoveduddannelsesårsværk fra VUR Syd.


Da frekvensen af udeåret i Aarhus fra VUR Syds side er uregelmæssig, blev det foreslået, at KGA, Aarhus skal modtage medfinansiering svarende til årsværk fra VUR Nord-forløb. Dette ville betyde, at KGA, Aarhus' årsværk skulle være 4,1. Dette vil blive suppleret af ad hoc-medfinansiering, når VUR Syd opslår forløb med udeår i Aarhus. Om de tilsigtede årsværk fra VUR Syd indgår i KGA, Aarhus' årsværk har desuden en betydningen for fordelingen af årsværk mellem de to driftsregioner, og der er derfor behov for en afklaring, inden den lægefaglige indstilling kan godkendes. Der var i den forbindelse en opmærksomhed på, at Børn & Unge, Center for Sjældne Sygdomme på Aarhus Universitetshospital har indgået i Region Midtjyllands andel af årsværk, hvilket udvalget fandt uhensigtsmæssigt. Denne problematik udgår, når alle forløb på anden afdeling bliver efter aftale, da disse ikke er geografisk bundet til nogen region. Udvalget havde desuden en opmærksomhed på, at der skal være fokus på en retfærdig fordeling af forløb, der primært er forankret i hhv. Aalborg og Aarhus.


Udvalget pointerede, at det er uhensigtsmæssigt, at der er en ubalance i forhold til udvekslingen af hoveduddannelseslæger mellem VUR Nord og VUR Syd. Der er formodning om, at aftalen om en ligelig udveksling stammer fra en ældre, mundtligt aftale. Udvalget bemærkede, at udeåret fra VUR Syd bidrager til styrket rekruttering til speciallægestillinger i VUR Nord. Udvalget fandt det desuden uhensigtsmæssigt, at VUR Nord reelt har haft et lavere antal hoveduddannelsesårsværk end angivet i dimensioneringsplanen, da der har manglet uddannelseslæger fra VUR Syd.


Det blev aftalt, at Christina indledende drøfter udfordringen med uddannelsesansvarlig i VUR Syd. Herefter lægges der op til et møde mellem VUR Nord og VUR Syd med deltagelse af repræsentanter fra videreuddannelsessekretariaterne for at sikre forankring af beslutningen. På dette møde kan drøftes, hvordan der kan arbejdes med en aftalt balance mellem VUR Nord og VUR Syd.


Drøftelsen af den lægefaglige indstilling i VUR Nord afventer derfor mødet med VUR Syd. Udvalget godkendte de foreslåede forløbstyper.


Der holdes fast i, at opslaget 1. halvår 2024 bliver to Aalborg-forløb (A- og E-forløb). Det er dog forventningen, at der efter besættelse af forløbet vil ske ændring af forløbsrækkefølgen for ét af forløbene, så forløbene på KGA, Aarhus bliver forskudt med ét halvt år.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-45-22

7. Status på uddannelsesprogrammer (tidsestimat: 15 min)

Det indstilles,

at udvalget drøfter proces for uddannelsesprogrammerne.

Sagsfremstilling

Status på uddannelsesprogrammer

Der skal være godkendte uddannelsesprogrammer for alle opslåede uddannelsesforløb.
Alle uddannelsesprogrammer skal godkendes af Udvalget for Godkendelse af Uddannelsesprogrammer (UGUP) og skal revideres ved behov (fx ved omstrukturering, sammenlægninger o. lign.), og som minimum hvert 3. år.


Nuværende status:

Introduktionsuddannelsen


2023 målbeskrivelse

Aarhus (forventes offentliggjort snarest)

- 13. april 2023


2019 målbeskrivelse

Ingen godkendte programmer


2015 målbeskrivelsen
Aarhus

- 2. september 2015
Aalborg

- 17. november 2015

Hoveduddannelse

2023 målbeskrivelse

Ingen godkendte programmer


2019 målbeskrivelse
Aalborg - Aarhus - 27. november 2020


2015 målbeskrivelse
Aarhus - Aalborg - Aarhus (børneafd.)
- 16. november 2016
Aalborg - Aarhus

- 29. oktober 2015
Aarhus - Sygehus Lillebælt

- 15. marts 2015


Der er udarbejdet udkast til uddannelsesprogrammer for 2019-målbeskrivelsen for dette forløb:

KGA, AUH (18 mdr.) - KGA, Aalborg (12 mdr.) - Anden afdeling (6 mdr.) - KGA, AUH (12 mdr.)


Forløbet har ikke en af de godkendte forløbstyper i den lægefaglige indstilling. Udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for de øvrige hoveduddannelsesforløb kan med fordel afvente afklaring af de godkendte forløbstyper i den lægefaglige indstilling.


Tidsplan for videre proces

Såfremt et eller flere af uddannelsesprogrammerne i specialet skal opdateres, opfordrer Videreuddannelsessekretariatet (VUS) til, at uddannelsesudvalget opstarter proces for udarbejdelse/revidering af uddannelsesprogrammer, fastsætter deadlines og aftaler, hvorvidt de har behov for skrivemøder, hvor de kan få rådgivning fra VUS.


PKL og UAO'er er velkommen til at kontakte VUS ved behov for sparring ift. udfærdigelse af uddannelsesprogrammerne.

Link til skabelon for uddannelsesprogrammer
https://www.videreuddannelsen-nord.dk/postgraduat-klinisk-lektor/uddannelsesprogrammer/

Beslutning

Janni vil kigge på et uddannelsesprogram for Aalborg-forløb med udgangspunkt i programmet, der allerede er blevet arbejdet på.


Der skal være uddannelsesprogrammer for følgende forløb, der fremgår af den nuværende lægefaglige indstilling:


  1. Aalborg KGA (18 mdr.) - Aarhus KGA (12 mdr.) - Anden afdeling (6 mdr.) - Aalborg KGA (12 mdr.)
  2. Aalborg KGA (18 mdr.) - Aarhus KGA (12 mdr.) - Aarhus Børneafdeling (6 mdr.) - Aalborg KGA (12 mdr.)
  3. Aarhus KGA (18 mdr.) - Aarhus Børneafdeling (6 mdr.) - Aalborg KGA (12 mdr.) - Aarhus KGA (12 mdr.)
  4. Aarhus KGA (18 mdr.) - Anden afdeling (6 mdr.) - Odense KGA (12 mdr.) - Aarhus KGA (12 mdr.)

5.


Aarhus KGA (18 mdr.) - Anden afdeling (6 mdr.) - Vejle KGA (12 mdr.) - Aarhus KGA (12 mdr.)


Der er ikke målbeskrevne kompetencer for anden afdeling efter aftale. Her kan der evt. være information om, hvornår forløbet skal være aftalt, og der kan evt. beskrives rammer for, hvordan forløbet kan planlægges.


PKL godkender de individuelle uddannelsesprogrammer for forløb på anden afdeling.


Udvalget aftalte, at programmerne forventes godkendt før mødet i marts 2024.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-206-22

8. Det gode lægeliv (tidsestimat: 25 min.)

Sagsfremstilling

Dette er et fast punkt: Udvalget drøfter, hvad det gode lægeliv indebærer. Forventer næste generation af læger noget andet af det gode lægeliv?


Beslutning

Punktet udgik.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-185-20

9. Status på forskningstræningsprojekter (tidsestimat: 10 min)

Sagsfremstilling

Der ønskes en status over hvilke forskningstræningsprojekter, der aktuelt er i gang i specialet.


Hver afdeling orienterer om de igangværende projekter, som hoveduddannelseslægerne på deres afdeling arbejder med. Orienteringen er tænkt både som en inspiration og en reminder i forhold til hoveduddannelseslæger, der endnu ikke er kommet i gang.

Beslutning

Udvalget drøftede igangværende og godkendte forskningstræningsprojekter. Der var en opmærksomhed på at hjælpe lægerne med at få projekterne publiceret.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-206-22

10. Anvendelse af video til gennemgang af minicase som supervisionsværktøj (tidsestimat: 10 min)

Det indstilles,

at udvalget drøfter anvendelse af video til gennemgang af minicase som supervisionsværktøj.

Sagsfremstilling

Ved mødet den 16. november 2022 orienterede Aarhus om et afholdt møde om kompetencevurderingsværktøjer. Her blev der bl.a. drøftet anvendelsen af video til gennemgang af minicase som supervisionsværktøj, hvor fordelen er, at supervisionen kan afgrænses til dele af samtalen. Udvalget ønskede at drøfte værktøjet.  

Beslutning

Punktet udgik.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-504-22

11. Nyt fra VUS (tidsestimat: 3 min.)

Sagsfremstilling

NYT FRA VUS

Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger (April 2023)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord for 1. halvår 2023 inkl. fleksforløb (Se bilag: Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - 1. halvår 2023). Tallene for 1. halvår 2023 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-206-22

12. Næste møde (tidsestimat: 2 min.)

Sagsfremstilling

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.

Beslutning

Det næste møde er den 21. marts 2023 kl. 9.15-12 i Aalborg

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-206-22

13. Eventuelt (tidsestimat: 2 min.)

Beslutning

Casper går på barsel den 31. august 2023, og det vil være Sanne Hvidberg, der fremover vil være kontaktperson i Videreuddannelsessekretariatet.


Udvalget drøftede den kommende specialevalgsdag i Aalborg den 5. oktober 2023. Det er vigtigt med tilstedeværelse af I-læge. Aalborg vil undersøge, om de kan stille med senior læge. Alternativt kan senior læge fra Aarhus evt. deltage.

Tilbage til toppen