Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Pædiatri - uddannelsesudvalg
den 27. maj 2019 kl. 11:00
i konferencerum på neonatal afd. Aalborg Universitetshospital Nord, højhuset 13. sal.


Sagnr.: 1-30-72-252-18

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at udvalget godkender dagsordenen

Sagsfremstilling

Godkendt referat fra seneste møde er vedhæftet, hvis der er behov for opfølgning.

Beslutning

Thomas bød velkommen til udvalget – herunder særligt til Lisbeth, nytiltrådt UAO i Herning.

Deltog:
Thomas Balslev (PKL)
Jens Peter Nielsen (UAO og UKO, Viborg)
Lotte Abildgaard (UAO, Randers)
Lia Mendes (UAO, Aalborg)
Astrid Bruun Rasmussen

Pawel Marcinski (UAO, Hjørring)
Lisbeth Jensen (UAO, Herning)
Astrid Bruun Rasmussen
Signe Thim
Sanne Hvidberg (Referent, VUS)

Afbud:
Anders Breinbjerg
Sune Rubak (UAO, Aarhus)
Jesper Thaarup (UAO, Aalborg)

Dagsordenen blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-252-18

2. Tema: Hovedvejlederfunktionen: Udnyttes den optimalt? Hvordan kan vi styrke den?

Det indstilles,

at udvalget drøfter om hovedvejlederfunktionen udnyttes optimalt og hvordan funktionen kan styrkes.

Sagsfremstilling

På PKL-UKO-VUS dagen var hovedvejleder funktionen sat på dagsordenen som det overordnede tema.
Thomas Balslev og Jens Peter Nielsen giver referat af mødet for denne temadag.
Vedhæftet findes referatet fra temadagen.

Beslutning

Thomas pointerede forskelle mellem daglige kliniske vejledere, hovedvejledere og mentorer (se slides) Jens Peter forstærkede perspektiverne i et indlæg om "lægen som underviser".
Jens Peter fremhævede hvordan en enkelt læge (typisk en hovedvejleder) kan have indflydelse på mange læger, da man som læge videndeler i mange forskellige sammenhænge i løbet af en dag.
Derudover fremlagde Jens Peter kort om feedforward, der handler om, at vi skal passe på med ikke at lave fejlslutninger og tro at alle andre ser verden på samme måde, som en selv. Feedforward fokuserer således på, hvordan vi kommer videre og udvikler os.

Rollemodellers betydning blev drøftet:
- herunder hvordan rollemodeller kan give positive egenskaber videre, men også kan give mere uhensigtsmæssige ting videre.
Udvalget drøftede i små grupper rollemodellers betydning, samt om at de selv har haft en eller flere rollemodeller i løbet af deres lægeliv.  

Hver afdeling fremlagde deres tanker om fokuspunkter ift. hovedvejlederrollen, som de vil arbejde videre med på afdelingen:


Viborg
Afdelingen i Viborg planlægger at arbejde med skemalægning af møder og feedback til vejlederne.

 

Randers
- Afdelingen i Randers er i gang med at indfører Invers feedback. Dette indebærer at uddannelseslæger giver feedback til speciallægerne. Afdelingen er ved at udarbejde skemaer til invers feedback, som kan sendes rundt efter behov. Inverse feedback kræver åbenhed og måske tilvænning. Det kan derfor overvejes, hvordan og hvem der skal overdrage feedback til den enkelte hovedvejleder. Dette også set i lyset af, om der gives den feedback der er nødvendig, da det som yngre læge kræver mod at sige, hvad der egentlig er problematisk.
Afdelingen overvejer derudover at afholde kompetencevejledning som gruppevejledning for at skabe diskussioner på gruppeplan mellem de yngre læger samt skemalægge hovedvejledningen. Lægerne vil gerne have struktur på vejledningerne via et årshjul.

 

Aarhus
Afdelingen i Aarhus overvejer at udfordre, hvem der egner sig til at være hovedvejledere på speciallægeniveau. Det vurderes at det ikke er alle der egner sig til at være hovedvejleder og at disse personer vil gøre større gavn ved at udnytte deres ressourcer andet steds.


Aalborg
Afdelingen i Aalborg udtrykte bekymring for, hvilken betydning det kan få for uddannelsen, at begynde at fratage nogle speciallæger ansvaret for at være vejleder, da det betyder at andre speciallæger skal være vejleder for flere end hidtil. Derudover blev der udtrykt bekymring ift. kliniske vejleder situationer, hvis man fratager nogle speciallæger ansvaret for at være hovedvejleder. De overvejede derfor i stedet efter et halvt år at tildele de yngre læger nye hovedvejledere, hvis der var behov for dette, da kemi mellem hovevejleder og yngre læge vurderes at spille en afgørende rolle. At revurdere, hvem man er parret med, kan således imødekomme dette.
Afdelingen har derudover overvejet, at en 360 graders evaluering også ville være brugbar at anvende på hovedvejlederne/ speciallægerne.

Herning
Afdelingen i Herning har overvejet gruppe-kompetencevurdering og vil lufte ideen om inverse feedback.

Hjørring
Afdelingen i Hjørring overvejer om lægerne skal indføre inverse feedback.

Udvalgte drøftede herudover, hvordan ledelse har indflydelse på rollemodeller og at der generelt i specialet er mange gode rollemodeller - fx ift. rollen som kollega, leder mv.  

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-252-18

3. Status på H-uddannelsesprogrammer

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Sanne orienterer om status på hoveduddannelsesprogrammerne.

Beslutning

Sanne orienterede om at uddannelsesprogrammerne for HEV, MIDT, AUH og Randers kommer på videreuddannelsen-nord.dk´s hjemmeside i uge 22.
Uddannelsesprogram for Aalborg og Hjørring mangler mindre rettelser, før de kan komme på hjemmesiden. Begge afdelingerne sørger for at gennemgå disse og sende dem til Sanne.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-1-18

4. Nyt fra VUS

Sagsfremstilling

NYT FRA VUS

6 årsfristen er afskaffet (maj 2019)
1. maj trådte ændringerne af bekendtgørelserne om speciallæger i kraft. Det betyder, at der fremover ikke er loft på, hvor lang tid en læge har til at påbegynde sin speciallægeuddannelse.
Der har i en årrække været en seksårsfrist (tidligere fire- og femårsfrist) i den lægelige videreuddannelse, som indebar, at der i udgangspunktet ikke måtte gå mere end seks år fra en læge havde første dag i den kliniske basisuddannelse (KBU) til påbegyndelsen af hoveduddannelsen i et givent speciale. Det betød, at læger, som faldt for fristen, kunne blive nødsaget til at flytte til udlandet for at opnå speciallægeuddannelse eller arbejde som læge uden speciallægeanerkendelse. Fristen afskaffes nu med en ny bekendtgørelse om speciallæger og en ændring af bekendtgørelsen om uddannelse af speciallæger.

Beslutning

Sanne orienterede om afskaffelsen af 6-årsfristen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-252-18

5. Inspektorrapport, Aalborg

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Aalborg orienterede på sidste møde om deres inspektorbesøg - Rapporten kan nu også findes på sundhedsstyrelsens hjemmeside og er vedhæftet.
Inspektorrapporten fra besøget findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

 

https://www.sst.dk/da/inspektorrapporter?VUR={851B9969-37F5-4300-B8A5-3EB742A11168}&Rapport periode={296AA657-851F-4818-9500-DD1D8D5016FD}&searchWord=

 

Inspektorerne havde følgende kommentarer:

 

Besøg på en stor, aktiv – og uddannelsesaktiv – afdeling, der senest havde inspektorbesøg i 2014.

 

De fleste indsatser fra 2014 er der arbejdet aktivt med. Dog har afdelingen ændret sit fokus ift. indsatsen for bedre middagskonference, ved at bedre udbyttet af morgenkonferencen.

 

Inspektorerne scorer temaerne ”Medicinsk ekspert” og ”Professionel” som særdeles godt opfyldt, alle øvrige temaer som tilstrækkelige. Alt i alt en smule mere positivt end selvevalueringen.

 

Inspektorerne har aftalt 5 indsatser med afdelingen, særligt med fokus på introduktion og læring ved formaliseret undervisning og konferencer.

 

Sundhedsstyrelsen støtter disse tiltag og planlægger med, at næste inspektorbesøg finder sted som rutinebesøg i slutningen af 2022 eller snarest muligt derefter.

 

Henvendelser i forbindelse med Inspektorordningen til Benni Bees, beb@sst.dk eller tlf. 7222 7884.  

Beslutning

Lia orienterede om deres inspektorbesøg på afdelingen i Aalborg. De oplevede det overordnet som et godt besøg med en tilfredsstillende rapport. De arbejder pt med deres fokus punkter – herunder:
- at mindske sygefravær
- at skabe struktur på deres morgenkonference – de har bl.a. indført fastepladser og gjort afgående bagvagt til ordstyrer, hvilket fungere godt.
- at tydeliggøre, hvem der superviserer hver dag.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-252-18

6. Nyt fra afdelingerne

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Afdelingerne orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og uddannelsestiltag som bl.a. kan omhandle arbejdet med brugen af kompetencevurderingsmetoder.

Som en del af nyt fra afdelingerne ønskes der en opsamling på, hvordan det går i Skejby ift. den nye plan for opnåelse af bagvagtkompetencer for H-læger
På sidste møde fortalte Sune følgende om deres planer for H-læger:
I Skejby er der udarbejdet en ny ordning, som implementeres i 2019. Denne plan indebærer at:

  • Andet års HU-læger i de sidste 6 mdr. får 2 dag-bagvagter om måneden.
    I den sidste måned har de en aften-nattevagt, hvor speciallæge-bagvagten i forvejen er til supervision.
  • Fjerde års h-lægerne tildeles en længere periode med dag-bagvagter (mindst 2 om måneden). De sidste 6 måneder får de nattevagt som bagvagt mindst 1 gang om måneden i stedet for en mellemvagt. Det er planen at dette gennemføres for Hu-lægerne i 2019.

Beslutning

Randers
Lotte har været på UAO kursus og i denne forbindelse lavet en 3 års plan med fokus på følgende:
- struktureret teamtilknytning for at sikre fortsat udvikling
- struktureret kompetencevurdering
- forbedret vejlederkorps via inverse feedback.

Herning
Afdelingen har uddannelseseftermiddag d. 25. juni for alle vejledere. Dagen kommer bl.a. til at omhandle kompetencevurdering ift. mini-CEX for at sikre ensartethed.
Afdelingen anvender til dagligt en stor whiteboard til formaliseret opfølgning af de yngre lægers kompetenceopnåelse - det fungerer godt med at synligt overblik, som er tilgængeligt for alle. (Lisbeth tager et billede og sender til udvalget).  

Aarhus
På det forgående møde i udvalget blev opnåelse af bagvagtkompetencer drøftet for H-læger med ansættelse i Skejby. Signe orienterede om, at ovenstående plan (Jf. sagsfremstillingen) er sat i system og skemalagt, således H-læger med ansættelse i Skejby opnår deres bagvagtkompetencer.

Aalborg

Afdelingen har uddannelsesmåned i Maj – dette sker hvert år, og inkluderer blandt andet en konkurrence om hvem der lykkes med mest supervision.
Derudover har de generelt mange gode uddannelsesinitiativer, som de arbejder på at få indført i praksis.

Viborg
Afdelingen har udarbejdet en logbog "Dagens Cases" som benyttes til struktureret afrapportering af de nyindlagte patienter, som ikke er ”Dagens Case”. Logbogen overdrages fra vagthavende til vagthavende. Logbogen opleves af brugerne i Viborg som tidsbesparende. Mange yngre læger oplever desuden logbogen som tryghedsgivende, fordi det nu er mere tydeligt, hvad der forventes i en afrapportering. Thomas gav eksemplarer af logbogen til de andre i udvalget til inspiration.

Hjørring
Pawel oplever udfordringer med at få individuelle uddannelsesplaner fra hovedvejlederne. Lia gjorde ham opmærksom på, at de yngre læger har et medansvar for at disse bliver lavet. Til at lave de individuelle uddannelsesplaner har de en meget simpel skabelon, som fungerer godt - det er et udprintet skema, som YL skriver kompetencer i til brug ved vejledersamtalerne (Pawel tager et billede og sender til udvalget for inspiration).

Afdelingen har en vandrepokal til bedste supervisor, hvilket er motiverende. Derudover har de fået en ny UKYL, som er meget engageret.
Afdelingen i Hjørring har en lignende logbog, der ligner "Dagens Case" (benyttes i Viborg). Den er dog mere simpel og har fokus på de vigtigste objektive fund. Den udfyldes af forvagten og benyttes til afrapportering.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-252-18

7. Næste møde

Det indstilles,

at udvalget fastsætter dato for næste møde

Sagsfremstilling

Afholdte Møder:
-
Oktober 2018, Aarhus
- Januar 2019, Videomøde
- Maj 2019, Aalborg

Beslutning

Udvalget besluttede at holde 3 møder årligt:
- Et eftermiddagsmøde på 2 timer
- Et videomøde på 2 timer
- Et temamøde på 4 timer.
Gode ideer til temamødet sendes til Thomas.

 

Kommende møder:
- 10. september 2019, kl. 13-15; Videomøde.
- 27. januar 2020, kl 13-15; Randers
- 25. maj 2020, kl. 11-15, Aarhus

 

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-252-18

8. Eventuelt

Beslutning

Signe orienterede om målbeskrivelsen, som er under revision. Feedback til denne revision sendes til Signe.

Tilbage til toppen