Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Pædiatri - uddannelsesudvalg
den 17. maj 2021 kl. 09:00
i Virtuelt: rooms.rm.dk - meet.rm36@rooms.rm.dk

 


Sagnr.: 1-30-72-252-18

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at dagsordenen godkendes

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt uden kommentarer


Deltagere:

Thomas Balslev, PKL, Viborg

Ann-Margrete Christensen, UAO Aalborg

Jesper Thaarup, UAO Aalborg - delvist

Christian Høst, UAO Aarhus

Anne Kirkeby Hansen, UAO Aarhus

Lotte Abildgaard, UAO Randers

Pernille Kure, UAO Viborg

Anne Marie Møller, UAO Hjørring

Lisbeth Jensen, UAO Herning

Søren Lomholt, HU-læge

Line Futtrup, ansvarlig for intro-kurser

Astrid, UKYL Aalborg

Anne-Sofie, UKYL Herning

Marie, UKYL Aarhus

Ditte Munkedal, VUS


Afbud:

Pawel Marcinski, UAO Hjørring

Linda Warner, UKYL Randers

Lise Bols Toustrup, UKYL Viborg

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-252-18

2. Ny målbeskrivelse

Sagsfremstilling

Signe Bødker Thim, afdelingslæge og formand for uddannelsesudvalget i DPS orienterer om den nye målbeskrivelse i Pædiatri.


Der er kommet flere kompetencer i den nye målbeskrivelse.

For I-stillingerne er antallet af kompetencer øget fra 37 til 46, mens der i HU-stillingerne er øget fra 95 til 116.


Antallet af kompetencekort er for I-stillinger øget fra 16 til 22, mens de for HU-stillingerne er øget fra 11 til 40.


Dertil er der kommet 7 refleksive rapporter og 1 minicex.


Beslutning

Signe gennemgik den nye målbeskrivelse for pædiatri, som er godkendt af Sundhedsstyrelsen den 2. februar 2021 og trådte i kraft den 1. maj 2021.05.17


Særligt nyt er de Refleksive rapporter. Det er muligt at lave op til 7 refleksive rapporter, som giver uddannelseslægen mulighed for fordybelse og refleksion. Rapporterne er ikke obligatoriske og kan erstattes af kompetencekort. Der er udarbejdet skabeloner for de refleksive rapporter, som kan benyttes som et udgangspunkt for rapporten samt den efterfølgende dialog med vejleder. Der er ikke afsat tid i overenskomsten til udfærdigelse af disse rapporter og vejleder skal være opmærksom på tidsforbruget til opgaven. Det er beskrevet at opgaven kan være op til 5 sider. Uddannelsesudvalget i DPS vil arbejde på, at den øvre omfangsgrænse sættes ned til max 2-3 sider.


Der er desuden indført Mini-CEX til vurdering af ledelse i Børne- og ungemodtagelsen. Her vurderes lægen som teamleder, medicinsk ekspert og kommunikator i en konkret situation. Denne udføres to gange i løbet af hoveduddannelsesforløbet.


Uddannelsesudvalget i DPS planlægger at komme rundt til alle uddannelsesafdelinger i løbet af efteråret 2021 for at introducere den nye målbeskrivelse.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-252-18

3. Regler for uddannelsesprogrammer

Sagsfremstilling

Ditte Munkedal fra VUS gennemgår retningslinjerne for uddannelsesprogrammerne

Beslutning

Ditte gennemgik de forskellige punkter for udfærdigelsen af uddannelsesprogrammer.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-252-18

4. Arbejde med uddannelsesprogrammer

Sagsfremstilling

De uddannelsesansvarlige arbejde med uddannelsesprogrammerne lokalt ude på afdelingerne i perioden kl. 10.00-14.00.


Ditte Munkedal kan kontaktes ved spørgsmål.

Beslutning

Udvalget samles midtvejs kl. 11.30 til en status.

Arbejdet med I-programmerne går godt ude i grupperne.


Det anbefales at flytte godkendelsen af kompetence I13 til sidste del af opholdet.


Hjørring kan have svært ved at opfylde nogle af kompetencerne, og vil i samarbejde med Aalborg drøfte fordelingen af kompetencer. I-lægerne fra Hjørring har en aftale om at komme på et fokuseret ophold i Aalborg en uge i løbet af ansættelsen.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-252-18

5. Opfølgning på dagens arbejde

Sagsfremstilling

Opsamling på dagens arbejde.

Er der noget, som mangler at blive gjort?

Beslutning

Den sidste del har grupperne arbejdet med HU-programmerne.


Efter en gennemgang af kompetencerne bliver det besluttet at kompetence H49,
H50,
H51,
H57, H65 og
H68 godt kan erhverves på alle enheder, mens kompetence H80 skal flyttes til en universitetsafdeling.


Hjørring har særlig opmærksomhed omkring kompetencerne på neonatalområdet, da afdelingen ikke har præmature fødsler før uge 32. Afdelingen aftaler indbyrdes med Aalborg, hvordan kompetencerne skal fordeles.



Der arbejdes på at lave en fælles beskrivelse af de refleksive rapporter. Den kan evt. laves ud fra den beskrivelse der er i målbeskrivelsen.


Det skal fremgå tydeligt, hvornår de forskellige fokuserede ophold ligger i uddannelsen

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-1-18

6. Nyt fra VUS

Sagsfremstilling

NYT FRA VUS


Ansættelse af to nye ledende kliniske lektorer for den postgraduate Pædagogiske Udviklende Funktion (PUF) (april 2021)
Flemming Randsbæk er ansat som ny ledende klinisk lektor ved Aarhus Universitet fra den 1. februar 2021. Susanne Nøhr er ansat som ny ledende klinisk lektor ved Aalborg Universitet fra den 1. april 2021. Strukturen med to ledende kliniske lektorer er en del af et nyt samarbejdsfelt mellem Videreuddannelsesregion Nord, Region Midtjylland og Region Nordjylland samt de sundhedsvidenskabelige fakulteter på henholdsvis Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. De ledende kliniske lektorers overordnede funktion er at sikre og udvikle kvaliteten i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.


Nyudvikling af Evaluer og Logbog

Leverandøren af systemerne www.evaluer.dk og www.logbog.net Dansk Telemedicin har meddelt, de ikke ønsker at fortsætte samarbejdet med regionerne om disse systemer.

Danske Regioner har på initiativ af Sekretariaterne for Lægelig Videreuddannelse godkendt, at der skal findes en ny samlet it-løsning til erstatning for de to systemer, som i dag anvendes i den lægelige videreuddannelse i Danmark.

Driften af logbog.net og evaluer.dk fortsætter uforandret indtil ultimo 2022 og data fra systemerne overføres til den nye it-løsning.


Beslutning

Ditte orienterede om ovenstående.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-252-18

7. I-kurser

Sagsfremstilling

Orientering fra læge Line Futtrup, ansvarlig for I-kurserne

Beslutning

Alle I-kurserne afholdes nu fysisk efter at et I-kursus i Herning blev afholdt virtuelt.


Alle I-læger er med på holdene. Giv gerne besked til Line Futtrup, hvis der er nogle som mangler at komme på kurserne.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-252-18

8. Status på uddannelse i afdelingerne

Det indstilles,

at udvalget orienterer om nye uddannelsestiltag på afdelingen.

Sagsfremstilling

Runden rundt på afdelingerne.

Beslutning

Aarhus:

Afdelingen har fået et nyt uddannelsesteam med to nye UAO'er. De er ved at danne sig et overblik, men barsler med flere nye ideer på uddannelsesområdet

Afdelingen har ikke-varslet scenarietræning en til to gange om måneden. De der kommer først til stuen skal varetage den initiale behandling. Det fungerer godt.

Der er indført debriefing hver morgen af et kvarters varighed.


Randers

Afdelingen har indført virtuel røntgenkonferencer efter samme model som i Viborg. Det fungerer rigtig godt og er meget lærerigt.

Afdelingen kører også kurser i hjerte-lunge redning for alle interesserede faggrupper, som har med børn at gøre.


Viborg:

Dagens Case fastholdes. Dagens Case og røntgenkonference foregår dagligt på trods af nødvendigheden af læger og studerende nu er fordelt i to forskellige lokaler.


Herning:

Afdelingen flytter til Gødstrup senere på året, hvilket fylder en del.

Der er sat fokus på HU-lægernes kompetenceopnåelse med undervisningsseancer i relevante kompetencer. Det er obligatorisk for uddannelseslægerne, det skemalægges og der er god ledelsesopbakning. Undervisning tager udgangspunkt i cases, som lægerne medbringer.

AP-lægerne undervises også i relevante emner som væske/vandladning, forstoppelse og skævt kranie. Det varetages af yngre læger.


Hjørring:

Afdelingen har fået supervision for yngre læger tilbage.


Aalborg:

Scenarietræningen er genoptaget, og der må nu være 25 personer til konferencerne. Dagens case er også kommet i gang igen. Afdelingen arbejde på teamtilknytning for HU-lægerne, og der er kommet mere supervision til stuegang og ambulatorier.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-252-18

9. Næste møde

Det indstilles,

at udvalget beslutte hvor og hvornår næste uddannelselsesudvalg skal holdes.

Beslutning

Der afholdes uddannelsesudvalgsmøde tre gange årligt, hvoraf de to korte afholdes virtuelt. UKYL'erne må meget gerne deltage til møderne. Tema for temadagen efterspørges. Forslag til PKL TB.


30. november 2021 13-15 virtuelt


7. marts 2022, kl. 13-15 virtuelt


13. juni 2022 temadag, kl. 9-15 fysisk

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-252-18

10. Evt.

Beslutning

Evaluering af dagen.

Det har været givende for afdelingerne at mødes virtuelt og drøfte udfærdigelsen af uddannelsesprogrammerne. Den afsatte tid har givet en mulighed for at komme godt i gang med programmerne, og flere af afdelingerne er kommet længere end ventet.

Tilbage til toppen