Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Psykiatri - uddannelsesudvalg
den 14. marts 2022 kl. 09:30
i Mødelokale F, Klinikledelsesgangen, indgang 2, K28-30, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

 


Sagnr.: 1-30-72-275-18

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Beslutning

Velkommen til de nye uddannelsesansvarlige overlæger:


- Marie Brandsborg, Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien

- Peter Møller Andersen, Regionspsykiatrien Horsens (vikar for Thea Færch Grønfeldt, der er på barsel)

- Rasmus Skaarenborg Hjuler, Regionspsykiatrien Gødstrup (ikke tilstede)

- Anne Grethe Viuff, Regionspsykiatrien Midt (Silkeborg)


Dagsordenen blev godkendt

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-275-18

2. Eventuel opfølgning på referat fra seneste møde

Sagsfremstilling

Referat fra mødet den 21. september 2021 kan ses i bilag.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-275-18

3. Nyt fra afdelingerne

Det indstilles,

at afdelingerne fortæller, hvordan det går med uddannelsen på afdelingen med udgangspunkt i nedenstående spørgsmål:

- Hvordan arbejdes der med supervision på afdelingen?

- Hvad er afdelingens største uddannelsesmæssige udfordring i øjeblikket - og hvordan håndteres den?


Beslutning

Klinik Psykiatri Syd, Aalborg Universitetshospital

Ida Kattrup kunne fortælle at afdelingen, på baggrund af et 3-timersmøde, har sat fokus på bedsideundervisning. Der forsøges med en konkurrence om hvem af de yngre læger, der får mest bedside-undervisning. Det er blevet sat mere i system og indgår som en del af tavlemødet. Der er desuden fokus på supervision ved de månedlige uddannelsesudvalgsmøder på afdelingen samt ved det månedlige dialogmøde. Generelt er der sat en del initiativer i gang for at sikre supervision til de yngre læger, herunder en opmærksomhed på at det er de yngre læger, der skal tage ansvar og efterspørge supervision fra mere erfaren læge.


Afdelingen savner nogle flere introduktionslæger på afdelingen. Der opslås introduktionsstillinger en gang i kvartalet.


Afdelingen arbejder på en strategi, hvorpå de kan få skabt kontakt til de medicinstuderende og gøre dem opmærksomme på sammenhængende KBU-intro stilling. Afdelingen oplever, at de læger der er på afdelingen giver gode evalueringer, men desværre er det kun en begrænset andel, der vælger at fortsætte i uddannelsesstilling på afdelingen.


Afdelingen har desværre mangel på speciallæger i nogle af sengeafsnittene.


Klinik Psykiatri Syd, Retspsykiatrisk afdeling, Aalborg Universitetshospital

Afdelingen har en enkelt HU-læge. Det går godt, og der er gode muligheder for supervision. Afdelingen oplever dog udfordringer med specifikt bedsidesupervision. Derudover fortæller afdelingen, at de har gode intentioner med at planlægge uddannelse og undervisning, men af forskellige årsager er det ikke altid, at det planlagt bliver til virkelighed, hvilket kan være frustrerende.


Regionspsykiatrien Randers

Afdelingen forsøger at bruge mere energi på afvikling af morgenkonference. Der er en del intern omflytning på ambulatorierne, som fylder en del. Der er forsøgt at lave et fysisk uddannelseslæge lokale, hvor uddannelseslægerne kan mødes og sikre socialt sammenhold.


Afdelingen har en oplevelse af, at de stadig prøver at komme ordentligt i gang med uddannelsen efter COVID-19. Anders arbejder for at få mere engagement fra speciallægerne ift. opgaven med at sikre uddannelsen for uddannelseslægerne.

Anders fortæller i øvrigt, at det er frustrerende at psykiatrien er bagud med implementering af RMUK og at gøre 360 graders evaluering elektronisk, som de har i somatikken.


Regionspsykiatrien Midt

Trine har som UAO supervision på som et fast punkt til onsdagslæge mødet. Trine prøver i forskellige sammenhænge at gøre opmærksom på at sikre supervision af uddannelseslæger. Der arbejdes på at sætte bedside supervision mere i system. Det er også vigtigt at uddannelseslægerne er opmærksomme på, at de selv har et ansvar for at efterspørge supervision.


Afdelingen har mistet nogle speciallæger, hvilket naturligvis også præger den daglige uddannelse og giver noget uro. Det er særligt en udfordring, når der ikke er en fast overlæge på et ambulatorium. Afdelingen har også svært ved at få ansat introduktionslæger.


En af de nuværende KBU-læger har lavet en medarbejder væg, så afdelingens ansatte har navn og ansigt på hinanden.


Regionspsykiatrien Gødstrup

Afdelingens UKYL, Thorbjørn Kjær, kunne fortælle at udflytningen til de nye faciliteter i Gødstrup fylder meget. Når udflytningen er endelig og afdelingen er kommet på plads, vil der igen være overskud til at fokusere mere på uddannelse.


Uddannelsesmæssigt arbejdes der på at implementere RMUK på afdelingen. Det kan også mærkes at der snart ikke er flere KBU-læger på afdelingen. I den forbindelse tales der om at lave et FADL hold, som kan hjælpe med at dække forvagtslaget, altså medicinstuderende. En sidegevinst med denne løsning er blandt andet at det forhåbentlig kan være med til at rekruttere nogle kommende uddannelseslæger til psykiatrien/Regionspsykiatrien Gødstrup.


Der arbejdes desuden med en ny struktur for vejledermøderne, så de bliver opdelt, så når vejlederne for HU-læger mødes, så er de pågældende HU-læger ikke med i lokalet.


Funktionelle Lidelser, AUH

I forhold til supervision arbejder afdelingen især med gruppesupervision på patientforløb. Der afholdes vejledermøder ca. hver 2. uge. Hver 2. uge er der supervision på terapi på patienter og grupper som man selv har. Man deltager først som uddannelseslæge, når man selv har patienter. Afdelingen oplever også en mangel på speciallæger.



Retspsykiatrien, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

Afdelingen fortæller, at det i en travl klinisk hverdag kan være svært at efterleve den mængde supervision, som man kunne have en målsætning om at opnå. Det opleves desuden, at uddannelseslægerne ikke selv efterspørger supervision.


Der er kommet en del nye overlæger på afdelingen og der er behov for at der er en fælles enighed og retning for hvordan uddannelsesopgaven på afdelingen skal løses. Vejlederne afholder møde om de yngre læger en gang om måneden.


Afdelingen er opmærksomme på at sikre en forventningsafstemning med uddannelseslægerne, når de starter på afdelingen, særligt introduktionslæger, da der kan være nogle patientgrupper på afdelingen, der kan være svære at håndtere.


Forsøgt med selvevaluering, hvordan går det, hvor skal der gøres noget.

Udfordring: Der skal arbejdes mere for at sikre at introduktionslægerne får en god introduktion til afdelingen og generelt bliver taget hånd om. Lisbeth (UAO) vurderer fortsat, at afdelingen kan levere en god introduktionsuddannelse.


Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien

Supervision er et fast tema på diverse møder på afdelingen relateret til uddannelse. Oplevelsen er, at nogle uddannelseslæger er bedre end andre til at efterspørge supervision. Det er derfor vigtigt at italesætte, at uddannelseslægerne aktivt efterspørger supervision. Mængden af supervision hænger naturligvis også ofte sammen med, hvor mange speciallæger der er på afsnittet.


Afdelingen har planlagt en SWOT analyse i april. Arbejdstilrettelæggelse er en udfordrende opgave at koordinere. Afdeling for Psykoser og Afdeling for Depression og Angst arbejder sammen i forhold til at sikre god uddannelse til HU-lægerne i almen medicin. De kliniske konferencer på afdelingen er desværre præget af en del af speciallægemangel. Den travle kliniske hverdag bliver i nogle tilfælde prioriteret højere end uddannelse.


Afdeling for Depression og Angst, AUH Psykiatrien

Afdelingen arbejder fortsat med bedsidesupervision og har organiseret supervisionen således, at det er booket på forhånd, så der er afsat tid til det. Det fungerer på de afsnit, hvor der er god bemanding. På sengeafsnittene er der morgenmøde, hvor det aftales, hvem der skal superviseres. Afdelingen har også fokus på gruppebaseret struktureret klinisk observation. Journal Club fungerer også rigtig godt.


Afdelingen er udfordret på manglen af speciallæger og gør et stort arbejde ud af at sikre at de ansatte speciallæger bliver fordelt hensigtsmæssigt på de forskellige afsnit og i de forskellige funktioner. Vejledermøderne skal indeholde mere fokus på de uddannelseslæger eller områder, hvor der er konkrete udfordringer, som der skal arbejdes med/håndteres. Og så skal de også indeholde en generelt drøftelse af hvordan afdelingen sikrer en høj uddannelseskvalitet.


Regionspsykiatrien Horsens:

Afdelingen har fået ny UAO i form af Peter Møller Andersen, som delvist vil have sin gang i Horsens og delvist i Skejby. Peter er UAO i forbindelse med at Thea Færch Grønfelt er på barsel.


Helle som er UKYL på afdelingen kunne fortælle, at i klinikkerne (og også til dels på sengeafsnit)
er der plan om at speciallægerne får blokerede tider i deres kalender, således at uddannelseslægerne kan booke sig ind på disse tider og få bedside supervision på deres samtaler. Udfordringen lige nu er at få de 3 kalendere (speciallæge, ambulant behandler og uddannelsessøgende læge) til at gå op.


Siden nytår har afdelingen kørt med 30 min fælles supervision på sengeafsnit. Her tales om alle dagens gennemgange og faglige spørgsmål drøftes i fælleskab.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-275-18

4. Nyt fra PKL

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Morten kunne informere om, at hans PKL stilling udløber til 1. juli 2022 og at det dermed forventes, at stillingen snart opslås. Morten opfordrede interesserede i uddannelsesudvalget til at søge stillingen, når den opslås. Det er ikke fastlagt, hvornår stillingen opslås.


Derudover informerede Morten om, at der har været en henvendelse fra PKL i akutmedicin fra Region Midt , som mener at det er for sparsomt, at lægerne under uddannelse i akutmedicin blot har 1 måneds psykiatrisk uddannelse i Region Midtjylland, hvorimod de i Region Nordjylland har 3 måneder. Dette har været diskuteret på internt møde og konklusionen er, at det er for tidligt at evaluere, men at der er en opmærksomhed på problemstillingen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-275-18

5. Fordeling af 4,5 hoveduddannelsesforløb i 2023

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget foreslår en fordeling af 4,5 hoveduddannelsesforløb i psykiatri fra og med 2023

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsen har udmeldt ny dimensioneringsplan for perioden 2022-2023, hvor det fremgår, at antallet af årlige hoveduddannelsesforløb i psykiatri i Videreuddannelsesregion Nord skal øges fra 18 til 21 i 2022 og yderligere til 25,5 i 2023.


Ved seneste uddannelsesudvalgsmøde (21. september 2022) blev de tre ekstra forløb for 2022 placeret i Region Midtjylland. De konkrete forløb kan ses i bilag.


Uddannelsesudvalget skal hermed foreslå en fordeling af de resterende 4,5 hoveduddannelsesforløb, som skal have ansættelsesstart i 2023. Det betyder, at der fra 2023 og frem skal opslås 25,5 hoveduddannelsesforløb om året. I forhold til at placere de 4,5 hoveduddannelsesforløb blev det aftalt ved seneste uddannelsesudvalgsmøde, at såfremt rekrutteringen i psykiatrien i Region Nordjylland bliver forbedret i løbet af 2022, skal der tages stilling til, hvor mange af de ekstra 4,5 hoveduddannelsesforløb, der skal placeres i Region Nordjylland. Var der omvendt ikke sket en forbedret rekruttering var indstillingen, at placere forløbene i Region Midtjylland.


I Videreuddannelsesregion Nord skal der tilstræbes en fordeling med 1/3 af årsværkene til Region Nordjylland (RN) og 2/3 til Region Midtjylland (RM). Den nuværende fordeling lyder på 22 årsværk (26,2 %) til RN og 62 årsværk (73,8 %) til RM.


I uddannelsesansvarlige overlæger skal være opmærksomme på, at I repræsenterer jeres afdelingsledelse i forbindelse med dette punkt, og I skal derfor på forhånd have koordineret jeres forslag til fordeling af hoveduddannelsesstillinger med jeres ledende overlæge.


Neurologien i Videreuddannelsesregion Nord er informeret om udvidelsen og vil få tilsendt udvalgets forslag til fordelingen af de 4,5 hoveduddannelsesforløb med henblik på, om de kan bakke op om forslaget.


I bilag ses gældende opslagskadence af hoveduddannelsesforløb samt oversigt over fordeling af hoveduddannelsesårsværk på afdelingsniveau.

Beslutning

Morten Kjølbye kunne på vegne af psykiatrien i Region Nordjylland fortælle, at man på baggrund af antal introduktionslæger i psykiatrien i Region Nordjylland forventer at kunne besætte flere hoveduddannelsesforløb i 2023, end man har gjort tidligere. Derfor ønsker Region Nordjylland som udgangspunkt 1,5 af de 4,5 ekstra hoveduddannelsesforløb. Det skal dog først bekræftes i det lokale uddannelsesudvalg i psykiatrien i Region Nordjylland den 30. marts, hvorefter Morten giver Kasper besked, herunder hvilke konkrete forløbssammensætninger, der skal udvides med. Først herefter kan Psykiatrien i Region Midtjylland reelt tage stilling til placering af forløb hos dem.


Såfremt Psykiatrien i Region Nordjylland står fast på de 1,5 forløb, og Psykiatrien i Region Midtjylland også er indforstået med det, skal Psykiatrien i Region Midtjylland foreslå forløbssammensætninger af de 3 øvrige forløb. Kasper fortalte, at man bør have fordelingen af årsværk på de neurologiske afdelinger med i overvejelserne for, hvor de tre forløb skal placeres. For nuværende er der en skæv fordeling på de neurologiske afdelinger med 3,5 årsværk til AUH, 3 årsværk til RH Gødstrup og 1 årsværk til HE Midt.


Kasper har været i dialog med de tre neurologiske afdelinger (AUH, Gødstrup, HE Midt) i Region Midtjylland både før og efter uddannelsesudvalgsmødet og det seneste de melder er, at alle tre afdelinger er presset på økonomien og derfor ønsker at eventuelle forløb, der foreslås placeret ved dem, bliver finansieret 100 %. Kasper kunne fortælle uddannelsesudvalget, at ønsket om fuld medfinansiering ikke kan imødekommes. Dette er de tre neurologiske afdelinger også informeret om.


Kasper har efter uddannelsesudvalgsmødet i øvrigt kunne konstatere, at Regionspsykiatrien Midt var den eneste af de øvrige regionsafdelinger i psykiatrien i Region Midtjylland, som ikke oplevede en øgning i antal årsværk ved den seneste øgning i 2022, hvilket også kan være relevant at tage med i overvejelserne hos psykiatrien i Region Midtjylland i forhold til placering af hoveduddannelsesforløb i 2023.


Morten Kjølbye understregede desuden, at der fortsat er en skæv fordeling af årsværk mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland, som altså ikke efterlever den tilstræbte fordeling med 1/3 til Region Nordjylland og 2/3 til Region Midtjylland. Den nuværende skæve fordeling, hvor 73,8 % af årsværkene er placeret i Region Midtjylland, er de to psykiatriledelser fra de to regioner dog enige om, da strategien for nuværende er at placere forløbene i de områder, hvor de bliver besat fremfor at placere dem i områder, hvor der er få eller ingen ansøgere og hvor de dermed ofte er ubesatte.


I tilfælde af at rekrutteringen til uddannelsesstillinger i psykiatrien i Region Nordjylland bliver forbedret skal fordelingen af årsværk tages op igen med henblik på at placere flere årsværk i Region Nordjylland og dermed tilstræbe en fordeling med 1/3 til Region Nordjylland og 2/3 til Region Midtjylland.


Med henblik på de 4,5 ekstra hoveduddannelsesforløb i 2023 opfordrede Kasper begge regioner til at anvende de eksisterende godkendte forløbstyper.


Begge regioner har behov for internt at aftale udvidelserne nærmere, herunder hvor forløbene skal placeres. I første omgang afventes en udmelding fra psykiatrien i Region Nordjylland om, hvor mange af de 4,5 forløb de mener, de skal tildeles.


Når der er enighed om fordelingen af de 4,5 hoveduddannelsesforløb, skal det indstilles til endelig godkendelse ved Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-275-18

6. Bekymringsbrev fra DPS vedrørende opnåelse af grunduddannelse i psykoterapi

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget forholder sig til brevet (se bilag) fra Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) vedrørende deres bekymring for grunduddannelsen i psykoterapi og drøfter om afdelingerne kan forbedre mulighederne for, at uddannelseslægerne kan gennemføre uddannelsen.




Sagsfremstilling

Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) har sendt et brev til de lægelige vicedirektører i psykiatrien. Brevet beskriver de udfordringer der er for uddannelseslæger i forhold til at opnå grunduddannelsen i psykoterapi i en travl klinisk hverdag.


De konkrete udfordringer er følgende:

1) Der er en række logistiske og tekniske udfordringer for at gennemføre uddannelsesterapierne og skaffe videooptagelser af dem

2) Mangel på tilgængelige lægelige psykoterapisupervisorer. Derudover er det vanskeligt at få det fornødne frirum fra anden patientbehandling.


DPS foreslår i den forbindelse følgende med relevans for de uddannelsesansvarlige overlæger i psykiatrien:


  • at de uddannelsesansvarlige overlæger og hovedvejlederne klædes på til at kunne vejlede uddannelseslægerne om psykoterapiuddannelsens generelle krav og udformning lokalt.
  • at der på hver enhed udnævnes en ledende psykoterapi-ansvarlig overlæge (PAO) - alternativt etableres et centralt uddannelsesambulatorium, hvor uddannelseslæger på tværs af matrikler tilknyttes. Et psykoterapi uddannelseshus.
  • at alle h-læger i slutningen af h1 eller starten af h2 får 6 måneder i psykoterapi-ambulatorium, hvor de både er gruppeterapeuter og har individuelle psykoterapipatienter.


Hele brevet + appendiks kan læses i bilag.


Beslutning

De fleste afdelinger kan genkende udfordringen, som bliver beskrevet i bekymringsbrevet fra DPS. Der er dermed enighed fra uddannelsesudvalget om, at der er få tilgængelige lægelig psykoterapisupervisorer i forhold til hvor mange af uddannelseslægerne, der skal have grunduddannelsen i psykoterapi samt de tekniske og logistiske udfordringer, der er i forhold til uddannelsen i psykoterapi.


Lokalt på afdelingerne bør det tages op med henblik på at få engageret lægerne i det, så der kan uddannes flere supervisorer. Samtidig blev det også foreslået, at man bør lave en fælles strategi, der gavner alle afdelinger. Den fælles strategi skal være i dialog og afklares med de to lægefaglige direktører.


Klinik Psykiatri Syd ved Aalborg Universitetshospital har en overlæge knyttet til en af de ambulante enheder der er
ansvarlig for at YL får tildelt en supervisor og samtidig arbejder der på at skaffe flere supervisorer. Afdelingen oplever ikke de helt samme udfordringer med at få deres uddannelseslæger i gang med psykoterapi, som der er beskrevet i brevet fra DPS.


For Region Midtjyllands vedkommende blev det ved mødet nævnt fra et udvalgsmedlem, at der allerede er et program Medix, hvori man kan uploade videokonsultationer/patientsamtaler, og derefter få supervision herpå. Medix ligger indenfor Citrix og er gratis. Der er dog behov for at få programmet implementeret ordentligt.


Anders og Lisbeth arbejder videre med problematikken for Region Midtjyllands vedkommende og tager det op på næste uddannelsesudvalgsmøde til september 2022. Såfremt Anders og Lisbeth har fundet en løsning ved næste møde, kan Region Nordjylland lade sig inspirere af dette.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-275-18

7. Overlevering af uddannelseslæger mellem delansættelser

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget drøfter

- beskrivelsen af overlevering af uddannelseslæger mellem delansættelser (se bilag)

- hvorvidt overleveringsmetoden kan implementeres til øvrige hoveduddannelsesforløb i specialet

Sagsfremstilling

Ida Kattrup og Anders Lindelof vil præsentere deres forslag til, hvordan der sikres en god overlevering af uddannelseslæger mellem delansættelser.


Se bilag for beskrivelse af overlevering.

Beslutning

Samtykkeerklæringen som Ida præsenterede kan anvendes af alle afdelinger i Videreuddannelsesregion Nord. I første omgang vil den blive anvendt i de forløb, hvor uddannelseslægen skal skifte fra Regionspsykiatrien Randers til Klinik Psykiatri Syd, Aalborg Universitetshospital. Erfaringerne med overlevering mellem de to afdelinger vil blive delt ved et fremtidig uddannelsesudvalgsmøde.


Derudover blev det drøftet, hvorvidt overleveringen mellem delansættelserne kan blive bedre. Dette er ofte en kompleks og logistisk udfordring, da nogle afdelinger kan have mange uddannelseslæger. Der er enighed om at vejledere og UAO'er på tværs af afdelingerne skal snakke sammen i de tilfælde, hvor der konstateres et potentiel uhensigtsmæssigt uddannelsesforløb, så der kan blive taget hånd om det i ordentlig tid.


Det blev også understreget at det er vigtigt, at der er gennemsigtighed, så uddannelseslægen ved, hvad der bliver delt ved overleveringen samt formålet hermed.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-275-18

8. Information til afdeling når en uddannelseslæge starter senere grundet forlængelse

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Klinik Psykiatri Syd har oplevet situationer, hvor de ret sent får at vide, at en uddannelseslæge først starter senere på afdelingen end først planlagt grundet barsel eller sygefravær.


Af ansættelseskontrakten som hoveduddannelseslægen underskriver, når de accepterer det forløb, de er blevet tilbudt, står der følgende:


§ 3 Stk. 4.
Det påhviler den uddannelsessøgende læge at meddele oplysninger om barselsorlov, værnepligt eller forældreorlov, til de afdelinger der vil blive berørt. Samtidig orienteres det regionale videreuddannelsessekretariat i den pågældende region. Samme gælder for længerevarende sygefravær, der medfører ændring af uddannelsesforløbet.


Det er dermed uddannelseslægens eget ansvar at informere de berørte afdelinger om forsinkelsen. Videreuddannelsessekretariatet gør også uddannelseslægerne opmærksom på dette, når de kommer med henvendelser vedrørende fravær.

Beslutning

Det drøftes, at der ikke kan gøres mere end det, der allerede bliver gjort. Dog er reglerne nu blevet delt i uddannelsesudvalget, hvilket kan medvirke til at flere parter kan gøre uddannelseslægerne opmærksomme på reglerne og at de selv har et ansvar. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-275-18

9. Ny godkendt faglig profil

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Den faglige profil, som er blevet indstillet af Dansk Psykiatrisk Selskab, er nu blevet godkendt af Danske Regioner.


Formålene med den faglige profil er, at:

- udgøre et redskab til brug for ansættelsesudvalget til prioritering af ansøgere

- hjælpe ansøgerne i ansøgningsprocessen

- medvirke til specialevalg


De uddannelsesansvarlige overlæger kan med fordel informere potentielle ansøgere (introduktionslæger) om den faglige profil, så de pågældende læger er bedst muligt rustet til ansøgningsprocessen og samtale.


Ansættelsesudvalget der står for at udvælge ansøgere, der skal tilbydes hoveduddannelsesforløb i psykiatri, har aftalt møde i forlængelse af uddannelsesudvalgsmødet med henblik på, at vurderingen af ansøgere fra og med næste runde tager udgangspunkt i den opdaterede faglige profil.


Den faglige profil er vedhæftet.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-275-18

10. Deltagelse i uddannelsesudvalgsmøder fremover

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget drøfter, hvordan uddannelsesudvalgsmøder skal afvikles fremover i forhold til fysisk versus virtuel deltagelse

Sagsfremstilling

Der ønskes en drøftelse af, hvordan uddannelsesudvalget fremover skal afholde møder.


1) Skal det være en hybrid med mulighed for både fysisk og virtuel deltagelse?

2) Skal alle deltage fysisk?

3) Skal alle deltage virtuelt?


Beslutning

Der blev henledt en opmærksomhed på, at det er vigtigt at bevare det sociale og faglige fællesskab, som der i et uddannelsesudvalg. Fællesskabet er værdifuldt og lettere at opretholde ved fysisk fremmøde, hvor man eksempelvis ikke skal undervurdere samtalerne, der foregår i pauserne.


Det er enighed om, at uddannelsesudvalgsmøderne afholdes skiftevis fysisk og online. Ved de fysiske møder skifter mødestedet fra gang til gang og roterer mellem Aalborg, Aarhus og Viborg. De online møder afholdes via Rooms.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-275-18

11. Næste møde

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget aftaler dato og lokation for næste møde

Beslutning

Næste uddannelsesudvalgsmøde bliver den 27. september 2022 i Aarhus, Olof Palmes Allé. Det aftales, at alle møder fysisk op til mødet. Kasper sørger for at invitere og booke lokale.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-275-18

12. Eventuelt

Beslutning

Kasper havde ved en fejl ikke fået 'Nyt fra VUS' med i dagsordenen. Seneste nyt fra VUS kan ses nedenfor:


Uddannelseslæge.dk (ny logbog.net og evaluer.dk) (marts 2022)

Ultimo 2022 kommer der et nyt system "Uddannelseslæge.dk", der erstatter de to tidligere systemer www.evaluer.dk og www.logbog.net, som i dag anvendes i den lægelige videreuddannelse i Danmark. Der er lavet en projektorganisering omkring udviklingen af det nye system inklusiv inddragelse af forskellige brugergrupper. På Videreuddannelsesregion Østs hjemmeside kan der findes opdateret information om projektet. Se yderligere via dette link: www.laegeuddannelsen.dk/logbognet/logbognet-nyheder/projekt-'nyt-logbognet-og-evaluerdk'.aspx


Spørgsmål til projektet kan rettes til:

Projektleder Barbara Bøgsted Knudsen, bbk@regionh.dk telefon: 3866 9938, Region Hovedstaden

Projektleder Bertil Selde Krogh, berkro@rm.dk telefon: 3052 0517, Region Midtjylland


Vejledningsappen har ændret navn til Godvejledning.dk

Mange uddannelseslæger og vejledere har haft glæde af appen "Vejledning", hvor vigtige dokumenter og links med betydning for den postgraduate videreuddannelse er samlet. Denne app erstattes nu af hjemmesiden godvejledning.dk. Første gang du går ind på hjemmesiden på din mobil, får du mulighed for at tilføje til din hjemmeskærm – hvorefter den fungerer fuldstændig som en app.

Hjemmesiden er opbygget som den gamle app, og du kan her finde oplysninger om samtaler, dokumenter, undervisning, kompetencevurdering og karrierevejledning af betydning for KBU, intro- eller hoveduddannelse.


Der er vedhæftet en one pager, der kan udskrives eller videregives til vejledere og uddannelseslæger.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-275-18

13. Deltagere

Beslutning

Tilstede:

Morten Kjølbye, PKL

Trine Grue, UAO, Regionspsykiatrien Midt

Evelina Jurgelevic, UAO, Retspsykiatrien, Klinik Psykiatri Syd, Aalborg

Eva Sonja Schiöth, UAO, Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien

Marie Brandsborg, UAO, Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien

Mette Viller Thorgaard, UAO, Afdeling for Depression og Angst, AUH Psykiatrien

Inge-Alice de Miranda, UAO, Afdeling for Depression og Angst, AUH Psykiatrien

Lisbeth Uhrskov, UAO, Retspsykiatrisk afdeling, AUH Psykiatrien

Ida Kattrup, UAO, almenpsykiatrien, Klinik Psykiatri Syd, Aalborg

Lise Gormsen, UAO, Funktionelle Lidelser, AUH

Anders Lindelof, Regionspsykiatrien Randers

Peter Møller Andersen, UAO, Regionspsykiatrien Horsens

Eliza Kisielinska, UKYL, Klinik Psykiatri Syd, Aalborg

Sara Søgård Larsen, UKYL, Klinik Psykiatri Syd, Aalborg

Jesper Krogh Lauridsen, UKYL, Regionspsykiatrien Midt

Thorbjørn Lien Kjær, UKYL Regionspsykiatrien Gødstrup

Helle Mereweather, UKYL, Regionspsykiatrien Horsens

Mads Leth, UKYL, Retspsykiatrisk afdeling, AUH Psykiatrien

Sofie Brøndum Kristensen, Videreuddannelsessekretariatet

Kasper Clausen, Videreuddannelsessekretariatet (referent)


Ikke tilstede:

Rasmus Skaarenborg Hjuler, Regionspsykiatrien Gødstrup

Anne Grethe Viuff, UAO, Regionspsykiatrien Midt

Bente Brysting, UAO, Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien

Lone Jensen, Ældrepsykiatrien, Klinik Psykiatri Nord, Brønderslev

Josif Naumovski, Klinik Psykiatri Nord, Brønderslev

Jens Holmskov, Klinik Psykiatri Nord, Brønderslev

Karen Norberg, Specialkonsulent, Psykiatrien Region Midtjylland

Tilbage til toppen