Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Urologi - uddannelsesudvalg
den 13. juni 2022 kl. 09:00
i Regionshuset i Aarhus, Olof Palmes Alle 15, lokale 18

 


Sagnr.: 1-30-72-269-18

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden (5 min)

VUS indstiller,

at dagsordenen godkendes

Beslutning

Dagsorden blev godkendt uden bemærkninger.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-269-18

2. Opfølgning på referat fra seneste møde (5 min)

Sagsfremstilling

Der kan bl.a. følges op på

- Ny lægefaglig indstilling for introduktionsuddannelsen

- Faglig profil

- Kompetencekort

Beslutning

Opfølgning på undervisning på tværs af afdelinger.

Undervisningen på tværs af alle afdelinger fungere godt. Deltagerne vil evt. gerne have mere tid til at diskuterer under seancen.


Udvalget aftaler at næste gang bliver den 14. september kl. 08.00. AUH afklarer om dette er muligt. Jakob er tovholder på sessionen. Til sessionen anvendes cicso.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-269-18

3. Rekruttering og fastholdelse af interesse for specialet (30 min)

Sagsfremstilling

Hvordan understøtter specialet, at læger der gennemgår intro i urologi også vælger at søge hoveduddannelsen i specialet?

Hvordan skal specialet håndtere det øget ønske blandt uddannelseslæge om deltid og fleksibel arbejdstilrettelæggelse?

Beslutning

Punktet udspringer at drøftelser på sidste møde, hvor AUH kunne se at få af deres intro-læger søgere HU i specialet. Dertil kan der være udfordringer med at rekrutterer til introduktionsstillingerne.


AUH oplever pt. at rekrutteringen går godt både til intro og fra intro til HU. og har forventninger til at flere introlæger søger HU. AalborgUH oplever ligeledes at det går godt med rekruttering fra intro til HU, selvom der også er læger der skifter. Det er ofte noget man kan se fra starten, hvilket er en præmis for introduktionsuddannelsen.


RH Gødstrup oplever fortsat udfordringer med at rekruttere til intro-stillinger.


Tiltag til at understøtte rekruttering

AUH har ansøgt om initiativmidler i Region Midtjylland vedr. et introduktionskursus på 1,5 dage. Der er opmærksomhed på, at der er tale om Region Midtjylland midler og det dermed i udgangspunktet er for introlæger i Region Midtjylland. Man vil dog gerne arbejde på, at læger fra Region Nordjylland også kan deltage. Tanken er en generel introduktion til urologien og uddannelsen i urologien. Kurset skal både give noget fagligt og noget socialt for uddannelseslægerne i specialet.


På medicinstudiet stifter man meget lidt bekendtskab med urologi, hvorfor mange uddannelseslæger ikke naturligt kommer forbi specialet. Afdelingerne oplever, at de har gode muligheder for at rekruttere de medicinstuderende når de rent faktisk kommer på afdelingen under studiet. Det er derfor relevant af gå i dialog med studenterorganisationer omkring forskellige muligheder for oplæg overfor medicinstuderende.


UKYL Jakob prøver at kontakte SAKS og nogle af de studerende, afdelingen har haft for nyligt, der viser interesse for specialet. Christina vil gerne hjælpe.


Ift. at understøtte rekruttering fra intro til HU kan der være behov for at arbejde med fortællingen om specialet, herunder om man sover om natten og hvordan ambulatorierne fungerer og hvor meget man skal forberede sig forud for ambulatorier, med henblik på en mere realistisk forventningsafstemning. Herudover kan der være behov for reelt at arbejde med arbejdsforholdene for uddannelseslæger og for speciallæger i specialet, herunder nogle mere fleksible rammer.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-269-18

4. Simulationstræning – status og plan for fremtiden (30 min)

Sagsfremstilling

Status på alle fire matrikler og drøftelse af hvad der bør satses på fremover.

Beslutning

Afdelingerne og uddannelseslæger oplever at laparoskopi-kurset alle introlæger deltager på ikke længere er det rette tilbud til uddannelseslægerne, eftersom der er minimal transfer til den kliniske dagligdag for introlæger i dag. Udvalget drøftede derfor alternativer, der kan give mere mening for introlæger.


PKL går i dialog med MidtSim vedrørende et muligt stop for introlæger fra urologien ift. laparoskopi.


UAO'erne går i dialog med cheflægerne om, hvorvidt uddannelseslægerne kan få fri til anden relevant kursusaktivitet under introduktionsuddannelsen.


En erstatning kunne indeholde nogle af de elementer, der allerede er i de kurser og fyraftensmøder Pernille Kingo er involveret i. Herunder et basisforløb med introduktion til robot for nye uddannelseslæger, grisekurserne og TUR-B kurset evt. med live setup.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-269-18

5. Status på målbeskrivelse og uddannelsesprogrammer (10 min)

Sagsfremstilling

Hvad er status for specialets nye målbeskrivelse?

Herunder hvornår forventes den at blive godkendt og træde i kraft?


Målbeskrivelsen er afgørende for, at uddannelsesprogrammerne som udvalget arbejdede med sidste år kan færdiggøres og godkendes.

Beslutning

Målbeskrivelsen er ikke afklaret endnu. Forventningen er at målbeskrivelsen godkendes i år.


Når den nye målbeskrivelse er klar tilpasser afdelingerne de eksisterende udkast og sender til VUS, der søger for at de bliver behandlet i UGUP.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-269-18

6. Nyt fra afdelingerne (20 min)

Sagsfremstilling

Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.


Beslutning

Aalborg UH

Afdelingen haf har inspektorbesøg i april. Besøget gik godt.

Et fokuspunkt er muligheder for forskning, mens et andet er overgangen mellem forvagts og bagvagts ambulatorier, hvor der er behov for et lidt blødere overgang.


Planlægning af op dage for uddannelseslæger blev fremhævet som positivt af inspektorerne.


Afdelingen giver et oplæg vedr. inspektorbesøget på næste møde i udvalget.


RH Gødstrup

Ifm. flytningen har der været en nedgang i OP-tid. Der er dog fokus på, at uddannelseslægerne skal have så meget OP-tid som muligt.


Pt. er der udfordringer på akutafdelingen, hvilket betyder, at urologien skal hjælpe mere til vedr. akutte urologiske patienter i akutafdelingen. Dette påvirker dagligdagen på urologisk afdeling.


AUH

Afdelingen har fået to nye UKYL'er, hvor den ene er afdelingslæge, hvilket er nyt for afdelingen.


Projektet vedr. fokuseret ophold for AP læger, er nu overtaget af UKYL Jakob, eftersom Dennis er flyttet videre. Resultaterne forventes at blive præsenteret på næste møde i uddannelsesudvalget.


Afdelingen har opstartet kollegial-supervision op for KBU-læger. Hver 14 dag er sidste arbejdstime om onsdagen reserveret til, at KBU-lægerne kan mødes og drøfte cases der har været særligt udfordrende. Dette giver et godt rum for dialog og refleksion for KBU-lægerne. Afdelingen har pt tre KBU-læger og får fire i efteråret. Det er en overvejelse om introlægerne også skal have tilbuddet.


AUH søger via Region Midtjyllands initiativmidler om midler til et fantom, der skal anvendes ifm. oplæring inden for prostata, da der er behov for optimering af oplæringen. Der søges via initiativmidler. Planen er at lave et kursus, der både er praktisk og teoret

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-269-18

7. Nyt fra PKL (5 min)

Sagsfremstilling

PKL orienterer.

Beslutning

PKL orienterede fra revisionen af den lægelige videreuddannelse.


Et element man drøfter i processen er bredde vs. dybde specialisering, både inden for intern medicin og inden for kirurgien og ligeledes større fleksibilitet ift. skift mellem specialer.


Tidsplanen er ændret en smule således der først afrapporteres til Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse i december 2022. Dette var tidligere planlagt til oktober 2022. Der er desuden tilføjet ekstramøder i flere af arbejdsgrupperne.


PKL orienterede ligeledes om at der 1. september er deadline for ansøgninger for næste runde af fellowforløb. Fellowforløb er for afdelings eller overlæger inden for specialet.


PKL var den 8. juni til PKL-UKO-VUS temadage. dagens tema var kompetencevurdering. Af centrale pointer fra dagen er bl.a. at den formelle kompetencevurdering, både formativ og summativ, skal planlægges, ellers er oplevelsen af det ikke kommer til at ske. Herudover viste dagen at der er et stadig behov for at uddanne både uddannelseslæger og vejledere i brugen af kompetencevurderingsmetoder.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-116-22

8. Nyt fra VUS (5 min)

Sagsfremstilling

NYT FRA VUS


Specialevalgsdag 2022 (april 2022)

Sæt kryds i kalenderen den 17. november 2022 (eftermiddag), hvor Region Midtjylland holder den tilbagevendende specialevalgsdag.

Dagen foregår på Aarhus Universitetshospital. Og vanen tro vil der være mulighed for at høre oplæg om specialevalg og efterfølgende besøge specialernes stande. Videreuddannelsessekretariatet sender inden sommerferien mere information ud til specialernes PKL'er og de specialespecifikke uddannelsesudvalg.



Uddannelseslæge.dk (ny logbog.net og evaluer.dk) (marts 2022)

Ultimo 2022 kommer der et nyt system "Uddannelseslæge.dk", der erstatter de to tidligere systemer www.evaluer.dk og www.logbog.net, som i dag anvendes i den lægelige videreuddannelse i Danmark. Der er lavet en projektorganisering omkring udviklingen af det nye system inklusiv inddragelse af forskellige brugergrupper. På Videreuddannelsesregion Østs hjemmeside kan der findes opdateret information om projektet. Se yderligere via dette link: www.laegeuddannelsen.dk/logbognet/logbognet-nyheder/projekt-'nyt-logbognet-og-evaluerdk'.aspx


Spørgsmål til projektet kan rettes til:

Projektleder Barbara Bøgsted Knudsen, bbk@regionh.dk telefon: 3866 9938, Region Hovedstaden

Projektleder Bertil Selde Krogh, berkro@rm.dk telefon: 3052 0517, Region Midtjylland


Vejledningsappen har ændret navn til Godvejledning.dk (marts 2022)

Mange uddannelseslæger og vejledere har haft glæde af appen "Vejledning", hvor vigtige dokumenter og links med betydning for den postgraduate videreuddannelse er samlet. Denne app erstattes nu af hjemmesiden godvejledning.dk. Første gang du går ind på hjemmesiden på din mobil, får du mulighed for at tilføje til din hjemmeskærm – hvorefter den fungerer fuldstændig som en app.

Hjemmesiden er opbygget som den gamle app, og du kan her finde oplysninger om samtaler, dokumenter, undervisning, kompetencevurdering og karrierevejledning af betydning for KBU, intro- eller hoveduddannelse.


Der er vedhæftet en one pager, der kan udskrives eller videregives til vejledere og uddannelseslæger.


Midler til sprogundervisning til udenlandsk uddannede læger (maj 2022)


I Region Midtjylland er det muligt at søge om 10.000 kr. til medfinansiering af et sprogforløb for uddannelseslæger. Afdelingen skal selv betale det resterende beløb. Det er en betingelse, at de kommunale sprogtilbud er opbrugt og at enhedens uddannelseskoordinerende overlæge har godkendt forløbet. Afdelingen vælger selv udbyder. Maja Bertz Maja.Bertz@stab.rm.dk
eller Kasper Hedegaard Clausen KASCLA@rm.dk
i VUS og høre nærmere.


Der findes ikke et lignende tilbud med centrale midler i Region Nordjylland, men der er muligheder for medfinansiering til lignende forløb på de enkelte enheder.


Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.


Specialet planlægger med en stand på specialevalgsdagen i Aarhus den 17. november.


Vedr. midler til sprogundervisning kan Maja Bertz og Kasper Clausen kontaktes. Se oplysninger i sagsfremstillingen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-269-18

9. Næste møde (5 min)

Sagsfremstilling

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.

Beslutning

Uddannelsesudvalget mødet igen den 6. december 2022 kl. 09.00-11.00 i Aarhus.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-269-18

10. Eventuelt (5 min)

Beslutning

Der var ikke punkter under eventuelt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-269-18

11. Deltagere

Beslutning

Til stede

Nicolai Spjeldnæs (PKL, AUH) Formand

Mia Gebauer Madsen (UAO, AUH)

Christina Gade Jespersen (UAO, RHG)

Helle Handler Petersen (UAO, AalborgUH)

Jakob Blichfeldt Præstgaard (UKYL, AUH)

Pernille Skjold Kingo (UKYL, AUH)

Anette Svarre Finderup (UKYL, AalborgUH)

Trine Kirkegaard (VUS, referent)


Afbud

Kasper Drimer Berg(UKYL, RHG)

Madeleine Andersson Gotschalck (UKYL, RHG)

Maria Elkjær (UKYL, AalborgUH)

Katja Dettmann (UAO, Fr.havn)

Tilbage til toppen