Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Patologisk anatomi og cytologi - uddannelsesudvalg
den 8. november 2019 kl. 09:00
i Patologi, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, Aarhus, mødelokale C102-202


Sagnr.: 1-30-72-251-18

1. Velkomst

Sagsfremstilling

Vi mødes kort i mødelokale C102-202 på afdelingen og samles, før vi starter dagen ud med rundvisning.

Beslutning

Mødet blev indledt med morgenbrød og en kort præsentationsrunde.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-251-18

2. Rundvisning på afdelingen

Sagsfremstilling

Vi følger med Benedicte rundt på afdelingen, ca. 30 min. i alt.

Beslutning

Rundvisningen gik igennem hele afdelingen heriblandt også Cytologi og udskæringen.

 

Afdelingens yngre læger deler kontorer og der er gode erfaringer med at sidde 6-7 yngre læger i et stort kontor, da det opleves som positivt, både fagligt og socialt.

 

Det blev drøftet, at der ift. supervision er gode erfaringer med, at mikroskoperne på alle kontorer har tilkoblet en skærm.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-79-15

3. Godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at dagsordenen godkendes.

Sagsfremstilling

Deltagere:

 

Mikkel Eld, PKL (mødeleder)

Astrid Petersen, UAO, Aalborg UH

Jens Johannes Christiansen, UAO, RH Randers

Benedicte Parm Ulhøi, UAO, AUH

Arne Wøyen, UAO, HE Midt, Viborg

Line Raaby Stenberg, UKYL AUH

Anna Poulsgaard Frandsen, UKYL, Aalborg UH

Kristi Bøgh Anderson, UKYL, Aalborg UH

Simon Lenler-Eriksen, UKYL, RH Viborg

Mette Dahl Jacobsen, Videreuddannelsessekretariatet (referent)

 

Afbud: Lene Agerbo, UAO, RH Nordjylland, Hjørring

 

Indmelding af evt. punkter til Eventuelt.

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-251-18

4. Højdepunkter fra rundvisning

Det indstilles,

at udvalget drøfter de faglige/uddannelsesmæssige højdepunkter fra rundvisningen.

Sagsfremstilling

Der ønskes en drøftelse af, hvad vi har set på rundvisningen.

  • Noget som er meningsfyldt at drøfte ift. videndeling og erfaringsudveksling?
  • Noget som med fordel kan overføres til andre afdelinger eller omvendt til AUH?

Beslutning

Udvalget drøftede erfaringerne med at flytte i ny afdeling på Skejby, bl.a. med henblik på videndeling ift. Aalborgs forestående udflytning.

 

I forbindelse med udflytningen til Skejby var det erfaringen, at det evt. kunne have været gavnligt, at de to oprindelige afdelinger flyttede samtidigt i stedet i to forskudte ryk. De to forskellige afdelinger kom med hver deres tilgang til procedurer og arbejdsgange, og det var svært at etablere de aftalte retningslinjer, når afdelingerne havde forskellige ankomsttidspunkter til Skejby. Den førstankomne afdeling fastlagde i praksis arbejdsgangene.

 

Det blev drøftet, at det er vigtigt ikke at underkende betydningen af at arbejde aktivt med kulturændringen i at flytte. Desuden blev drøftet vigtigheden af tydeligt lederskab i processen med at falde til i den nye afdeling.

 

Udflytningen har været positiv ift. uddannelseslægernes tilgang til supervision, da de ikke længere oplever at skulle lede efter en senior kollega. Det blev oplevet som givende for uddannelseslægerne, at der altid var erfarne senior læger på afdelingen, som evnede at se bort fra flyttekaos og forkusere på kerneopgave/supervision.

 

På AAUH blev afdelingens kontorer defineret som tørlaboratorier, hvilket gav yngre læger ret til flere kvm luft. Dette har stor betydning, da yngre læger netop sidder meget på kontoret.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-79-15

5. Nyt fra PKL

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager PKL's orientering om nyt siden seneste møde til efterretning.

Sagsfremstilling

PKL orienterer om nyt siden seneste møde d. 12. marts 2019 i uddannelsesudvalget.

Beslutning

PKL orienterede om, at omstruktureringen af områder blev behandlet på seneste uddannelsesudvalgsmøde i marts 2019, men der er ikke sket en afklaring siden da.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-79-15

6. Nyt fra afdelingerne

Det indstilles,

at hvert medlem af uddannelsesudvalget orienterer om evt. nyt fra afdelingerne.

Sagsfremstilling

Der sker en orientering og gensidig erfaringsudveksling om uddannelsesmæssige problemstillinger og uddannelsestiltag.

Beslutning

Hver afdeling orienterede om nyt i eget regi siden seneste uddannelsesudvalgsmøde

 

RH Viborg:

  • Afdelingen skal have inspektorbesøg primo december 2019.
  • En af intro-lægerne er i forbindelse med sin vejledningsopgave i gang med at udarbejde en organisatorisk beskrivelse af afdelingen, UAO's opgaver, det danske sundhedsvæsen og lignende. Beskrivelsen er hovedsagligt målrettet udlandsk uddannede læger, som starter på afdelingen. Astrid nævnte, at hun altid tager et møde med uddannelseslægerne omkring det danske system, hvis de ikke er opvokset i Danmark og det blev drøftet, at de to tilgange kunne supplerede hinanden godt.

 

RH Randers:

  • Afdelingen blev hårdt ramt af, at mammapatologien blev flyttet til Viborg. Der er tre store subspecialer tilbage på afdelingen og det afventes, hvad det betyder ift. søgning af uddannelseslæger.

 

Aalborg UH:

  • Afdelingen oplever en god søgning til introduktionsstillingerne i øjeblikket.
  • Der er opmærksomhed på at være proaktive ift. "at reklamere for specialet", når afdelingen har læger på forkuseret ophold. Afdelingen siger altid ja, når de får henvendelser med ønske om at komme på besøg.
  • Aalborg skal have inspektorbesøg ultimo marts 2020.
  • Afdelingen er i gang med afsøge mulighederne for at opslå et af de tidligere ubesatte HU-forløb i næste ansættelsesrunde. Dette kommer til at afhænge af kapacitet og økonomi.
  • Der er på nuværende tidspunkt en stor gruppe af uddannelseslæger på afdelingen, hvilket fungerer godt for uddannelsesmiljøet.

 

Aarhus UH:

  • Afdelingen har indtil for nyligt haft en retsmediciner under HU-uddannelse. Dette er der gode erfaringer med ift. det faglige læringsmiljø omkring obduktioner.
  • Aarhus får inspektorbesøg ultimo januar 2020.
  • Der er på nuværende tidspunkt en god gruppe af uddannelseslæger på afdelingen, dog ikke så mange HU-læger sidst i forløbet.
  • Uddannelseslæger bruger mange timer i udskæringen og det er aftalen, at de kan tilkalde en speciallæge til at overtage, hvis de ikke er færdige kl. 11.00 om formiddagen. Det er dog ikke altid, at de benytter sig af muligheden. Der er god erfaring med at uddannelseslægerne selv mikroskoperer prøverne, som de har udskåret.

 

Udvalget drøftede håndtering af vejlederopgaven. Aarhus er ved at omstrukturere vejlederopgaven, så denne overgår til afdelingslægerne frem for overlægerne. Der er gode erfaringer hermed og afdelingslægerne bliver i højere udstrækning brugt som mentorer. Der afholdes vejlederfora hver 2. måned, hvor de enkelte uddannelseslæger også bliver gennemgået, hvorefter vejleder giver en tilbagemelding til egen uddannelseslæge. Derudover afholdes der søjleevaluering fra vejleder, når der skiftes imellem søjlerne hver 3. måned. Aalborg har indført søjlevejleder, hvilket fungerer godt.

 

Derudover blev drøftet feedback til vejleder/supervision. Der er forskellige tiltag i gang. Feedback til seniorlægerne kræver et trygt arbejdsmiljø og at feedback italesættes på en ordentlig måde.

 

Bilag: poster vedr. evaluering af supervision.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-259-18

7. Dimensioneringsplan 2021-2025

Det indstilles,

at udvalget tager orienteringen om høringsproces for dimensionering af speciallægeuddannelsen 2021-2025 til orientering, og
at udvalget drøfter faglige aspekter for fagets udvikling, såfremt det er relevant.

Sagsfremstilling

Der sker en orientering om, hvor vi er i processen med høring til den næste dimensioneringsplan for 2021-2025.

 

Såfremt det vurderes relevant drøftes væsentlige faglige/saglige aspekter af og argumenter for fagets udvikling.

Beslutning

Udvalget drøftede den kommende dimensioneringsplan og de fremtidige muligheder for specialet heri.

 

Aalborg har ønsket status quo i høringssvaret, da det er vurderingen, at antallet af intro- og HU-stillinger er passende. Aarhus har lagt vægt på at fremhæve ønsket om flere intro-læger, da der er plads til fem ad gangen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-251-18

8. Startdatoer for HU-stillinger

Det indstilles,

at udvalget drøfter de mest hensigtsmæssige startdatoer for nye HU-læger.

Sagsfremstilling

Der ønskes en drøftelse af startdatoerne for HU-stillingerne.

 

På nuværende tidspunktet er ansættelsesstart henholdsvist den 1. maj og 1. september.

 

Der er rejst forslag om at ændre ansættelsesdatoer, så der er 6 måneder imellem de to startdatoer. Ofte er der ikke ansøgere til d. 1. september.

 

Hvis introlægerne bliver færdige d 1. oktober, så er der rigtig lang tid til d. 1. maj. Der er mulighed for genopslag, men det er jo ikke altid, at afdelingerne vælger dette. Hospitalerne har mulighed for at opslå introstillinger igennem hele kalenderåret.

 

En mulighed kunne evt. være ansættelsesstart d. 1. marts og d. 1. september.

Beslutning

Den nuværende opslagskadence med startdatoer d. 1. maj og 1. september blev etableret, da proceduren skiftede fra 1 til 2 årlige ansættelsesrunder årligt.

 

Udvalget drøftede, at det umiddelbart kan give god mening at have startdatoer d. 1. marts og 1. september, men at der også skal være en skærpet opmærksomhed på, hvordan datoerne passer overens med kurserne. Det kan evt. være problematisk, hvis uddannelseslægen skal vente fra 1. marts på et kursus i september. Der blev dog ikke antaget problemer med at nå kurserne. Normalt er der ingen kurser på 4. året. Problemet vil være, hvis uddannelseslægen misser de 2 kurser, som bliver holdt i hhv. marts og april på det 3. år. Der er ikke altid en anden dato for kurserne.

 

Hvis starttidspunkterne skal ændres, kan dette først ske fra ansættelsesrunderne i 2021. Sagsgangen i ansættelsesrunderne kan ikke "sammenpresses" yderligere.

 

Det er vigtigt, at der inden en evt. ændring af startdatoerne sikres godkendelse hertil fra alle relevante steder. Mette undersøger dette samt startdatoerne i de andre videreuddannelsesregioner og vender tilbage herom.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-251-18

9. Opsummering på specialevalgsdagen 2019

Det indstilles,

at udvalget drøfter specialevalgsdagen d. 24. oktober, erfaringer med og tiltag på dagen.

Sagsfremstilling

Der ønskes en videndeling omkring specialevalgsdagen d. 24. oktober i Aalborg:

  • Hvad har vi taget med os fra dagen?
  • Hvad var de gode erfaringer og tiltag?
  • Hvad fungerede godt/mindre godt?
  • Var der mulige interesserede kandidater til Patologi?
  • Var der andre specialer, som vi kan "stjæle" gode ideer fra ift. næste specialevalgsdag?
  • Noget praktisk el.lign., som vi kunne have ønsket os anderledes?

Beslutning

Specialevalgsdagen blev oplevet som en god dag med stor deltagelse fra YL indenfor specialet, hvilket fungerede godt. Det var erfaringen, at det fungerede godt med mange personer tilknyttet specialets stand, så det var muligt at "opfange" alle interesserede.

 

Der blev brugt visuelle quizzer til at fange de besøgendes interesse. Den faglige quiz var på et lidt for højt niveau, men genbruges og forbedres til specialevalgsdag i Aarhus næste år.

 

Det var indtrykket fra dagen, at det er mange mandetimer at aktivere for at bemande standen, men at der også kom besøgende, som var seriøst interessede i at vælge specialet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-251-18

10. Videndeling ift. faglige uddannelsesmæssige tiltag for at tiltrække og fastholde uddannelseslæger

Det indstilles,

at udvalget drøfter evt. faglige og uddannelsesmæssige tiltag for at tiltrække og fastholde uddannelseslæger til Videreuddannelsesregion Nord.

Sagsfremstilling

Der ønskes en videndeling og erfaringsudveksling af mulige tiltag el.lign., som evt. kan være behjælpelige til at tiltrække/fastholde Intro- og HU-læger til Patologi i Videreuddannelsesregion Nord.

 

Områder som vi fx kan kan drøfte ift. at dele de gode erfaringer og ideer:

  • Faglige tiltag og opmærksomhedspunkter?
  • Uddannelsesmæssige tiltag og opmærksomhedspunkter?
  • Andre uddannelsesmiljømæssige aspekter?
  • Organisatoriske eller planlægningsmæssige?

 

Hvordan reklameres der bedst muligt for patologien i Videreuddannelsesregion Nord?

Beslutning

Det blev drøftet, at Videreuddannelsesregion Øst har gode erfaringer med at rekruttere til specialet igennem forskning, besøg på afdelingerne, samt FADL-vagter ansat i udskæringen. Der er mange lignende tiltag i gang i Videreuddannelsesregion Nord.

 

Derudover drøftede udvalget, at geografien også spiller ind stor rolle på søgningen til specialet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-259-18

11. Nyt fra VUS

Det indstilles,

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Uddannelsesudvalget orienteres skriftligt om relevant nyt siden seneste møde.

 

NYT FRA VUS


Funktionstidsbestemmelse (August 2019)
I overenskomsten mellem YL og RLTN (=overenskomst med regionerne) er der en bestemmelse om funktionstid (§4 stk. 4 litra a). Bestemmelsen indebærer, at en læge højest må have været ansat i 2 år på en afdeling, der indgår i den/de ansøgte hoveduddannelsesforløb, når hoveduddannelsen påbegyndes. Denne bestemmelse har ikke været gældende for læger, der var underlagt 6-årsfristen.

 

Med bortfald af 6-års-fristen pr. 1. maj 2019 blev også læger med gennemført KBU samt visse udenlandsk uddannede læger dog også omfattet af funktionstidsbestemmelserne. Disse grupper har ikke haft mulighed for at forberede sig på denne væsentlige ændring.

 

Danske Regioner og Yngre Læger har den 24. juni 2019 derfor indgået aftale om, at der til og med 31. marts 2021 dispenseres fra funktionstidsbestemmelserne for følgende to lægegrupper:

 

  • alle yngre læger, der har gennemført KBU
  • læger, der har opnået autorisation til selvstændigt virke på andet grundlag end KBU efter 1. april 2010

 

Disse to grupper kan frit søge opslåede hoveduddannelsesforløb i specialerne som de har gennemført en introduktionsuddannelse i.

 

Funktionstidsbestemmelserne er uændrede gældende for alle læger, der har gennemført turnusuddannelse.

 

I kan se aftalen her. https://www.videreuddannelsen-nord.dk/siteassets/aftale-om-dispensation-fra-maksimal-funktionsperiode-juni-2019.pdf  

 

Twopagers - Generelle kurser (juni 2018)

Der er udarbejdet en række twopagers med informationer om de generelle kurser.

Twopagerne indeholder:

 

  • en beskrivelse af formålet med kurset
  • en beskrivelse af kursets forløb
  • en opfordring til deltagerens forberedelse inden kurset

 

Twopagerne er udarbejdet for at forberede kursusdeltagerne bedre på kurset samt en opfordring til opfølgende aktiviteter efter kursusafholdelsen.

 

Twopagerne vedlægges dagsordenen og vil ligeledes kunne findes på VUS-hjemmesiden på

 

(se følge 5 Bilag: Vejledningskursus, SOL 3, Læringskursus, Kommunikation for basislæger og Akut

 

Besatte og ubesatte uddannelsesforløb (august 2019)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord, første halvår 2019 (Se bilag: Opslåede og besatte HU-stillinger 1. halvår 2019 VUR Nord). Tallene for 2018 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Den nationale oversigt for opslåede og besatte introduktionsstillinger i 2018 er ligeledes vedlagt (se bilag: Opslåede og besatte introduktionsstillinger i 2018). Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
 

Sammenhængende uddannelsesforløb (april 2019)

Videreuddannelsesregion Nord har af Sundhedsstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet som et femårigt pilotprojekt, fået dispensation til at tilbyde kommende KBU læger sammenhængende uddannelsesforløb i Kirurgi, Almen medicin og Psykiatri, i Region Nordjylland. De sammenhængende forløb består af KBU og introstilling samt KBU, introstilling og hoveduddannelsesforløb.

I de to seneste runder(2. halvår 2018 og 1. halvår 2019) er der i alt besat 8 sammenhængende uddannelsesforløb i Region Nordjylland fordelt på de tre specialer.

Psykiatri og neurologi har også fået dispensation til at opslå sammenhængende introstilling og hoveduddannelsesforløb, hvor både Region Midtjylland og Region Nordjylland indgår i et eller flere af forløbene. De to specialer har fået besat henholdsvis ét sammenhængende forløb hver i 1. halvår 2019. Fra 1. halvår 2020 har almen medicin i Region Midtjylland fået dispensation til i en femårig periode at opslå op til 4 sammenhængende uddannelsesforløb om året bestående af KBU, introstilling og hoveduddannelsesforløb. Forløbene vil være forankret i den vestlige del af Region Midtjylland.

 

Fleksibilitet i antal i-stillinger (9. november 2018)

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.

 

På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2018, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger, der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb). Der er sket følgende ændringer:

 

 

Nye KBU tal (opdateret oktober 2019)

  • Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.

 

Runde

Nationalt*

VUR Nord**

Region Midtjylland**

Region Nordjylland**

1. halvår 2013

399

125

84

41

2. halvår 2013

385

118

82

36

1. halvår 2014

353

117

77

40

2. halvår 2014

335

109

75

34

1. halvår 2015

437

135

93

42

2. halvår 2015

533

162

111

51

1. halvår 2016

536

169

116

53

2. halvår 2016

641

208

140

68

1. halvår 2017

589

188

127

61

2. halvår 2017

634

208

138

70

1. halvår 2018

618

201

134

67

2. halvår 2018

734

241

163

78

1. halvår 2019

604

203

133

70

2. halvår 2019

639

 218

146

72

1. halvår 2020

613

204

134

61

*Antal tilmeldte til KBU

 

 

 

**Faktisk antal besatte forløb inkl. sammenhængende forløb i Region Nordjylland

 

 

 

Baggrundsnotat (Oktober 2018)

Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret maj 2018 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat" og "bilag til baggrundsnotat").

 

Sprogundervisning for udenlandsk uddannede læger (februar 2019)
Region Midtjylland tilbyder sprogundervisning til udenlandske læger under uddannelse, hvis det vurderes, at lægen ikke har tilegnet sig tilstrækkelige danskkundskaber via de kommunale tilbud. Det er afdelingslederne, som skal ansøge om sprogundervisning og de skal være indstillet på at frigøre lægen til at følge undervisningen. Der henvises til følgende hjemmeside for yderligere information:
http://www.videreuddannelsen-nord.dk/udenlandske-lager/

http://www.rm.dk/sundhed/faginfo/uddannelse/sundhedsuddannelser/udenlandske-lager/sprogundervisning/

 

I Region Nordjylland tilbyder Aalborg UH, Regionshospitalet Nordjylland og Psykiatrien forskellige tiltag i forhold til at fremme sprogniveauet ved udenlandsk uddannede læger. Såfremt man har brug for at benytte tilbuddet kan hospitalets respektive UKO være behjælpelig med at henvise til relevante personer på hospitalerne.

 

Ny kontorchef/sekretariatschef (November 2018)

Mads Skipper tiltrådte 3. januar 2019 stillingen som kontor og sekretariatschef i Koncern HR Sundhedsuddannelser    

 

MUK 2020

Videreuddannelsesregion Nord arrangerer sammen med Region Midtjylland og Region Nordjylland, Aarhus og Aalborg Universitet, DSMU og Lægeforeningen endnu en gang en dansk fælles medicinsk uddannelseskonference om lægeuddannelsen for alle aktører i den præ- og postgraduate lægeuddannelse.

 

Konferencen afholdes fra den 7. til den 9. juni 2020 i Aarhus. Tilmeldiingen åbner via Plan2learn den 1. november 2019.

 

Se vedlagte flyer.

Beslutning

Dagsordenspunktet blev ikke drøftet mundtligt pga. tidsmangel.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-79-15

12. Eventuelt

Sagsfremstilling

Herunder planlægning af næste møde i Uddannelsesudvalget.

 

Datoforslag til næste møde i uddannelsesudvalget:

Uge 25:

  • Mandag d. 15. juni kl. 09.00-12.00
  • Tirsdag d. 16. juni kl. 09.00-12.00
  • Onsdag d. 17. juni kl. 09.00-12.00

Uge 26:

  • Mandag d. 22. juni kl. 09.00-12.00
  • Tirsdag d. 23. juni kl. 09.00-12.00
  • Onsdag d. 24. juni kl. 09.00-12.00

 

Er der behov for et uddannelsesudvalgsmøde i november 2020? Datoforslag fx:

  • Tirsdag d. 10. november 2020 kl. 09.00-12.00

Beslutning

Juridisk procedure for tilladelse fra pårørende til afdøde i forbindelse med forskning/undervisning blev drøftet.

 

De nuværende uddannelsesprogrammer trænger til en revidering. Mikkel opfordrede til at UAO'erne foretager de relevante ændringer i nuværende uddannelsesprogrammer og sender de opdaterede programmer forbi Mikkel til orientering som PKL. Herefter kan programmerne sendes til Mette, som sender dem videre til UGUP (udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer). Der skal påtænkes en lang sagsbehandlingstid, da udvalget kun mødes fire gange årligt til godkendelse af programmerne.

 

De nye skabeloner for uddannelsesprogrammer til Intro- og HU-uddannelse inkl. vejledning kan findes på VUS' hjemmeside: https://www.videreuddannelsen-nord.dk/postgraduat-klinisk-lektor/uddannelsesprogrammer/

 

Det blev besluttet at afholde næste møde i uddannelsesudvalget tirsdag d. 16. juni kl. 09.00-12.00 i Aalborg.

Tilbage til toppen