Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Almen medicin - uddannelsesudvalg
den 4. marts 2020 kl. 15:00
i Regionshuset Viborg

 


Sagnr.: 1-30-72-281-18

1. Godkendelse af dagsorden

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-281-18

2. Eventuel opfølgning på referat fra sidst

Beslutning

Kasper sender udkast til ansøgning om sammenhængende uddannelsesforløb til Søren Prins.

 

Maria fortalte om status på temadag - drøftelse om mulige oplægsholdere. Temaet er 'Fremtidens almen praksis i Region Midtjylland'.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-281-18

3. Principper for fordeling af uddannelseslæger til tutorpraksis i almen medicin

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget læser og eventuelt kommenterer notatet ang principper for fordeling af uddannelseslæger til tutorpraksis i almen medicin

Sagsfremstilling

Det nuværende notat, der beskriver princippperne for, hvordan uddannelseslæger placeres i tutorpraksis skal opdateres, da der er flere forhold, der har ændret sig.


Vi skal derfor gennemgå notatet og rette det til, så det er tidssvarende.


Notatet kan ses i bilag

Beslutning

Uddannelsesudvalget tilrettede notatet.


Kasper og Margit sørger for, at det opdaterede notat bliver lagt på sundhed.dk og på rm.dk, hvor det nuværende notat også ligger.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-281-18

4. Vejledninger for ansættelse af intro- og HU-læger i almen medicin

Det indstilles,

at vejledningerne (er sendt via mail) drøftes, herunder især pointsystemet for introstillinger

Beslutning

Uddannelsesudvalget har tidligere fået tilsendt de tre vejledninger til kommentering. På mødet var der enkelte rettelser til en af vejledningerne. Kasper og Margit sørger for, at vejledningerne kommer på hjemmesiden.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-281-18

5. Status på aftenmøder for tutorlæger

Sagsfremstilling

Søren Prins uddyber dette punkt

Beslutning

Planen er at afholde aftenmøde for tutorlægerne i Aarhus området den 23. marts 2020 i Aarhus fra kl. 17-19. Formålet med aftenmøderne er blandt andet at sikre en bedre kontakt til tutorlægerne. Temaerne for aftenmødet vil blandt andet bestå af 'flere uddannelseslæger', 'fordeling af uddannelseslæger', 'deltid', 'supervision', 'kompetencevurdering'. Der vil også være mulighed for at komme med spørgsmål til uddannelseskoordinatorerne

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-281-18

6. Status på fælles temadag i juni

Sagsfremstilling

Søren Prins uddyber dette punkt

Beslutning

Se referat under punkt 2

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-281-18

7. Tutorlægekursus

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget vurderer, om der skal arrangeres flere tutorlægekurser, da begge kurser i 2020 er fuldt booket.

Beslutning

Uddannelsesudvalget drøftede om der i 2021 skal afholdes et tutorkursus til januar samt et i april el. maj. Hvorvidt der også skal afholdes tutormøde i 2. halvår, vil blive besluttet senere. Søren Prins har ansvaret ift at finde datoer for de to tutorkurser i 1. halvår 2021.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-281-18

8. Nyt fra rekrutteringsudvalg

Sagsfremstilling

Region Midtjylland vil via rekrutteringsudvalget opslå en stilling, der har til formål at fastholde yngre læger til at blive i specialet. Rekrutteringsudvalget vil gerne have hjælp fra uddannelsesudvalget til at lave stillingsopslaget.


Julie, som sidder med i rekrutteringsudvalget i Region Midtjylland, vil uddybe ovenstående punkt.

Beslutning

Julie Bæk-Jensen og Jacob Frølund orienterede om de seneste initiativer fra rekrutteringsudvalget i Region Midtjylland


  • Der er blevet arrangeret somerferiepraktik af 2 ugers varighed for medicinsstuderende. Indtil videre er der planlagt 17 forløb. Der har været en god interesse for sommerferiepraktikken. Deadline for at tilmelde sig er i slutningen af marts.


  • Arrangement med bustur til almen praksis i blandt andet Struer og Holstebro for medlemmer af SAMS (Studerendes almen medicinske selskab). Arrangementet er fuldt booket.


  • Ansættelse af en præ PLO konsulent, der skal arbejde på at bibeholde AP-læger i specialet. Fokus er således på overgangen mellem færdiggjort hoveduddannelsen i almen medicin og det at købe sig ind i en praksis. Rekrutteringsudvalget ønsker hjælp fra uddannelsesudvalget til indholdet i stillingsopslaget, det skal tages op igen i rekrutteringsudvalget den 11. maj 2020. Søren Prins og Roar vil i samarbejde med Julie bidrage til stillingsopslaget.


Udover ovenstående initiativer drøftede uddannelsesudvalget også muligheden for at oprette sparringsgrupper for KBU-læger, der er ansat i almen praksis. Der er dog en række forhold der skal afklares, hvis sparringsgrupperne skal oprettes, herunder størrelse på sparringsgruppe, mødehyppighed, hvor skal det afholdes, hvem står for at arrangere det, indhold osv. Der var enighed om, at uddannelsesudvalget, frem til næste møde, overvejer om der skal arbejdes videre med etablering af sparringsgrupper for KBU-læger, der er ansat i almen praksis.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-281-18

9. Punkter til nyhedsbrev

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget foreslår punkter til næste nyhedsbrev, som skal sendes til tutorlægerne

Sagsfremstilling

Nyhedsbrevet har til formål at skabe gennemsigtigthed i forbindelse med besættelse af stillinger og give en generel information til tutorlægerne om, hvad der rører sig indenfor uddannelsesområdet. Emner i nyhedsbrevet kan eksempelvis være besatte/ubesatte uddannelsesforløb, tutorkurser, karrierevejledning for KBU og introlæger, kompetencevurdering osv.

 

Beslutning

Christian og Søren S sørger for nyhedsbrevet, som sendes ud til tutorlægerne, som blandt andet skal indeholde data om besatte/ubesatte uddannelsesstillinger og info om gå-hjem/aften møder for tutorlæger.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-281-18

10. Eventuelt

Beslutning

Julie har fået en henvendelse fra en introlæge, som efterspørger netværksgrupper for introlæger. Det tages op på næste møde i uddannelsesudvalget.

 

Region Midtjylland har givet opbakning til, at der oprettes endnu en DYNAMU stilling i distrikt Øst. Kasper sender udkast til stillingsopslag til uddannelsesudvalget og planlægger dato for opslag, ansøgningsfrist og samtaler. Ansættelsesudvalget skal bestå af Roar(PKL/AMU), Kirstine(DYNAMU) og Mads Skipper(Kontorchef for Koncern HR, Sundhedsuddannelser).

 

Anders er blevet opmærksom på, at dokumentet der viser oversigt over antal tutorpraksis og hvor mange uddannelseslæger hver praksis har plads til ikke stemmer overens med det virkelige billede for nogle praksis i Distrikt Øst. Det skal der være en opmærksomhed på i forbindelse med fordeling af uddannelseslægerne.

 

Der arbejdes på at fase 1 læger indgår i følgevagter, det bliver i hospitalsdelen, at de skal tage følgevagterne, så det skal der tages hensyn til ifm hospitalsansættelsen. Uddannelseslægerne det gælder for skal sende en ansøgning om at indgå som følgevagt til tutorlægen, som skal godkende ansøgningen før uddannelseslægen kan indgå i vagtarbejdet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-281-18

11. Deltagere

Beslutning

Deltagere

 

Søren Prins, PKL

Roar Maagaard, PKL

Søren Svenningsen, AMU

Christian Pagh, AMU

Kate Klostergaard, AMU

Anders Vibæk, AMU

Julie Bæk-Jensen, AMU

Tobias Ottosen, DYNAMU

Maria Ervandian, DYNAMU

Jacob Frølund, Region Midtjylland

Margit Højbjerg, Region Midtjylland

Kasper Clausen, Region Midtjylland

 

Ikke tilstede:

Joachim Frølund, PKL

Kirstine Iversen, DYNAMU

Tilbage til toppen