Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Almen medicin - uddannelsesudvalg
den 5. december 2023 kl. 15:30
i Virtuelt møde (meet.rm01@rooms.rm.dk)

 


Sagnr.: 1-30-72-199-22

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-199-22

2. Evalueringsansættelse på KBU-niveau for udenlandsk uddannede læger uden for EU/Norden i almen praksis

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget drøfter håndtering af evalueringsansættelser på KBU-niveau i almen praksis

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har vedtaget, at der årligt kan finansieres, hvad der svarer til 5x6 måneders evalueringsansættelse på KBU-niveau for udenlandsk uddannede læger (uddannet uden for EU/EØS og Norden). Finansieringen svarer til de vanlige KBU-forløb.


Der skal tages stilling til, hvordan det håndteres fremadrettet?

Koordinatorerne skal forholde sig til, om det er muligt at placere evalueringsansættelserne i de lægedækningstruede områder set i forhold til, hvor mange der byder ind på opgaven og hvor mange ressourcer, det kræver for en praksis sammenlignet med at have en almindelig KBU-læge ansat.


Se bilag for tjekliste, som beskriver processen for ansættelse af udenlandsk uddannede læger i evalueringsansættelse på KBU-niveau i almen praksis i RM.

Beslutning

Kasper kunne fortælle, at der i 2024 allerede er 23 ud af 30 måneder, der er gået til evalueringsansættelse i almen praksis i Region Midtjylland. Dermed er der ud fra finansieringen fra Region Midtjylland kun en evalueringsansættelse i almen praksis tilbage i 2024.


Uddannelsesudvalget var enige om, at det skal tilstræbes, at placere evalueringsansættelserne i de lægedækningstruede områder. Dog skal der tages hensyn til, at øvrige KBU, Intro, og hoveduddannelseslæger fortsat kan ansættes i de samme praksisområder. Desuden skal koordinatorerne, som hjælper med at finde praksis til evalueringsansættelse, være opmærksomme på hvilken tutorpraksis, der får tilbudt den udenlandsk uddannede læge, da det som regel kræver mange ressourcer for en tutorpraksis, at varetage en udenlandsk uddannet læge i evalueringsansættelse sammenlignet med at have en ordinær danskuddannet KBU-læge. Dette skyldes blandt andet sprogkundskaber og kulturforskelle. Uddannelsesudvalget understregede derfor vigtigheden ved, at det er frivilligt for praksis, at indgå i en evalueringsansættelse.


Der var opbakning til at fortsætte med en ad-hoc tilgang, hvor de udenlandsk uddannede læger har mulighed for at kontakte Videreuddannelsessekretariatet, når de ønsker at søge/påbegynde en evalueringsansættelse i almen praksis i Region Midtjylland, hvorefter ansøgningen formidles videre til specialets PKL'er.



Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-199-22

3. Årshjul for 2024

Sagsfremstilling

Line foreslår, at der laves et årshjul for 2024 for almen medicin for at få overskueliggjort planer og projekter inden for uddannelsesområdet. 

Beslutning

Der var opbakning fra uddannelsesudvalget til, at Line opretter et fælles dokument, som resten af udvalget kan tilgå, hvori der kan indsættes de forskellige temadage, kurser, møder, MMI m.m. for 2024, herunder hvem der er ansvarlige for hvad.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-199-22

4. Planlægning af heldagsmøde i marts 2024

Beslutning

Heldagsmødet i marts 2024 er et årligt møde, som uddannelseskoordinatorerne afholder med det formål, at udvikle på den almen medicinske uddannelse i Region Midtjylland fx gennem forskellige projekter. VUS er inviteret til at deltage i noget af dagen.


Signe, Line og Anders H er i planlægningsgruppen.


Uddannelsesudvalget bød ind med følgende mulige emner til heldagsmødet:


  • Planlægning af nationalt møde i Strib til september 2024. Det er koordinatoerne i RM, der står for at arrangere mødet.
  • Kvalitetssikring af tutorpraksis med udgangspunkt i evalueringerne fra uddannelseslægerne. Data skal trækkes fra uddannelseslæge.dk
  • Joachims masteruddannelse fra Skotland
  • Tema om hvordan den almen medicinske uddannelse ser ud i fremtiden med inspiration fra session fra MUK 2023
  • Resultater fra medlemsundersøgelse i FYAM (Thomas er involveret i undersøgelsen)
  • Fokus på målbeskrivelse ifm. omstrukturering af hoveduddannelsen i almen meidicin med mere tid i almen praksis
  • Kvalitetssikring af AMU funktionen. (På opfordring fra FYAM medlem). Eksempelvis med selvevaluering af funktionen som AMU.
  • Drøftelse af MMI opsætning og stationer - kan der optimeres?
  • Drøftelse om fordeling af uddannelsesstillinger på tværs af de tre distrikter. En detaljeret gennemgang og drøftelse af hvordan fordelingen håndteres.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-199-22

5. Aftale om hvem der laver cases til MMI for 2024.

Beslutning

For 2024 er det Signe Brøndt, Anders Heslop, Maria Ervandian og Søren Svenningsen, der står for at lave cases.


Såfrem nogen af ovenstående ikke kan, så står Julie Bæk-Jensen og/eller Anders Vibæk klar til at hjælpe i stedet for.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-199-22

6.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-199-22

7. Nyhedsbrev til tutorlæger

Beslutning

Søren Svenningsen har inden mødet tilbudt at stå for nyhedsbrevet til tutorlægerne.


Følgende blev nævnt til at indgå i nyhedsbrevet:


  • Påmindelse om at de som tutorlæger skal huske at kontakte AMU'erne i forbindelse med planlægning af fase 3 ansættelser, inden der laves ansættelseskontrakt for fase 3 ansættelsen.
  • Opdatering af praksisbeskrivelse i ny skabelon (Joachim står for at lave en skabelon til vejledning til praksisbeskrivelse, som skal bruges fremadrettet. Når skabelonen er klar, skal den sendes med nyhedsbrevet)
  • FYAM har lavet en kampagne om speciallægeledelse, hvor der er forskellige cases man kan afprøve, som omhandler den daglige ledelse i almen praksis. Der skal linkes til følgende kampagne fra FYAM: https://www.dsam.dk/kampagner-priser/fyam-kampagne-2023, derudover skal der også gøre opmærksom på app'en almen praksis spillet, hvor der også er en række cases, som er målrettet fase 3 læger og tutorlæger. De forskellige cases kan anvendes til supervision og vedrører de administrative opgaver, man har som speciallæge i almen praksis.
  • Besatte I- og HU-forløb. Alle I- og HU-forløb i 1. halvår 2024 er blevet besat.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-199-22

8. Nyt fra rekruttering- og lægedækningsudvalget

Beslutning

Der har i Lægedækning- og rekrutteringsudvalget været en længere diskussion, som går på at PLO ønsker, at man tilgodeser de læger, der ønsker at søge HU-forløb med praksisansættelse i den vestlige del af regionen, herunder Ringkøbing-Skjern kommune. Joachim kunne fortælle, at Ringkøbing-Skjern har været tilgodeset på den måde, at de i forhold til indbyggertal, har indgået i en række af de opslåede hoveduddannelsesforløb i de seneste runder. Koordinatorerne skal sikre lægedækning i hele regionen og derfor vil det være forskelligt fra gang til gang, hvilke kommuner der indgår i de opslåede uddannelsesforløb.


Der kan ikke ændres på, at alle formelt kvalificerede ansøgere til HU-forløb i almen medicin, skal have mulighed for at søge alle de opslåede forløb på lige vilkår.


Derudover blev der informeret om øvrige rekrutteringsaktiviteter med blandt andet bustur for medicinstuderende til Skive kommune for at høre mere om uddannelsesmulighederne inden for almen medicin.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-504-22

9. Nyt fra VUS

Sagsfremstilling

NYT FRA VUS


Specialevalgsdag 2024
Sæt kryds i kalenderen den 30. oktober 2024, hvor der afholdes Specialevalgsdag i personalekantinen på AUH.

Specialerne vil traditionen tro få mulighed for at have en stand.

De postgraduate kliniske lektorer vil efter sommerferien få mulighed for at tilmelde specialet og angive navnet på en kontaktperson.

Opslåede og besatte introduktionsstillinger

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2023 (Se bilag: Indberetning af introduktionsstillinger - 2023). Tallene for 2023 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.

Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord for 2. halvår 2023 og hele 2023 inkl. fleksforløb (Se bilag: Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - 2023). Tallene for 2. halvår 2023 og hele 2023 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.

Beslutning

orienteringen blev taget til efterretning

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-199-22

10. Næste møde

Beslutning

Næste møde i uddannelsesudvalget i almen medicin bliver den 19. marts 2024, hvor der er planlagt heldagsmøde for uddannelseskoordinatorerne.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-199-22

11. Eventuelt

Beslutning

Kasper orienterede om, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har godkendt forlængelse af ordningen med sammenhængende uddannelsesforløb (KBU-Intro-HU) i almen medicin i den vestlige del af regionen frem til 2029.


Julie Bæk-Jensen har informeret SAMS om de netop opslåede sammenhængende uddannelsesforløb i vest og midt med ansættelsesstart i KBU til den 1. august 2024. Kasper har sikret, at de medicinstuderende, der skal trække KBU-nummer til vinter og påbegynde KBU til sommer 2024, har fået tilsendt stillingsopslagene for de sammenhængende uddannelsesforløb.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-199-22

12. Deltagere

Beslutning

Deltagere:


Tilstede:

Søren Prins, PKL

Joachim Frølund, PKL

Signe Brøndt, PKL

Anders Vibæk, AMU

Kate Klostergaard, AMU

Julie Bæk-Jensen, AMU

Lene Maria Ørts Clemmensen, DYNAMU

Thomas Purup, DYNAMU

Line Juul Hulgaard, DYNAMU

Jannie Martensen, Strategisk Styring og Analyse, Region Midtjylland

Anne Krog Skovbo, Koncern HR Sundhedsuddannelser Region Midtjylland

Kasper Clausen (referent), Koncern HR Sundhedsuddannelser, Region Midtjylland


Afbud:

Søren Svenningsen, AMU

Anders Heslop, AMU

Maria Ervandian, DYNAMU

Margit Højbjerg, Koncern HR Sundhedsuddannelser, Region Midtjylland


Tilbage til toppen