Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Anæstesiologi - uddannelsesudvalg
den 26. september 2019 kl. 09:00
i Regionshospitalet Randers, M4


Sagnr.: 1-30-72-66-19

1. 9.00 - 9.10: Velkommen, præsentation og godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Deltog på mødet

Helle Nibro, PKL og UAO, AUH
Kim Pælestik, UKYL, AUH
Anne Sofie Lynnerup, FYA
Nikolaj Milandt, FYA
Simon Thomsen, UAO, Aalborg UH (tog til et andet møde kl 12.30)
Susanne Scheppan, UAO, AUH
Anne Mette Skjødt-Jensen, UAO, RHH
Inga Madsen, UAO, HEM
Hanne Lippert, UAO, AUH
Toke Ravn, UAO, HEV
Kasper Jepsen, UAO, RHR
Christian Olesen, UKYL, AUH

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-66-19

2. 9.10 - 9.20: Valg af dirigent og godkendelse af referat

Beslutning

Anne Sofie blev valgt som dirigent.
Referatet blev godkendt.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-1-18

3. 9.20 - 9.40: Nyt fra VUS

Sagsfremstilling

Besatte og ubesatte uddannelsesforløb (august 2019)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord, første halvår 2019 (Se bilag: Opslåede og besatte HU-stillinger 1. halvår 2019 VUR Nord). Tallene for 2018 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.

 

Nye KBU tal (opdateret 12. juni 2019)

Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.

 

Runde

Nationalt*

VUR Nord**

Region Midtjylland**

Region Nordjylland**

1. halvår 2013

399

125

84

41

2. halvår 2013

385

118

82

36

1. halvår 2014

353

117

77

40

2. halvår 2014

335

109

75

34

1. halvår 2015

437

135

93

42

2. halvår 2015

533

162

111

51

1. halvår 2016

536

169

116

53

2. halvår 2016

641

208

140

68

1. halvår 2017

589

188

127

61

2. halvår 2017

634

208

138

70

1. halvår 2018

618

201

134

67

2. halvår 2018

734

241

163

78

1. halvår 2019

604

203

133

70

2. halvår 2019

639

 218

146

72

*Antal tilmeldte til KBU

 

 

 

**Faktisk antal besatte forløb inkl. sammenhængende forløb i Region Nordjylland

 

 

  

Sprogundervisning for udenlandsk uddannede læger (februar 2019)
Region Midtjylland tilbyder sprogundervisning til udenlandske læger under uddannelse, hvis det vurderes, at lægen ikke har tilegnet sig tilstrækkelige danskkundskaber via de kommunale tilbud. Det er afdelingslederne som skal ansøge om sprogundervisning og de skal være indstillet på at frigøre lægen til at følge undervisningen. Der henvises til følgende hjemmeside for yderligere information:
http://www.videreuddannelsen-nord.dk/udenlandske-lager/

http://www.rm.dk/sundhed/faginfo/uddannelse/sundhedsuddannelser/udenlandske-lager/sprogundervisning/

 

Region Nordjylland her tilbyder Aalborg UH, Regionshospitalet Nordjylland og Psykiatrien forskellige tiltag i forhold til at fremme sprogniveauet ved udenlandsk uddannede læge. Såfremt man har brug for at benytte tilbuddet kan hospitalets respektive UKO være behjælpelig med at henvise til relevante personer på hospitalerne.

Beslutning

Sanne orienterede om Nyt fra VUS.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-66-19

4. 9.40 - 10.40: Udbrændthed blandt læger, oplæg ved Claus Valter Rohde og diskussion

Beslutning

Oplæg ved Claus Vatler Rodhe var inviteret som oplægsholder vedr. udbrændthed blandt læger.

Vigtige pointer herfra:
Studier fra Amerika viser at 55 % af amerikanske læger opfylder kriterierne for at være udbrændt og at de kun er halvt så tilfredse, som den matchede baggrunds befolkning i USA.
Derudover er læger i større risiko for udbrændthed end andre voksne på arbejdsmarkedet i Amerika. Det er en skræmmende tendens, som også er begyndt at vise dig i Danmark.

Mere end hver tredje praksislæge i DK er udbrændt (38%) og mere end 13% har haft selvmordstanker indenfor det sidste år.
Danske læger er dem, som oplever mest stress i deres arbejdsliv.


Udbrændthed skyldes bl.a. manglende tillid fra ledelse, fokus på dokumentation samt følelsen af ikke at have mulighed for at give patienterne den behandlingskvalitet, som de har krav på. Udbrændte læger er mindre produktive. 

 

Brugen af tal data i sundhedsvæsenet er stigende, men afspejler data de mål vi ønsker at nå?
I praksis er det ikke altid at tallene har ret. Der er derfor behov for også at tillade plads til folks dømmekraft og erfaringer fra hverdagen.

Der er masser af eksempler på hvordan stress og dårligt arbejdsmiljø har ledt til lægeflugt. Det er et problem – især hvis ledelsen ikke vil anerkende problemet. Når de erfarne rejser væk opleves et kompetencedyk, idet kompetencer og viden kan gå tabt.


I en artikel af Simon G. Talbot beskrives, hvordan begrebet Moral injury associeres med sundhedsvæsenet.
 – Moral injury refererer til skade på ens moralske overbevisninger/samvittighed. Det opstår fx når ens værdier og moralske overbevisninger bliver nedbrudt ved at være vidne til ting, man ikke kan stå inde for.

Der sættes i udvalget spørgsmålstegn ved, om man har erstattet fagligheden med instrukser?
Udbrændtheden er et kulturelt problem, som har betydning for lægers fremtid, mentale sundhed og sidste ende også for patienterne.

Budskab: Vi har alle et ansvar for at sige fra. Vi skal være stolte over det vi laver, stolte af vores faglighed og der er behov for at vi står sammen og tager fat i den moralske fane.

Toke orienterede om, at man på HEV har taget Initiativ til at lave et overlægeråd på tværs af hospitalet. Håbet er, at man kan diskutere dårligt arbejdsmiljø.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-66-19

5. 10.40-10.50 Pause

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-66-19

6. 10.50-11.40: Uddannelsen i Randers og et spørgeskema om uddannelsen på AUH i forbindelse med udflytningen ved Kasper Vad

Beslutning

Kasper orienterede om uddannelsen i Randers.
Afd. har ansat 37 læger i anæstesi. Heraf 4. 1. reservelæger (hu-læger) og 5 intro læger – det betyder, at de ikke har et fuldt forvagtslag, hvilket gør at alle (også specalægerne) indgår i rullet og har forvagt. Kasper har fx en dag om ugen.
Det vurderes givtigt at alle har forvagter idet det giver noget godt til uddannelsen og arbejdsmiljøet.

Afd. gør meget ud af at Italesætte at 1. reservelæger (hu-læger) anses som speciallæger. De således med til de samme møder og vagter som speciallægerne. De vurderes ligeværdige og kører også lægebil det sidste halve år af deres hu-forløb. De bemander to lægebiler i Randers og Djursland.
Det opleves som et gode uddannelsesmæssigt.

Afd. har ca. 12000 anæstesiger om året – heraf ca. 1134 børene anæstesier (mindre end 15 år). Randers varetager børnehernier. De små børn håndteres af et børnevagt lag, som består af 6-7 læger. Det er således få der har kompetencerne til at håndtere de små børn. Hvis der ikke er en i vagten fra "børneholdet", så kommer de ind. Det fungerer fint.

Afd. have 15 ansøgninger til 2 introstillinger.
De har et godt renommé. Afd. har to yngre læger som er doc. med. - en introlæge og en 1. reserve læge.

Kasper oplevede at overtage en god uddannelsesafdeling, hvorfor der ikke har været det store behov for at lave ændringer. Der er så mange som velmenende gerne vil have fat i de yngre læger, så noget af det han holder fokus på, at lægerne skal lære det basale. Det opleves specielt at skulle italesætte, at der er behov for, at de yngre læger skal have lov til at lærer, at bedøve.

De har en synlig tavle, hvor kompetencer er skrevet på og denne opdateres jævnligt. Det fungere rigtig godt at det er synligt for alle, idet de yngre læger således lader ting gå videre til andre, hvis de har opnået det de skal.

I Randers har man følgende projekter:
Det gode OP-forløb.
Projektet handler om, hvordan man kan optimere patientforløbet og logistikken.
- Fx sådan noget så simpel som at patienten skal være klar kl. 8.

En sikker 1'er.
- Kirurgen skal italesætte, hvem der er den første akutte patient.  
- hvilke instrumenter skal bruges.
- teammøde – kirurgerne er teamleder. De laver en plan for, hvem der skal med. Hvilket er positivt for uddannelsen.

Feedback projekt, på intensiv, OP og opvågning.
Man holder spydspids møder, hvor man taler om, hvad der kan gøres, for at huske at give feedback. Man har bl.a. indført
- feedback friday.
- Terningekast: Man kaster med en terning, og hvis der fx slås 5, så er det stue fem der skal fokusere på at give feedback den pågældende dag.
Det gør noget positivt ved kulturen at man har fokus på det på en mere fokuseret måde.
Erfaringen er at, når det kaldes feedback, så tager folk afstand, men hvis man i stedet spørger: "skal vi slutte af med at tale om, hvordan det er gået", så er folk mere åbne.
De gode tidspunkter at snakke om, hvordan det er gået kan nogen gange være svære at finde tid til i en travl hverdag.

Case og kage:
Boligvagten og yngre læge mødes i konf. lokalet
- alle der har lyst må deltage.


Derudover har man
- en seddel som dækker alle lægeres funktioner den pågældende dag. Denne seddel laves således for hverdag.
- Morgenmøderne er forskudt 5 min, så man kan nå at koordinere med de forskellige stuer. Dette er positivt for uddannelsen.
- 15-17.30: man er ved at se på, hvordan man kan ligge noget ekstra kvalitet ind i disse timer, da der her begynder at komme ro på, idet operationsstuerne begynder at lukke.
- For hver vagt skriver intro-lægerne få linjer om, hvad var din forventning til vagten og hvad oplevede du så. Det giver et godt udbytte for uddannelsen.

 
Anne Sofie oplyste, at man I Aalborg har lavet et forsøg ift. overlevering.
Det går ud på, at fx alle 7 mand går ind på stuen og så får hver læge 1,5 min på at fortælle om patienten.
Det har fungeret positivt at give en berammet tid på 1,5 min, idet man så fokuserer på at overlevere det vigtigste. Der er dog også nogle problematikker ved dette, idet det sker foran patienten.

Spørgeskemaundersøgelse omkring uddannelsesmiljøet på AUH.
Der var en drøftelse af spørgeskemaundersøgelsen, som er ved at blive udformet. Det er en temperaturmåling på, hvordan det går med uddannelsen og arbejdsmiljøet efter samlingen af hele Aarhus Universitetshospital på én matrikel.

Man drøftede muligheden for at lave et spørgeskema, som også kan anvendes af andre hospitaler – særligt ift. de kommende udflytninger.
Målet er at man har udsendt og indsamlet besvarelser til næste møde i URSARN. Andreas Husted, som er ansvarlig for denne spørgeskemaundersøgelse inviteres til at deltage på mødet og fremlægge resultaterne.

Kasper sørger for at invitere Andreas og sætter ham i kontakt med Kim og Nikolaj (evt. også Anne-Sofie) for at få lidt feedback.
Kasper har nedskrevet en række relevante spørgsmål, som udvalget ønsker skal indgå.
Sanne Sender invitation om tid og sted via Outlook.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-66-19

7. 11:40-11:55: Anvendelse af VR i uddannelsen (virtual reality) ved Anne-Mette Skjødt-Jensen

Beslutning

Anne Mette orienterede om arbejdet med at inddrage Virtual Reality (VR) i uddannelsen.
Sammen med VIA er man i gang med at lave en projektbeskrivelse omkring: "VR simulation hjertestopbehandling". Man har taget fat i hjertestop, da det skulle være en simulation, som både kunne anvendes af læger og sygeplejerske.
Formålet er at det skal være tidstro, virkelighedstro og at personen der er i VR skal lærer noget af simulationen. Det skal være med til at lærer de studerende noget om beslutningstagning; fx hvordan går man videre, hvordan er algoritmerne mv.

Man har allerede anvendt VR som læringsredskab på Sygeplejerskeuddannelsen og er nået langt med dette VR projekt om hjertestop. Målet er at man på sigt kan få udarbejdet flere simulationer og få udbredt det til flere målgrupper.

Man vil gerne undersøge VR som undervisningsform via et forskningsprojekt og således lave et randomiseret kontrolleret studie, hvor man undersøger effekten af VR ift. alm. simulationstræning og således vurdere om VR har sin ret i uddannelsen af læger.  

Der findes udenlandske programmer, men der er ikke særlig mange som er udarbejdet til uddannelse.

Nikolaj forslog Anne-Mette at kontakt trygfronten og hør om de kunne være interesseret i at være med i projektet. Det kunne tænkes at man på sigt kunne udvikle det til first responders ved hjertestop på gaden. – VR briller er efterhånden ved at være udbredt blandt befolkningen og kunne derfor godt være et læringsredskab.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-66-19

8. 11.55-12.40: Frokost

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-66-19

9. 12.40-13.30: Nyt fra DUU ved Anne-Sofie Lynnerup.

Sagsfremstilling

Gennemgang af godkendte akutmedicinske kompetencekort som kan tages i anæstesiologisk regi og påmindelse af funktionstidsbestemmelsen (2-års-reglen).


Funktionstidsbestemmelsen

I overenskomsten mellem YL og RLTN (=overenskomst med regionerne) er der en bestemmelse om funktionstid (§4 stk. 4 litra a). Bestemmelsen indebærer, at en læge højest må have været ansat i 2 år på en afdeling, der indgår i den/de ansøgte hoveduddannelsesforløb, når hoveduddannelsen påbegyndes. Denne bestemmelse har ikke været gældende for læger, der var underlagt 6-årsfristen.

Med bortfald af 6-års-fristen pr. 1. maj 2019 blev også læger med gennemført KBU samt visse udenlandsk uddannede læger dog også omfattet af funktionstidsbestemmelserne. Disse grupper har ikke haft mulighed for at forberede sig på denne væsentlige ændring.

Danske Regioner og Yngre Læger har den 24. juni 2019 derfor indgået aftale om, at der til og med 31. marts 2021 dispenseres fra funktionstidsbestemmelserne for følgende to lægegrupper:

 

  • alle yngre læger, der har gennemført KBU
  • læger, der har opnået autorisation til selvstændigt virke på andet grundlag end KBU efter 1. april 2010

 

Disse to grupper kan frit søge opslåede hoveduddannelsesforløb i specialerne de har gennemført en introduktionsuddannelse i.

Funktionstidsbestemmelserne er uændret gældende for alle læger, der har gennemført turnusuddannelse.

I kan se aftalen her. https://www.videreuddannelsen-nord.dk/siteassets/aftale-om-dispensation-fra-maksimal-funktionsperiode-juni-2019.pdf  

Beslutning

Anne Sofie orienterede om følgende:  

DUU har lige haft internat, hvor de arbejdede med kompetencekortene ift. akut-medicin
Anne–Sofie har sendt en mail rundt vedr. dette og gennemgik kort nedenstående:
- niv-kort
- intensiv
- luftvejshåndtering – denne er i hørring.

Randers har haft fokuseret ophold, hvor man har brugt intensiv kortet. Det oplevedes som et rigtig godt kort.

Udvalget drøftede vigtigheden af at akutmedicinerne lærer, hvornår de skal tilkalde hjælp fra rette speciale.
Der bør laves en forventningsafstemning i afdelingen ift., hvad akutmedicinerne skal lære og hvad det er de ikke skal lære. Denne skal også afstemmes med sygeplejerskerne.

Princippapir
Der findes forskellige Princippapir bl.a. ift., hvordan specialet håndtere situationer, hvor læger søger en intro i specialet, selvom de allerede har en i forvejen. Det er ikke noget man ofte oplever, men det er set nogle få gange, at lægerne har to introduktionsuddannelser i anæstesiologi.
Anne-Sofie vil prøve at samle alle de princip papir der findes for at skabe et overblik.


Ny Fagligprofil:
En ny faglig profil er på vej. Den er pt til godkendelse i bestyrelsen i DASAIM.
Den nye faglige profil vil få betydning for ansættelsessamtalerne.
Man har forsøgt at bløde den faglige profil lidt op således den kan rumme flere forskellige erfaringer, kompetencer mv. Håbet er at få flere forskellige ansøger. det betyder dog, at man som udvalg kan komme ud i flere diskussioner. Ændringerne blev gennemfået på mødet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-66-19

10. 13.30-13.35: Lynpause

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-66-19

11. 13.35-14.35: Sundhedsjura ved Susanne Scheppan

Beslutning

Susanne Scheppan lavede oplæg omkring Sundhedsjura.
Afd. opfordres til at sprede budskaberne herfra.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-66-19

12. 14.35-14.45: Møder i 2019 og forår 2020 - datoer og emner

Beslutning

Møder i 2020.

- 6. feb. 2020, i Hjørring.


 
- 14. maj i Herning.

Sanne sender invitationer via Outlook - alle opfordres til at tage stilling til, hvorvidt man kan deltage ved at acceptere eller afvise bookingen af hensyn til forplejning.
Værstafdelingen sørger selv for at booke lokaler og bestille forplejning til disse møder.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-66-19

13. 14.45 - 15.00: Eventuelt og evaluering af dagens møde

Beslutning

Afd. i Viborg har plads til post introlæger. Man opfordres til at melde ind, hvis man kender nogen, for hvem det kunne være relevant.

Dagsorden til næste møde blev kort drøftet. Det vurderes, at der er emner nok til at udfylde dagen.

Det opleves som et godt initiativ at høre oplæg om udbrændthe og det var godt med input ift. spørgeskemaet.

Tilbage til toppen