Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Anæstesiologi - uddannelsesudvalg
den 27. august 2020 kl. 09:00
i Herning

 


Sagnr.: 1-30-72-66-19

1. Velkomst og præsentationsrunde

Beslutning

Præsentationsrunde. Enkelte deltager på video pga. COVID-19. Referatet godkendes.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-66-19

2. valg af dirigent og godkendelse af referat

Det indstilles,

Referatet fra mødet d. 6. februar 2020 er vedhæftet som bilag og godkendt forud for mødet.


Beslutning

Toke vælges til dirigent. Dagsordenen prioriteres. Punkt 7 udgår. punkt 3, 4, 6 og 11 rykkes op.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-66-19

3. Nyt fra afdelingerne

Beslutning

Hjørring: 9 ansøgere til 4 i-stillinger, alle stillinger besat samt en ansat i uklassificeret. Lav vagtbelastning, god mulighed for uddannelse.

Horsens: 23 ansøgere til 1 i-stilling. Ansatte 4. Fortsat problem med manglende ledende overlæge. UAO nu også skemaplanlægger, det muliggør mere fokus på uddannelse. De skriftlige opgaver i i-stilling er indtil nu blevet læst af vejleder og ikke mere. Nu 2 årlige fremlæggelsesdatoer for alle læger i afdelingen for at starte en diskussion. Fælles kompetencevurdering af i-lægerne.

AUH: uddannelsen er presset på SYD pga. udflytning og nu pga. økonomi og tvungen afspadsering. Det gør det svært at planlægge de specifkke uddannelsesforløb. Pga. COVID er der hyppige sygemeldinger. Udd. læger bliver brugt til at fylde huller op. Kompetencetavlealternativ sat i gang lige inden COVID men ikke kommet ordentligt i gang. Nu overvejes det, om det er den rigtige løsning. H-lægerne opleves ikke altid at kunne opnå alle deres kompetencer i Århus, så der er spill-over til regionssygehusene. Mange hverdage er der weekendbemanding, hvilket besværliggør uddannelsen. Susanne registrerer tid minutiøst, prøver nu at undersøge om der er problemer med at opnå kompetencer ved at spørge alle udd. læger og vejledere.

AAUH: få dagtider til HU-lægerne. Der er en del H-læger på barsel lige nu. Kun 4,4 dagarbejdsdage om måneden pga. stor vagtbelastning. Dårligste ratio i landet for speciallæger:udd. læger. Der har ikke været økonomi til at ansætte flere speciallæger. Uddannelsespulsen: viser tendens til vigende tilfredshed med uddannelsen.

Uddannelsesenquete: 5% har over 5 vagter om måneden. Medicinsk ekspert er bedst i dagtid, bagvagt lærer man bedst i vagt.

intensiv AUH: for få mennesker, ikke tid til supervision. Under corona gik det godt. Der bliver ikke taget nogen ledelsesbeslutninger. Afventer ny struktur hvilket smitter af på uddnnelse.

Viborg: Det går godt. Motiverede og dygtige ansøgere. 11 ansøgere til 1 stilling. Har ansat 2. og der er løbende henvendelser og frivillige ophold. Kan ikke mærke manglende kompetenceopnåelse i Århus/Ålborg. HU-læger kører ikke lægebil i Viborg, kun speciallæger. Det har aldrig været et problem at dække vagterne. Når de ikke må stå alene på sygehuset, er tanken, at de heller ikke må gøre det ude i felten. Der mangler en uddannelse i Jylland til at køre lægebil - der findes en uddannelse på GAMES. DASAIMs uddannelsesudvalg arbejder for, at det er speciallæger der kører lægebil/flyver lægehelikopter. Både akutmedicinere og paramedicinere står på spring for at overtage lægebilen.

Herning: 3 i-læger, 1 svensk akutmediciner (stopper før tid pga. sygemelding). Ingen ansøgere over foråret til introstillnger. Nu 4 i-læger der startes op over efteråret med god kvalitet. 1 evalueringsansættelse af brasiliansk speciallæge. HU - 8 p.t. 1/11 stopper 3 H-læger, 1 starter. 2 slutstillinger slået op for et år siden, men de er sparet væk. Uddannelsen kører godt, får gode evalueringer. Udfordring med 2 matrikler i Herning og Hostebro. Svært at få en sammenhængende vejleder da udd. lægerne skifter hver 4. måned. Flytningen til Gødstrup er udskydt til 2021, 2. kvartal. Udd. mæssigt glæder de sig til at samles ved flytning. H-lægerne er vejleder for i-læger. Men det kan være svært at ramme, at de er her samtidig. Nogle har oplevet at have 3 vejledere på et år.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-66-19

4. Uddannelse og kurser under COVID-19

Det indstilles,

at udvalget drøfter, hvorledes der fortsat sikres den bedst mulige uddannelse under COVID-19.

Beslutning

Ingen kurser under COVID-19. Introkurserne bevares i september. De er ikke obligatoriske, så man kan sagtens søge H-udd. uden at have gennemført kurserne. Nogle af de planlagte kompetencer har været svære at opnå pga. COVID, hvis i-lægen har været i starten af sin intro. Til gengæld startede de i vagt umiddelbart, men med god supervision. Bedre supervision under COVID, da meget var aflyst. Nogle introlæger ønsker selv forlængelse for at opnå volumen på kompetencerne. Til slut i Covid var der masser at lave og masser af læring. En fordel at der var tid til oplæring på intensiv. De kurser der måtte mangle under intro kan opnås senere.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-66-19

5. Kurser for UAO under COVID-19

Sagsfremstilling

at udvalget drøfter, hvordan de fortsat udvikler sig på trods af aflysning og ændring af kurser og arbejdsforhold under en pandemi.

Beslutning

Punktet blev ikke drøftet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-66-19

6. Hvordan blev COVID-19 tacklet i Herning

Det indstilles,

at udvalget hører om erfaringerne fra Herning som et af de hårdest ramte sygehuse i Danmark. Herunder hvordan de sikrede uddannelse og kompetenceopnåelse.

Beslutning

Toke fortæller om oplevelserne og erfaringerne fra HEV under corona.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-66-19

7. HU akutmedicin

Det indstilles,

status fra de afdelinger, som har HU –læger

Beslutning

HEV er den eneste afdeling, der har H-læger i akut medicin - 1 fra Sverige, der afslutter sit forløb pga. sygemelding. Specialets HU stillinger bliver ikke besat.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-66-19

8. HU-læger og stillinger

Det indstilles,

det ser ud til, at det bliver svært, at finde stillinger, for de som bliver færdige nu.

Beslutning

1 stilling I Horsens i efteråret, 1 i Viborg, 1 i Hjørring, der bliver stillinger slået op rundt omkring. Angiveligt ubesatte stillinger i Øst.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-66-19

9. Nyt fra DASAIMS uddannelsesudvalg.

Beslutning

Den faglige profil ligger i SST, der er blevet og bliver fortsat rykket for den.

Fokus på efteruddannelse, hvilket hele tiden har været udvalgets fokus. Hvad kan de 10 årlige efteruddannelsesdage bruges til?

Rekruttering - mange ansøgere til introstillinger og HU, men ikke så mange i RH som tidligere. Desværre er mange ansøgninger mangelfulde. Uvedkommende ting som 360 graders undersøgelser vedhæftes. Har de mon drøftet ansøgning med UAO inden? Nogle er bagud på point, fordi ansøgningen er svær at finde rundt i. Man skal selv kunne finde rundt i en vejledning. Fælles ansøgningsvejledning er forsvundet fra videreuddannelsen.dk.

Revidering af målbeskrivelse - hvert 4. år er for hyppigt. Det tages op igen.

På logbog.net kan der tilføjes regionale færdighedskort. Der er mange kompetencer på kryds i logbog.net. Der skal luges ud i hvilke kompetencer der er forældede/ligegyldige.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-66-19

10. Fremtidige møder i URSARN

Beslutning

Opdateret medlemsliste af URSARN skal lægges på VUS' hjemmeside.

10/11 i Horsens

26/1 i Viborg

27/4 i Ålborg


Der mangler yngre læger i udvalget. Der skal vælges en repræsentant til introkurset, Nette skal undervise og tager det med. Den der vælges har ansvaret for at finde den næste, der helst skal være ansat på en anden matrikel. Den sidste var fra Viborg.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-1-18

11. Nyt fra VUS

Sagsfremstilling



NYT FRA VUS


Funktionstidsbestemmelse (August 2019)
I overenskomsten mellem YL og RLTN (=overenskomst med regionerne) er der en bestemmelse om funktionstid (§4 stk. 4 litra a). Bestemmelsen indebærer, at en læge højest må have været ansat i 2 år på en afdeling, der indgår i den/de ansøgte hoveduddannelsesforløb, når hoveduddannelsen påbegyndes. Denne bestemmelse har ikke været gældende for læger, der var underlagt 6-årsfristen.


Med bortfald af 6-års-fristen pr. 1. maj 2019 blev også læger med gennemført KBU samt visse udenlandsk uddannede læger dog også omfattet af funktionstidsbestemmelserne. Disse grupper har ikke haft mulighed for at forberede sig på denne væsentlige ændring.


Danske Regioner og Yngre Læger har den 24. juni 2019 derfor indgået aftale om, at der til og med 31. marts 2021 dispenseres fra funktionstidsbestemmelserne for følgende to lægegrupper:


  • alle yngre læger, der har gennemført KBU
  • læger, der har opnået autorisation til selvstændigt virke på andet grundlag end KBU efter 1. april 2010


Disse to grupper kan frit søge opslåede hoveduddannelsesforløb i specialerne de har gennemført en introduktionsuddannelse i.


Funktionstidsbestemmelserne er uændret gældende for alle læger, der har gennemført turnusuddannelse.


I kan se aftalen her. https://www.videreuddannelsen-nord.dk/siteassets/aftale-om-dispensation-fra-maksimal-funktionsperiode-juni-2019.pdf


Besatte og ubesatte uddannelsesforløb (maj 2020)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord for første halvår 2020 (Se bilag: Indberetning HU-stillinger, maj 2020 VUR Nord). Tallene for 2019 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Den nationale oversigt for opslåede og besatte introduktionsstillinger i 2018 er ligeledes vedlagt (se bilag: Opslåede og besatte introduktionsstillinger i 2018). Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.

Fleksibilitet i antal i-stillinger (november 2019)

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.


På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2019, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb 2019). Der er sket følgende ændringer:


Ændringer i pejlemærker

Specialer

Fra pejlemærke 1 (høj søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning)

Kl. Mikrobiologi

Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 2 (lav søgning)

Kardiologi

Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 1 (høj søgning)

Pædiatri


Nye KBU tal (opdateret maj 2020)

  • Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.


Runde

Nationalt*

VUR Nord**

Region Midtjylland**

Region Nordjylland**

1. halvår 2013

399

125

84

41

2. halvår 2013

385

118

82

36

1. halvår 2014

353

117

77

40

2. halvår 2014

335

109

75

34

1. halvår 2015

437

135

93

42

2. halvår 2015

533

162

111

51

1. halvår 2016

536

169

116

53

2. halvår 2016

641

208

140

68

1. halvår 2017

589

188

127

61

2. halvår 2017

634

208

138

70

1. halvår 2018

618

201

134

67

2. halvår 2018

734

241

163

78

1. halvår 2019

604

203

133

70

2. halvår 2019

639

218

146

72

1. halvår 2020

613

193

133

60

2. halvår 2020

675

227

152

75


*Antal tilmeldte til KBU


**Faktisk antal besatte forløb inkl. sammenhængende forløb i Region Nordjylland


Baggrundsnotat (november 2019)

Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret november 2019 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat 2019" og "bilag til baggrundsnotat 2019").


Holdningspapir vedr evalueringskulturen i Videreuddannelsesregion Nord (19. juni 2020)

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse (DRRLV) godkendte på deres møde den 25. maj et holdningspapir for evalueringskulturen tilknyttet den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.

Papiret er vedhæftet.


Holdningspapiret afspejler den evalueringskultur på uddannelsesområdet, som DRRLV ønsker og understøtter. Formålet med/baggrunden for papiret står nærmere beskrevet i selve dokumentet og kan evt. danne baggrund for en nærmere drøftelse i de relevante fora.


Opsummeret har DRRLV følgende perspektiv på en god og fremmende evalueringskultur:

  • Evaluering er et redskab til dialog og udvikling
  • Evaluering baseres på gensidig tillid og konstruktiv feedback
  • Evaluering er gennemsigtig og oprigtig
  • Evaluering, og konstruktiv anvendelse af denne, er et fælles ansvar mellem uddannelseslæger og uddannelsessteder
  • Evaluering sker løbende igennem et uddannelseselement


Beslutning

Orienteringen tages til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-66-19

12. Evt.

Beslutning

udenlandske læger: vurderingsansættelse vs. evalueringsansættelse. Der er en udenlandsk læge i evalueringsansættelse i HEV netop nu. Toke vil fortælle om sin erfaringer ved næste møde.

Punkt til næste møde: HU-læger i lægebilen.

Tilbage til toppen