Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Arbejdsmedicin - uddannelsesudvalg
den 13. januar 2022 kl. 09:00
i Olof Palmes Allé 15, Aarhus lokale 2

 


Sagnr.: 1-30-72-240-18

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at dagsordenen godkendes.

Sagsfremstilling

Vedlagt dette punkt er en samlet PDF-udgave af dagsordenen.


Beslutning

Der bydes velkommen og præsentationsrunde. Dagsordenen blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-240-18

2. Opfølgning på referat fra seneste møde

Det indstilles,

at referatet godkendes.

Sagsfremstilling

Referat fra møde den 26. august 2021 er vedlagt.

Beslutning

Der var enkelte spørgsmål til referatet, da tidligere sagsbehandler fra VUS ikke har haft dette rundsendt til kommentering. Mulighed for at have intro på to matrikler - 1/2 år hvert sted. VUS følger op: det er ikke muligt at have en intro fordelt på to matrikler medmindre der er meget tungtvejende faglige grunde til dette.


Antal i-stillinger i 2021 - VUS følger op. Der gives antal for besatte i-stillinger i 2021, ved behov kan der muligvis findes antal for opslåede stillinger.

I 2021 er der i Aalborg 1 introlæge, der afsluttede sin stilling per 28/2-21 og 1 i-læge, der startede sin stilling i midten (?) af februar 2021.

I Århus er der to i-læger, der afslutter deres stillinger per 31/8-21, hvoraf den ene forlænges 1½ måned. Der ansættes 3 i-læger per 1. september.

I Herning ansættes 2 i-læger per 1. september 2021



Strukturerede overleveringssamtaler - der drøftedes at italesætte overfor de uddannelsestagende, at de kliniske ansættelser er en del af hoveduddannelsen og at der er andre opgaver i en klinisk ansættelse, end det der står i logbogen. Problemet skal italesættes og en ide kunne være, at bruge en mentor/vejleder på den arbejdsmedicinske afdeling uddannelseslægen har sit første år i hoveduddannelsen, for at uddannelseslægen kan få et sted at ventilere evt. frustrationer. PKL skal involveres ved uhensigtsmæssige forløb.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-240-18

3. Nyt fra PKL

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

PKL orienterer om status og nyt inden for uddannelsesområdet.

Beslutning

PKL orienterede om:

Den nye målbeskrivelse blev indsendt til SST 4/11-21. Der har ikke været tilbagemelding endnu.

Returdage er kun blevet aflyst 3 gange over hele corona perioden. Næste gang er den 24/3 i Århus.

Corona har gjort, at der er blevet etableret virtuel fællesundervisning for alle læger på Arbejdsmedicin i Århus, Herning og Ålborg ca. hver fredag, hvilket er en fordel for afdelingerne med kun en uddannelseslæge, men også ift. deltagerantal.

Der har været drøftelse om feedback og invers feedback. De overvejer at indføre invers feedback på AUH. Melder tilbage, når de har prøvet det.

Kritik af sagsbehandlingstid på 6 mdr. på meritansøgning i VUS. Ut. har taget dette med tilbage til ledelsen i VUS.

Drøftelse af fremgangsmåden ved ønske om skift af klinisk afdeling fra en enhed til en anden.

Arbejdet med revision af lægers videreuddannelse har fyldt en del for PKL.


PKL har haft en konkret forespørgsel fra en h-læge om at erstatte psykiatri afd.Q i Aarhus med distriktspsykiatrien i Silkeborg. Det meldes tilbage, at der 1) fra distriktspsykiatrien skal kunne laves et uddannelsesprogram, som dækker kompetencekravene (godkendes af PKL), 2) psykiatrien afd. Q i Aarhus skal høres, og 3) man skal være opmærksom på, at ansættelsen i Silkeborg med al sandsynlighed kræver fuld finansiering, da pengene må forventes at forblive i Aarhus.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-240-18

4. Nyt fra afdelingerne

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.

Beslutning

Ålborg orienterede om: Der er opslået ny lederstilling med start per 1/3 2022. Der er blevet ansat flere psykologer siden sidst. En I-læge ansat per 1/1, opslået i-stilling med start 1/3. En ubesat afdelingslægestilling ikke slået op. Der er kun 2 lægesekretærer tilbage. Der kommer en H-læge tilbage fra Ph.d. til sommer og mangler ca. 9 mdr. af h-stillingen. Der er ingen professor ansat, hvilket betyder, at der angiveligt ikke længere kan finansieres en ph.d. fra Ålborg Universitet. P.t. ingen UKYL, da der ikke har været uddannelseslæger.


AUH orienterede om: 3 i-læger, 2 startede 1/9 2021, 1 skulle slutte medio-november, men er blevet forlænget. 2 medicinstud. i 8 uger over vinteren, hvilket var sjovt og udfordrende. Det trækker mange ressourcer på speciallægefronten ift. supervision. Der kommer to medicinstuderende igen i slutningen af foråret. Rammerne udstukket af AU for den skriftlige opgave er usikre, der efterspørges klarere retningslinjer.

3 timers møde i efteråret, hvor der var et ønske om større supervision af vejleder direkte ved patienten, er ved at blive iværksat. Ønske om undervisning i objektiv undersøgelse, hvilket er iværksat. Forslag om eksponeringsarkiv over typiske patienter og hvad man skal være opmærksom på - skal iværksættes.

I-lægerne har en kompetence med patienter indenfor det psykosociale område, de har et "fokuseret" ophold på en måned med psykiske patienter, hvor de i forinden klædes på af psykologer og får supervision og feedback af en psykolog. Der er skrevet en køreplan - deles med referatet.

Behandler-pt. kommunikation ved oplæg - ligger i bero, men forventes at køre fra efteråret. Afdelingslæge ansat 1/5 i kombinationsstilling forskning-klinik.

Speciallægemøde 1x/måned - uformel snak om ud. læger. Nu mere formaliseret og struktureret. Fast møde med UKYL hver måned og forsøger at få et fast møde med leder, hvor uddannelse er programsat.


Herning orienterede om: 3 timersmøde - ønske om en pixibog om hvordan et virksomhedsbesøg tilrettelægges og afvikles, ønske om en liste over adm. opgaver, ønske om at påbegynde 360 graders evaluering. Handleplan på alle ønsker er igangsat.

Der skal laves et fast forløb omkring, hvordan i-lægerne ser psykologpatienter.

2 h-læger - 1 færdig til 1/3 den anden færdig til 1/5. 2 i-læger startede 1/9 2021. H-læge begynder sit sidste år i arbejdsmedicin 1/9 2021 (muligvis forsinket pga. sygdom). Planen er at opslå to i-stillinger ila. året.

Flytning til Møllegade 27/4-3/5 2021. Planen er, at der skal flyttes videre til Gødstrup sidst i 2022. Arbejde med at blande personalegrupperne (klinikere, forskere) i afdelingen efter corona og ifm. flytning.

Ledelsesskifte i vente, professor der vil ud af det kliniske, presset på speciallægefronten.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-240-18

5. Orientering om status for revision af den lægelige videreuddannelse

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning
at uddannelsesudvalget drøfter uddannelsesmæssige perspektiver i arbejdet i underarbejdsgruppen om specialestrukturen for hhv. samfundsmedicin og arbejdsmedicin.

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsen arbejder i øjeblikket på en revision af den lægelige videreuddannelse. Formålet er at sikre, at den lægelige videreuddannelse tilpasses kravene i ”fremtidens” sundhedsvæsen.

Der er nedsat fire arbejdsgrupper, der arbejder med følgende fire temaer:


1. Indhold i og omfang af opbygning af den lægelige videreuddannelse samt lægeroller.

2. Specialestruktur (hvilke og hvor mange).

3. Modeller for dimensionering af videreuddannelsen.

4. Videreuddannelsens governance (regler, praksis og processer)


Under arbejdsgruppe 2 er der udpeget yderligere fire underarbejdsgrupper, som skal fokusere på fællesområder og specialestruktur for udvalgte specialer.

Underarbejdsgruppe D for arbejdsmedicin og samfundsmedicin har som overordnet opgave at vurdere, om der til fremtidens sundhedsvæsen er behov for at omorganisere speciallægeuddannelserne og/eller specialestrukturen for Arbejdsmedicin og Samfundsmedicin.


Underarbejdsgruppen skal identificere fordele og ulemper med nuværende opdeling af specialerne, erfaringer fra allerede etableret samarbejde mellem Arbejdsmedicin og den socialmedicinske del af Samfundsmedicin, afdækker omfanget af fagområder med relevans for de to specialer, redegør for nuværende fællesmængden i uddannelseselementerne, opgaver, kompetencer mv. og for samarbejdet for hver af de to specialer med øvrige specialer.


Følgende er udpeget til underarbejdsgruppe D:


Navn

Udpeget af

Søren Brostrøm (formand)

Sundhedsstyrelsen

Anette Kærgaard

Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin

Margrethe Bordado Sköld

Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin

Harald Meyer

Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin

Dorthe Goldschmidt

Dansk Selskab for Samfundsmedicin

Dorte Balle Rubak

Dansk Selskab for Samfundsmedicin

Maria Tøbøll Glavind

Dansk Selskab for Samfundsmedicin

Ann Lyngberg

Danske Regioner (samfundsmediciner)

Tine Halsen Malling

Danske Regioner (arbejdsmediciner)

Natacha Jensen

Danske Regioner

Kirsten Fonager

Danske Universiteter

Mette Malling

Dansk Selskab for Folkesundhed

Astrid Haack Josefsen

Sundhedsministeriet


Kommissoriet for underarbejdsgruppe 2 findes som bilag.

Videreuddannelsessekretariatet vil kort orientere om revisionen af den lægelige videreuddannelse. En præsentation fra Sundhedsstyrelsen er vedlagt.


Uddannelsesudvalget kan herefter drøfte uddannelsesmæssige perspektiver på arbejdet i underarbejdsgruppe D.


Beslutning

PKL orienterede om arbejdet med revision af den lægelige videreuddannelse. Der var planlagt møde den 15/12-21, som blev aflyst. Næste møde er den 7/2-22. Der skal laves et oplæg fra hvert speciale for at sætte fokus på samarbejde og overlap. I overgruppen er der et referat fra 1/12-21, der italesætter problemstillingen ved at lægge de små specialer sammen.

Der aftales, at Mette responderer på mail fra LVS med spørgeskema om specialets aktuelle målbeskrivelse. Det forsøges at samle alle i videreuddannelsesudvalget til et skrivemøde.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-240-18

6. Orientering om dialog med kliniske afdelinger Region Nordjylland

Det indstilles,

at udvalget til orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Afdelingen i Aalborg har haft dialog med kliniske afdelinger i Region Nordjylland om de kliniske forløb i hoveduddannelsen.

Aalborg Universitetshospital vil orientere om dialogen. Referat fra møde er sendt til medlemmerne af udvalget.

Beslutning

Der kom en god snak ud af mødet med reumatologisk afdeling i Aalborg, da parterne fandt hinanden. Der skal være fokus fremadrettet på, at vurdere i-lægerne, om de er kompetente nok til at komme igennem i-forløbet i arbejdsmedicin, inden de evt. kommer i hoveduddannelse og her gennem også til reumatologien. Der er ikke planlagt flere møder. Næste H-læge i reumatologien i Ålborg december 2023. Den nye målbeskrivelse forventes på det tidspunkt at være klar.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-240-18

7. Næste møde

Det indstilles,

at udvalget fastlægger et tidspunkt for næste møde.

Sagsfremstilling

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.

Beslutning

Det blev aftalt at holde næste møde i uddannelses- og ansættelsesudvalget den 23. juni.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-240-18

8. Eventuelt

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-240-18

9. Deltagere

Sagsfremstilling

Tilstede:

Anette Kærgaard (formand) - PKL - Hospitalsenheden Vest

Mette Lausten Hansen - Aarhus Universitetshospital

Tina Halsen Malling - Aalborg Universitetshospital

Sorosh Tabatabaeifar - yngre læge i specialet, sidste møde, fremad overtager Signe Hjuler Boudigaard

Maria Langschwager - Videreuddannelsessekretariatet (referent)


Afbud:


Tilbage til toppen