Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Arbejdsmedicin - uddannelsesudvalg
den 21. juni 2023 kl. 09:00
i Mødelokale 2, Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N

 


Sagnr.: 1-30-72-231-22

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at dagsordenen godkendes.

Sagsfremstilling

Der bydes velkommen.


Indmelding af evt. punkter til eventuelt.


Vedlagt dette punkt er en samlet PDF-udgave af dagsordenen.


Forplejning:

  • Morgenbrød og kaffe/the samt vand
  • Der bestilles frokostssandwich til det samlede uddannelses- og ansættelsesudvalg i pause imellem møderne.

Beslutning

Der blev budt velkommen til mødet og indledt med en præsentation af deltagere.


Dagsordenen blev godkendt med en enkelt kommentar om, at inspektorbesøg medtages under punkt 3; Nyt fra afdelingerne.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-231-22

2. Opfølgning på referat fra seneste møde

Det indstilles,

at referatet godkendes.

Sagsfremstilling

Referatet fra seneste møde d. 12. januar 2023 er vedlagt som bilag.


Hvis der er punkter fra referatet, som kræver opfølgning, bedes udvalget drøfte disse.

Beslutning

Referatet blev godkendt med følgende bemærkninger til;


Punkt 5

Det blev på sidste møde besluttet at dagsordenssætte emnet med sideuddannelser ift. nyeste status igen. Emnet vedr. evt. sideuddannelse i Gødstrup blev drøftet, men tiden vurderes endnu ikke moden til at gå videre med sagen.


Tine gentog ønsket fra Aalborg om ændring af strukturen, så de kan blive mere involveret i HU forløbene, og det kan opstå ønske om at dagsordenssætte emnet på uddannelsesudvalgsmøde igen på et tidspunkt. Der er lige nu større søgning til specialet, og det kan muligvis resultere i større søgning til stillinger i Region Nordjylland. Det blev fremhævet, at det vigtigste dog er prioritering af kvaliteten i uddannelsen, så det er vigtigt at placere sideuddannelserne, hvor man hyppigt har dem.


Punkt 6

Sorosh informerede om aktuelle forsinkelser i UGUP med hensyn til uddannelsesprogrammerne. Mette D. oplyste, at der også er kø lige nu grundet nye målbeskrivelser for visse specialer, og høj detaljeringsgrad kan give længere godkendelsestid.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-231-22

3. Uddannelseslæge.dk svt. målbeskrivelse 2022

Det indstilles,

at kort status vedr. uddannelseslæge.dk og nyeste målbeskrivelse drøftes.

Sagsfremstilling

I forbindelse med overgangen fra Logbog.net til uddannelseslæge.dk er der som bekendt samtidigt kommet ny målbeskrivelse i Arbejdsmedicin.


Der er endnu ikke en fungerende logbog for målbeskrivelse 2022, hvilket er uhensigtsmæssigt.


VUS undersøger på forhånd, om der er en status for, at det evt. kommer på plads i nær fremtid.

Beslutning

Status fra VUS blev fremlagt: Det er forventningen, at den nye målbeskrivelse vil være tilgængelig i uddannelseslæge.dk inden sommerferien. Lige nu bliver der aktuelt læst korrektur og kodes ind. Mette D. giver besked til udvalget, så snart målbeskrivelsen er klar. Evt. spørgsmål kan også altid sendes til VUS' postkasse vedr. uddannelseslæge.dk.

Tilføjelse efter mødets afholdelse: Den nye målbeskrivelse er per d. 28.06.2023 tilgængelig på uddannelseslæge.dk.


Der blev henledt en opmærksomhed på, at der inde i systemet skal vælges, hvilken målbeskrivelse man vil gå ind på. Det vigtigste er at få startet på det i HU-forløbene, så de ikke kører på den gamle målbeskrivelse.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-231-22

4. Nyt fra PKL

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager PKL's orientering om nyt siden seneste møde til efterretning.

Sagsfremstilling

Sorosh vil som PKL orientere om evt. relevante uddannelsesemner bl.a.:

  • Den seneste PKL UKO temadag om simulationstræning afholdt d. 14.03.23
  • I marts og juni har der været/bliver afholdt forskningsworkshops i PKL-gruppen.


Efterfølgende evt. drøftelse om emnerne i plenum.

Beslutning

Simulationstræning blev drøftet: Simulationstræning er ikke oplagt for det arbejdsmedicinske speciale. Gode idéer modtages gerne, og til inspiration fra samfundsmedicin kan der trænes casebaseret. Der foreslås træning i form af rollespil, hvor emnet er den svære samtale fx en grænseoverskridende patient. Her vil der i trygge rammer kunne trænes i fx at finde det rette tidspunkt for afbrydelse af samtalen oa. Det kan også udgøre et velegnet emne til en temadag eller personalemøde.


Sorosh fortalte om deltagelse i Workshop om den ny 360 graders evaluering, som indeholder en ny spørgeramme jfr. punkt 7 på dagsordenen.


Derudover blev der gjort følgende status: Der har ingen dispensationssager været siden seneste uddannelsesudvalgsmøde, men der har været ansøgninger om henholdsvis merit, forskningsorlov samt deltid. Det er uproblematisk at ændre sidstnævnte fra fuld tid til 30 timer, når kontinuiteten samtidig kan fastholdes. Det skal dog godkendes af de efterfølgende ansættelsessteder, fordi forløbet ændres tidsmæssigt. Ingen har endnu oplevet, at det ikke bliver godkendt. Et opmærksomhedspunkt er ønsker om ekstra ferie (uden løn), som ikke kan imødekommes i 6 mdr. ansættelser, fordi det giver et brud i forløbet. Sekretariatet har ikke hjemmel til at dispensere i disse tilfælde. Det forholder sig anderledes i 12 eller 24 mdr. ansættelser. Der findes generel information på VUS hjemmesiden.


Det blev aftalt, at referaterne fra UAO-forum fremadrettet sendes til PKL, da de indeholder væsentlige oplysninger.


Rekrutteringsudvalget nedsat af DASAM blev drøftet. Udvalget kan have svært ved at se, hvor speciallægerne kan ansættes, når der aktuelt uddannes for mange. En enkelt gang har man på Bispebjerg oplevet ikke at kunne besætte en stilling, hvorfor der appelleres til PKL om at gå ind i det. Der bliver endnu mindre søgning til specialet hvis det bliver italesat som meget vanskeligt at opnå en stilling inden for. Der foreslås derfor også oprettelse af flere stillinger som afdelingslæge.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-231-22

5. Nyt fra afdelingerne

Det indstilles,

orienteringen tages til efterretning og relevante emner drøftes i plenum til eventuel videndeling og inspiration.

Sagsfremstilling

Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.


Det foreslås at der i orienteringen også fokuseres på at fortælle om eventuelle uddannelsesmæssige tiltag, som forholdsvist let kan overføres til andre afdelinger.

Beslutning

Følgende blev fortalt fra de forskellige klinikker:
 
Aalborg UH:
  • Tine har nu gennemført UAO-kurset.
  • Det trygge miljø blev fremhævet af de tre inspektorer ved seneste inspektorbesøg, og derudover blev der peget på de samme ting, som afdelingen selv påpegede.
  • Der er har behov for mere systematik i forbindelse med virksomhedsbesøg, hvor der afsættes en hel dag hver 14. dag til ikke-patientrettede aktiviteter.
  • Der bliver ansat medicinstuderende til at tage udvalgte patienter for at aflaste og højne patientflow.
 
RH Gødstrup:
  • I forlængelse af det seneste inspektorbesøg i 2015 har der været sat nye tiltag i værk. Skalaen er siden ændret og har nu mindre spredning, hvilket Anette har vendt med inspektorerne.
  • Det forløber stille og roligt med uddannelsestiltagene. Placeringen af psykologsupervision som forløb i I-stillingerne ændres. Klinisk kavalkade er også et tiltag, hvor yngre læge hver 3. måned præsenterer en publikation.
  • Miljømedicin fremhæves alle steder i øjeblikket, så aktiv forebyggelse er et centralt begreb at arbejde med. Afdelingen har besluttet, at hver læge skal foretage ét virksomhedsbesøg om måneden. Det giver et konstant flow, som har stor betydning for klinikkens virke udadtil.
 
Aarhus UH:
  • Inden for uddannelsestiltagene går afdelingen i gang med invers feedback. En UKYL har udarbejdet en model, hvor man hver måned superviseres af speciallæge, og der er journal feedback osv. Det gennemføres 2 gange årligt, og vejlederne har taget godt imod det. Mette fortæller mere på næste udvalgsmøde.
  • Der er også fokus på virksomhedsbesøg, hvor man godt kan tage alene ud. Der bruges f.eks. håndholdt partikelmåler samt en nyindkøbt luftmåler ift. skimmelsvamp. Midlerne til indkøb er søgt via apparaturpuljen på AUH.
  • Der er udarbejdet et karrierekatalog i forlængelse af sidste års 3-timers møde. Formålet er at udbrede, hvad man som speciallæge kan arbejde med inden for specialet. Det færdiggøres i løbet af sommeren og lægges ind på DASAM's hjemmeside.
  • Det er udfordrende inden for rammen af I-stillinger at få gang i forskning, der tidsmæssigt kan nås i perioden, og det er ikke muligt at udføre egen dataindsamling. Der efterlyses egnede emner. På RH Gødstrup videregives datasæt til egnede I-læger, som så publicerer. En metode kan også være at tilbyde 3-måneders ansættelse til at færdiggøre det. Signe argumenterede for, at nogen påtager sig ansvaret og præsenterer konkrete projekter for uddannelseslægerne.
 
Det blev drøftet, at der er udarbejdet hjælpeskemaer til eksponeringsbeskrivelser og der lød en opfordring til, at alle deler mhp. at forbedre værktøjet. RH Gødstrup vil gerne byde ind på hjælpeskemaet "Slagterkæden", og der er måske skemaerne i andre regioner. Mette tager det med til UAO-gruppen.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-231-22

6. Systematiske overleveringssamtaler

Det indstilles,

at evt. model og rammer for strukturerede overleveringssamtaler drøftes.

Sagsfremstilling

Udvalget behandlede på seneste møde principperne for strukturerede overleveringssamtaler imellem de arbejdsmedicinske delansættelser i hoveduddannelsesforløbet.


Det blev drøftet som gavnligt at afholde formelle overleveringssamtaler ved alle HU-læger imellem de to arbejdsmedicinske ansættelsessteder og det kan også gøres, hvis introlæger starter i I-stilling ved en anden afdeling (i forlængelse af to I-stillinger). Det skal være imellem UAO/hovedvejledere fra afgivende og modtagende afdeling og uddannelseslægen skal enten deltage eller give samtykke til, at de relevante emner behandles til overleveringssamtalen.


Overleveringssamtaler blev også vurderet gavnlige i tilfælde af uhensigtsmæssige forløb for at imødekomme potentielle udfordringer.


HU-lægen kan godt være tovholder på at kontakte kommende UAO/vejleder og arrangere et overleveringsmøde med deltagelse af alle tre parter. Der kan med fordel benyttes dagsorden/fast struktur for mødet.


Der ønskes en drøftelse af, hvorvidt der skal arbejdes videre med at lave en model og tilbud om dette?

Beslutning

Mette og Anette har drøftet det i forbindelse med en konkret sag. Mette D gjorde opmærksom på, at man i nogle specialer lægger ansvaret over til HU-lægerne, og det gælder både arrangering og indhold af mødet. På sidste udvalgsmøde var vedhæftet bilag til referatet som hjælp til fx afklaring af, hvad der kan drøftes til samtalerne.


Følgende blev derudover drøftet:

  • Nogle problemstillinger kan selvfølgelig være relateret til den specifikke afdeling. Nogle kompetencer skal måske italesættes, og forskellige måder at gøre det på blev italesat.
  • Sorosh forslog en prøvehandling, men det er også vigtigt at overveje alle de andre indsatser, som kræver ressourcer. Nuklear og PET afholder altid et fysisk møde, ligesom der også kan hentes modeller fra andre specialer. Det er muligt at holde det som et online møde á 15 minutters varighed. Alternativt kan der laves skriftlig overlevering.
  • Det blev aftalt, at Anette og Mette prøver strukturerede overleveringssamtaler af inden næste udvalgsmøde, og der aftales på forhånd hvilken model, der anvendes. UAO udfører selv overleveringssamtalen.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-231-22

7. 360 graders feedback facilitator i Arbejdsmedicin

Det indstilles,

at mulighederne for at få uddannet én fælles arbejdsmedicinsk facilitator i den nye spørgeramme drøftes.

Sagsfremstilling

360 graders feedback facilitator i Arbejdsmedicin /ny spørgeramme for sidste års HU –læger)


Er der stemning for, at vi i Arbejdsmedicin i VUR Nord får uddannet én fælles arbejdsmedicinsk facilitator i den nye spørgeramme, som tager alle sidste års samtalerne på klinikkerne i Aalborg, Aarhus og Gødstrup?


På AUH er de tværgående specialer (som Arbejdsmedicin tilhører) blevet tildelt et antal facilitatorer, som skal uddannes i den nye spørgeramme. De pågældende facilitatorer skal give feedback i eget speciale og andre tværgående specialer som ikke har deres egen feedbackfacilitator. Det kan formentlig være svært at facilitere en feedbacksamtale indenfor den nye spørgeramme, som går meget på ledelse, hvis det er i et helt andet speciale end Arbejdsmedicin og samtidig kan det også vække bekymring om uddannelseslægen får tilstrækkeligt udbytte.


Derfor er der forespurgt, om vi kan dele en facilitator i Arbejdsmedicin i VUR Nord hos Gitte Valsted Eriksen, UKO AUH, som ikke umiddelbart var afvisende. Men vi skal selvfølgelig have en relevant og interesseret kandidat til opgaven.

Beslutning

Mette informerede om arbejdsgangen på AUH. En gruppe deler facilitator, dvs. man kan også udlånes til et andet speciale for at afholde samtalen. Mette har spurgt UKO om muligheden for her i gruppen at få egen feedback facilitator med det formål at holde fokus inden for eget speciale og referenceramme. UKO har svaret positivt tilbage. I Aalborg og Gødstrup har man endnu ikke forholdt sig konkret til det.


Det blev drøftet, hvem der kan peges på som facilitator ud over Anette, Mette og Tine. Det blev besluttet, at Anette og Tine går tilbage og undersøger, hvordan det forholder sig.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-504-22

8. Nyt fra VUS

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

NYT FRA VUS


Mette D vil orientere kort om nedenstående:


Specialevalgsdag 2023 (april 2023)

I samarbejde med Videreuddannelsesregion Nord afholder Region Nordjylland i år specialevalgsdag for medicinstuderende og yngre læger. Specialevalgsdagen afholdes torsdag den 5. oktober 2023 kl. 15.15 – 18.30 på Aalborg Universitetshospital. I må allerede nu meget gerne sætte kryds i kalenderen.
PKL'er og UKO'er vil i den nærmeste fremtid modtage link til tilmelding samt program for dagen.
Hvis der er spørgsmål, kan I kontakte Maria Jul i RegionNordjylland (maria.jul@rn.dk)


Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger (April 2023)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord for 1. halvår 2023 inkl. fleksforløb (Se bilag: Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - 1. halvår 2023). Tallene for 1. halvår 2023 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.

Beslutning

Mette D orienterede kort om Specialevalgsdag 2023 samt status på opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger. Der fremgår ikke nye oplysninger, og alle er bekendt med tallene for seneste ansættelsesrunde i arbejdsmedicin.


Rapporten for revision af lægernes videreuddannelse er blevet offentliggjort, og der er ingen ændringer for det arbejdsmedicinske speciale.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-231-22

9. Næste møde

Det indstilles,

at udvalget fastlægger et tidspunkt for næste møde, i forbindelse med afholdelse af ansættelsesudvalgsmøde samme dag.

Sagsfremstilling

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner drøftes og fastlægges.


Næste møde i uddannelsesudvalget afholdes altid samme dag som ansættelsessamtalerne til HU-stillinger.


Konkrete datoforslag kan være:

  • d. 8. - 12. januar 2024 (uge 2)


Såfremt der kommer specifikke ønsker til temaer eller dagsordenspunkter til næste møde, kan disse også løbende sendes til Mette D. Ellers indhenter Mette også dagsordenspunkter tættere på mødedatoen.

Beslutning

Det blev besluttet at afholde næste møde i uddannelsesudvalget torsdag den 11. januar 2024, efterfulgt af ansættelsesudvalgsmøde over middag.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-231-22

10. Eventuelt

Beslutning

Følgende blev drøftet under eventuelt:

  • Miljødelen ift. evt. kommende betydning for specialet.
  • Muligheden for at indkalde ansøgere hurtigere til samtale, af hensyn til planlægningen i klinikken.
  • Sorosh foretager opdatering af returdags-listen på Dasam.dk
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-231-22

11. Deltagere

Sagsfremstilling

Tilstede:

Sorosh Taba - Aarhus Universitetshospital (PKL og mødeleder)

Anette Kærgaard - Hospitalsenheden Vest

Mette Lausten Hansen - Aarhus Universitetshospital

Tine Halsen Malling - Aalborg Universitetshospital

Signe Hjuler Boudigaard - yngre læge i specialet

Mette Dahl Jacobsen - Videreuddannelsessekretariatet

Annemette Schelle - Videreuddannelsessekretariatet (referent)

Tilbage til toppen