Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Gynækologi og obstetrik - uddannelsesudvalg
den 8. oktober 2021 kl. 09:00
i Skejby

 


Sagnr.: 1-30-72-241-18

1. Godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at udvalget godkender dagsordenen

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt. Det blev aftalt, at punkt 11 behandles under punkt 3.

Kl. 11.20 var der besøg på afdelingen, som bestod af et besøg på AUH's helikopterplatformen.


Deltagerne præsenterede sig. Stine Leenskjold er ny UAO på afdelingen i Aalborg pr. 1. november 2021 og erstatter Anja Kirstein, der har fået stilling som UKO på Aalborg Universitetshospital.


Deltagere:

Inge Marie Møller, PKL
Susanne Axelsen, UAO, AUH

Susanne Greisen, UAO, RH Horsens
Constanze Merkel, UAO, RH Nordjylland

Maria Stentebjerg Skøtt, UAO, RH Randers
Helle Larsen, UAO, AAUH
Anne Gamst, UAO, HEV
Jens Christian Tofteby Knudsen, UAO, Thisted (deltog fra kl. 13.30)


Camilla Skovvang Borg, UKYL
Gitte Bro Schmidt, UKYL, FYGO-repræsentant
Karen Guldbrandsen, UKYL, FYGO-repræsentant

Rasmus Hansen Olesen, UKYL

Signe Østergård, UKYL
Johanne Rasmussen, UKYl

Katrine Dahl Pedersen, UKYL
Anna Schou Løve, UKYL
Stine Leenskjold, UKYL, ny UAO i Aalborg pr. 1. november 2021


Afbud fra Linn Helleland UAO samt Mathias Gotschalk UKYL begge HEM

Sanne Steenfeldt Tipsmark, VUS, referent


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-241-18

2. Nyt fra PKL

Det indstilles,

at udvalget tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Inge Marie orienterer om følgende:


  • Kurser
  • Team sim
  • Status for uddannelsesprogrammer/skift af målbeskrivelse
  • UAO besøg på afdelingerne
  • Udnyttede delelementer i H stillingerne
  • Dimensionering 2022 og 2023.
  • UAO møde 21. november

Beslutning

Inge Marie orienterede (se vedhæftede)


Nye i udvalget

Nye UAO'er: Velkommen til Linn Helleland og velkommen tilbage til Jens Christian Knudsen. Tak for indsatsen til Anja Kirstein, der stopper som UAO i Aalborg pga. nyt job som UKO ved Aalborg Universitetshospital.
Stine Leenskjold overtager jobbet som UAO i Aalborg pr. 1. november 2021.
Nye UKYL'er: Velkommen til Rasmus og Anna, Regionshospitalet Randers, og Mathias, Hospitalsenhed Midt.
FYGO: Gitte Bro Schmidt er ny repræsentant.

Kurser
Inge Marie gjorde opmærksom på, at DSMU holder årsmøde den 18. november 2021 i Aarhus. Temaet er effektiv læring i klinikken, hvordan skaber vi et godt uddannelsesmiljø? Derudover er der den 19. november 2021 masterclass om det gode klinikophold.
AMEE 2022 afholdes den 27. august - 1. september i Lyon, Frankrig. Der er god mulighed for netværksdannelse, da Videreuddannelsesregion Nord årligt sender en gruppe afsted, der sammen sørger for fælles refleksion og opsamling.
Der er møde for landets UAO'er den 2. november 2021 på Tivoli Hotel i København

PKL besøg
Der er planlagt besøg på afdelingen på Regionshospital Nordjylland den 10. december 2021.
Inge Marie har valgt at prioritere de afdelinger, som har fået ny UAO, dvs. Viborg og Herning - datoforslag er sendt ud.
Sanne er med på besøget. Inge Marie vil afprøve mere strukturerede besøg og evt. samarbejde med lokal UKO.

Status uddannelsesprogrammer
Alle programmer med Aarhus er på plads samt programmet for Randers og Aalborg.
Programmet for Viborg og Aalborg er næsten på plads.
Programmet for Hjørring er lavet i den gamle skabelon og skal derfor overføres.

Overgang til ny målbeskrivelse for 2020.
Udvalget takkede VUS for overførsel af godkendte kompetencer på den gamle målbeskrivelse til den nye.

Dimensionering 2022 og 2023
Dimensioneringen for specialet er uforandret i Videreuddannelsesregion Nord.
Hele Danmark: 32; Øst: 16, Syd: 6, Nord: 10.
Videreuddannelssregion Øst har desuden fået to fleksforløb samt 2 årlige forløb i 2022-2023.

Uudnyttede uddannelseselementer
Inge Marie orienterede om, at der de seneste år har været en del uudnyttet uddannelseskapacitet som følge af eksempelvis barselsorlov, orlov til forskning osv.
Der var enighed om, at der er masser af uddannelseskapacitet i specialet i Videreuddannelsesregion Nord, men at der mangler aftaler omkring finansiering. Dette var særlig tydeligt i processen omkring fleksforløb, hvor der var stor velvilje til at uddanne, men ikke til at finansiere.
Specialet oplever desuden mangel på speciallæger (kun Horsens, Aalborg og Aarhus er fuldt bemandede). Der var enighed om, at specialet i videst mulige omfang bør gå efter flere stillinger i dimensioneringsplanen fra 2024 og frem.

Bemanding med h-læger i Videruddannelsesregion Nord
Bemandingen se rimelig ud alle steder. Inge Marie opfordrede til, at afdelingerne kontakter hende, hvis de oplever bemandingsudfordringer, der har betydning for uddannelseskvaliteten på afdelingen.

Inddragelse af speciallægepraksis
LVS og FAPS har taget initiativ i retning af inklusion af speciallægepraksis i speciallægeuddannelsen. DSOG og DFKS undersøger mulighed og interesse. Der er meget store forskelle på tværs af landet i antal og opgaver i speciallægepraksis.
I Videreuddannelsesregion Nord er der ikke behov for at få kompetencer i speciallægepraksis, da alle kompetencer kan opnåes i sygehus ansættelser (det gælder også i Videreuddannelsesregion Syd). Udvalget drøftede om besøg i speciallægepraksis kunne være en del af hoveduddannelsen som en "appetitvækker" eller som en mulighed for at nå særligt målbeskrevne kompetencer. Der blev talt om muligheden for en "fleksibilitetsmåned", hvor hoveduddannelseslægerne kunne fordybe sig i selvvalgte emner i speciallægepraksis.

Der er i udvalget således enighed om, at inklusion af obligatoriske perioder i speciallægepraksis ikke vil bidrage med en bedre speciallægeuddannelse end den bestående i Videreuddannelsesregion Nord.


Simulation
Se orienteringen i vedhæftede.



Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-241-18

3. Nyt fra UU

Det indstilles,

at udvalget tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Anne Gamst, medlem af uddannelsesudvalget under DSOG fortæller om seneste nyt fra uddannelsesudvalget.

Beslutning

Inge Marie Møller og Anne Gamst orienterede om nyt fra UU.

Anne er ny i UU. Inge Marie takkede hende for at træde ind i udvalget og dermed mindske den geografiske skævvridning i repræsentationen hen over landet.


Projekt ny logbog.net og evaluer.dk

Anne orienterede om, at hun er en del af den arbejdsgruppe, der skal mødes et par gange og give input til fusioneringen af logbog.net og evaluer.dk.
Den nuværende leverandør af logbog.net har opsagt samarbejdet pr. 1. november 2022 og der skal derfor findes andre løsninger.


Arbejdsgruppen skal være med til at kvalificere det fremadrettede indhold af systemet og Anne bad derfor om input fra udvalget.


Udvalget gav følgende input:

  • samle alt i ét system - for eksempel fusionering med RMUK
  • gerne mulighed for at lave mini-cex direkte i systemet
  • mulighed for at godkende delkompetencer for eksempel x antal procedurer/ godkende gradueret kompetenceniveau
  • integrere operationsliste
  • øge brugervenligheden
  • opgør med pseudo-anonymitet
  • nemmere visninger


Mange fra udvalget finder det svært at oprette de rette evalueringsvisninger. Maria Stentebjerg har på UAO-kurset arbejdet med visninger, og viser derfor hvordan på næste uddannelsesudvalgsmøde.



Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-241-18

4. Nyt fra FYGO

Det indstilles,

at udvalget tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Fygo-repræsentanten orienterer om FYGOS seneste tiltag.

Beslutning

Gitte Bro Schmidt og Karen Guldbrandsen orienterede.


Strategi-seminar

FYGO har i juni 2021 afholdt et to dages strategi-seminar, hvor der blev arbejdet videre med; kampagnen "giv forskningen videre", internat 2022 og FYGO pulje pris.


Forskerdating

FYGOs forskningskampagne peaker i uge 44 den 4. november på AUH kl. 17-20, hvor der afholdes "forskerdating". Der er 7 forskere tilmeldt og de fleste subspecialiseringer er repræsenteret. Formålet er at lade forskningsaktive læger med idéer og erfaring mødes med yngre læger, der har lyst og mod til at bevæge sig ind i forskningen. Det er FYGOs håb, at både forskere og yngre læger kan blive inspireret og at nye forbindelser og sød musik kan opstå!


Internat 2022

FYGO holder internat på Kolding Fjord den 24-25. marts 2022. Emnet bliver: hands on hands off med diverse hans-on stationer og paneldebat om UK-fødsler.


FYGO-pulje pris

Uddeling af FYGO-pulje uddelt til:

1. Afdelingen i Viborg, der har ansøgt om at få en laparoskopi simulator til 7000 kr.

2. Dansk Koloskopiselskab, der har ansøgt om oprettelse af et uddannelseskursus i dysplasi for yngre læger i Danmark. Der er ansøgt om 10.000 kr.


Specialevalgsdag

Dagen afholdes den 14. oktober 2021 i Aalborg. FYGO er tovholder og deltager med fødefantom, laparoskopi-træningsboks, placenta og tip en 13'er quiz.
Derudover gentages den virtuelle succes fra sidste år med "instagram takeover".

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-241-18

5. Nyt fra VUS

Det indstilles,

at udvalget tager orientering til efterretning

Sagsfremstilling

specialevalgsdag 2021 (maj 2021)

Årets specialevalgsdag forventes at blive afholdt den 14. oktober 2021 i Region Nordjylland. Region Nordjylland forventer at afholde en traditionel specialevalgsdag med fysisk tilstedeværelse og stande. Specialerne opfordres til at påbegynde planlægning af specialets stand. Når der er yderligere fra arrangørerne får I besked.


Ansættelse af to nye ledende kliniske lektorer for den postgraduate Pædagogiske Udviklende Funktion (PUF) (april 2021)
Flemming Randsbæk er ansat som ny ledende klinisk lektor ved Aarhus Universitet fra den 1. februar 2021. Susanne Nøhr er ansat som ny ledende klinisk lektor ved Aalborg Universitet fra den 1. april 2021. Strukturen med to ledende kliniske lektorer er en del af et nyt samarbejdsfelt mellem Videreuddannelsesregion Nord, Region Midtjylland og Region Nordjylland samt de sundhedsvidenskabelige fakulteter på henholdsvis Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. De ledende kliniske lektorers overordnede funktion er at sikre og udvikle kvaliteten i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.


Funktionstidsbestemmelse (Opdateret marts 2021)

Danske Regioner og Yngre Læger har i forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2021 indgået aftale om, at funktionstidsbestemmelserne fremadrettet er gældende for alle læger, der søger hoveduddannelse. For læger, der er kandidater fra og med 1. august 2008 og senest den 30. april 2019 gælder, at det udelukkende er ansættelser fra og med den 1. april 2021, der indgår i funktionstiden.


Baggrund

I overenskomsten mellem YL og Regionerne (= overenskomst med regionerne) er der en bestemmelse om funktionstid (§4 stk. 4 litra a). Bestemmelsen indebærer, at en læge, efter KBU, højest må have været ansat i 24 måneder på en afdeling, der indgår i den/de ansøgte hoveduddannelsesforløb, når hoveduddannelsen påbegyndes. Fravær pga. graviditet, barsel, adoption, længerevarende sygdom, værnepligt eller ren forskningsansættelse medregnes ikke i funktionstiden. Deltidsansættelser medfører forholdsvis forlængelse af perioden.


Nye KBU tal (opdateret juni 2021)

  • Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.


Runde

Nationalt*

VUR Nord**

Region Midtjylland**

Region Nordjylland**

1. halvår 2013

399

125

84

41

2. halvår 2013

385

118

82

36

1. halvår 2014

353

117

77

40

2. halvår 2014

335

109

75

34

1. halvår 2015

437

135

93

42

2. halvår 2015

533

162

111

51

1. halvår 2016

536

169

116

53

2. halvår 2016

641

208

140

68

1. halvår 2017

589

188

127

61

2. halvår 2017

634

208

138

70

1. halvår 2018

618

201

134

67

2. halvår 2018

734

241

163

78

1. halvår 2019

604

203

133

70

2. halvår 2019

639

218

146

72

1. halvår 2020

613

193

133

60

2. halvår 2020

675

227

152

75

1. halvår 2021

534

180

120

57

2. halvår 2021

745

245

162

83


Beslutning

Der var ingen bemærkninger til punktet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-241-18

6. Simulationstræning i hysteroskopi og cystokopi på MidtSim

Det indstilles,

at udvalget drøfter, hvorvidt simulationstilbuddet i hysteroskopi- og cystoskopisimulation skal bredes ud til alle uddannelsessøgende i specialet i Region Midtjylland

Sagsfremstilling

Susanne Axelsen har foreslået punktet. Aarhus Universitetshospital har fået mulighed for at træne de uddannelsessøgende læger i hysteroskopi- og cystoskopisimulator på MidtSim. Susanne vil gerne drøfte med uddannelsesudvalget, om det er et tilbud, der skal bredes ud til alle Region Midtjyllands uddannelsessøgende, og ønsker samtidig afklaring på, om Region Nordjylland har eksisterende simulationstilbud i de to procedurer.


Beslutning

Inge Marie og Susanne Axelsen orienterede.


Midt-Sim har fået en ny hysteroskopisimulator. Simulatoren har fået rigtig gode anmeldelser, fordi den er virkelighedstro og bidrager til god læring.

Målgruppen er både i- og h-læger fra hele Videreuddannelsesregion Nord. Derudover er der mulighed for, at man som afdeling kan booke en dag. Det har desværre kun været muligt med simulator på én lokation af hensyn til omfanget af den forventede efterspørgsel (årligt ca. 15-20). Uddannelseslægerne fra Region Nord får derfor en del kørsel.
Tidsforbruget vil være ca. en halv dag med mulighed for efterfølgende at supplere med tid på cystoskopisimulatoren, som også bruges under det urologiske ophold.

Udvalget aftalte, at hysteroskopisimulationen kan placeres i introprogrammet ved start på regionssygehus. Udvalget aftalte desuden, at hver afdeling sender en "testperson" afsted, så der er kendskab til udbyttet.


Susanne Axelsen sender oplysninger om, hvordan afdelingerne booker sig ind ved Midt-Sim.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-241-18

7. Forskningstræning (dispensation/ambition for vejledere)

Det indstilles,

at udvalget erfaringsudveksler om ambitionsniveauet for det selvstændige projekt i forskningstræningen

Sagsfremstilling

Information om status i forbindelse med ansøgninger om dispensation for forskningstræning. Specielt forskellig fortolkning af retningslinjerne på området.

Oplever afdelingerne, at ambitionsnivauerne for projekterne er passende?

Beslutning

Inge Marie orienterede. Den nuværende dispensationspraksis varierer over de tre videreuddannelsesregioner, hvilket har skabt uro på de nationale forskningstræningsmoduler. Der var enighed om, at der bør være en ensartet dispensationspraksis på tværs af landet. Det er i Videreuddannelsessekretariatet drøftet og godkendt, at PKL kan afvige fra den dispensationsvejledning, der kun findes i Videreuddannelsesregion Nord, såfremt afgørelsen er fagligt begrundet.


Udvalget drøftede desuden, om ambitionsniveauet for det selvstændige forskningstræningsprojekt modsvarer den tidsmæssige ramme på 10-dage.
Det er et generelt indtryk, at uddannelseslægerne ofte bruger væsentlig længere tid. Til gengæld er projekterne generelt af
høj kvalitet og bidrager med væsentlige input.


Inge Marie opfordrede til, at UAO'erne tager drøftelsen med hjem til forskningstræningsvejlederne.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-241-18

8. Ansættelsessamtaler

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget evaluerer ansættelsesrunden 2. halvår 2021 - blandt andet prøvehandlingen med primær og sekundær interviewer


at uddannelsesudvalget fortsætter drøftelsen af, hvordan der skabes gode ansættelsessamtaler i fysiske rammer såvel som i virtuelle


Sagsfremstilling

Der blev holdt fysiske ansættelsessamtaler den 9. juni 2021, hvor 8 ansøgere af i alt 14 ansøgere var inviteret til samtale. Ansættelsesudvalget gjorde sig erfaring med primær og sekundærinterviewer, hvor nyere medlemmer blev kombineret med mere erfarne medlemmer.


Hvordan fungerede formen?


Referat af uddannelsesudvalgets seneste drøftelse af "den gode ansættelsessamtale".

Udvalget var enige om, at der er væsentlig forskel på, hvordan der interviewes og at dette kan have stor betydning for kvaliteten af samtalen. Ansættelsesudvalget er meget bevidste om forpligtelsen til at understøtte kvaliteten af samtalerne og medvirke til at ansøgerne viser sig fra deres bedste side. Derfor er der ønske om at lave en kultur omkring erfaringsudveksling og feedback. Følgende tanker og idéer var i spil:


  • det er vigtigt at lytte og følge op med supplerende spørgsmål - dialog fremfor "forhør"
  • grundig forberedelse, evt. i par inden ansættelsessamtalerne
  • feedback til interviewer fra én eller flere i ansættelsesudvalget
  • brug gerne 1-2 minutter på at finde ud af, hvad er det for en person, der sidder over og tilpas samtalen
  • primær- og sekundærinterviewer


Det blev aftalt, at der ved næste ansættelsessamtale forsøges med primær og sekundær interviewer, hvor nyere medlemmer kombineres med mere erfarne medlemmer.

Temaet "gode ansættelsessamtaler" dagsordenssættes igen i uddannelsesudvalget, når der er mulighed for fysisk fremmøde.


Beslutning

Evaluering af seneste runde

Udvalget var enige om, at formen med to interviewere fungerede godt. Susanne Greisen, formand for ansættelsesudvalget fordeler derfor interviewene på samme måde igen, hvor interviewer nr. 1 har hovedansvaret.
Det blev desuden aftalt, at næste formøde (for)bliver virtuelt på baggrund af de gode erfaringer fra tidligere.


Større udbytte af dataopsamling

Udvalget drøftede, hvordan specialet kan få mere ud af dataopsamlingen efter ansættelsesrunden.


Der var forslag om følgende:

  • at der fremadrettet laves en statistik over samtlige kategorier, men at statistikken kun inkluderer de ansøgere, der får tildelt et forløb.
  • at der kan arbejdes med udvalgte fokusområder
  • at der fortsat bør være en opmærksomhed på, at i-lægerne får det nødvendige antal procedurer og det derfor vil være nødvendigt at lave statistik over alle ansøgere ift. kopper og bristninger.


Udvalget aftaler nærmere ved næste ansættelsesudvalgsmøde.


Karrierevejledning
Karen Guldbrandsen fra FYGO gjorde opmærksom på, at flere ansøgere har fået råd om kun et halvt års relevant sideuddannelse, hvilket ifølge Karen kan skabe et dårligt ry blandt specialerne, fordi i-lægerne opsiger deres intro i utide. Det sætter desuden uddannelseslægerne i et utaknemmeligt dilemma. Udvalget drøftede problemstillingen. Udvalget gjorde opmærksom på, at karrierevejledningen blot er vejledende og det ofte kan give fin mening med et hel års relevant sideuddannelse. Vigtigst er, at ansøgerne kan redegøre for deres valg.

Bilag

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-241-18

9. Den gode morgenkonference

Det indstilles,

at udvalget erfaringsudveksler om, hvordan afdelingerne arbejder med at optimere morgenkonferencen

Sagsfremstilling

Alle afdelinger bedes forberede et kort indlæg om, hvordan de arbejder med at forbedre deres morgenkonference. Hvis ikke aktuelle projekter, så hvad trænger til et serviceeftersyn og hvad fungerer specielt godt.


Hvordan kan vi fremadrettet forbedre læringsudbyttet af disse konferencer?

Beslutning

Med udgangspunkt i de to udsendte artikler drøftede udvalget gruppevis om, og i så fald hvordan, og med hvilket udbytte idéerne kan anvendes i egen afdeling.
Udvalget redegjorde efterfølgende afdelingsvis for, hvad de tager med hjem.


Afdelingerne har generelt velfungerende morgenkonferencer, men så følgende forbedringspotentialer:


  • Planlægning af kommende emner (så alt ikke omhandler postpartum-blødninger).
  • Mere styring på konferencen under afrapportering.
  • Stramme op på overlevering så den kun indeholder det vigtigste fra vagten - vigtigt at vagtholdet afstemmer inden.
  • Kommer let til at handle mest om obstetrikken - efterlys flere cases fra gynækologien.
  • Arbejde på feedback.
  • Mere ctg-undervisning.


Derudover er det vigtigt at fastholde den gode tone, den gode kultur og respekten omkring konferencen.
Det blev aftalt, at Constanze laver en specialerelevant caseskabelon, som kan deles med de øvrige afdelinger.














Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-241-18

10. 3-års planer

Det indstilles,

at udvalget tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Susanne Greisen og Maria Stentebjerg Skøtt har som led i UAO-kurset udarbejdet 3-års planer, som de fremlægger for uddannelsesudvalget.


Beslutning

Susanne og Maria præsenterede deres 3-årsplaner.
Se vedhæftede powerpoints, der adresserer deres planlagte tiltag og overordnede mål for afdelingen de næste 3 år.


Der var stor ros fra udvalget, der blandt andet blev inspireret af "tilbudsavisen", hvor UAO giver de uddannelsessøgende mulighed for at varetage mindre administrative og ledelsesmæssige opgaver og derigennem tilbyder dem at blive en del af et forpligtende fællesskab. Tiltaget fordrer, at de uddannelsessøgende har tid, hvilket på nogen afdelinger besværliggøres af (over)fyldte ambulatoriespor. Det blev aftalt, at afdelingerne undersøger, hvor mange ambulatoriepatienter uddannelseslægerne ser om dagen i fase 2 og 4.


Der var enighed om, at en del af kunsten ved at være UAO er at tøjle de gode idéer og ikke gøre det hele på én gang af hensyn til belastningen af vejledere/kollegaer osv., men i stedet indføre små "banale" varige ændringer ad flere omgange.




Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-241-18

11. Projekt nyt logbognet og evaluer.dk

Det indstilles,

at udvalget tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Anne Gamst orienterer om status for projekt nyt logbognet og evaluer.dk på baggrund af sin deltagelse i brugergruppen.

Beslutning

Se punkt 3.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-241-18

12. I-kurser

Det indstilles,

at udvalget tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

AUH orienterer om det seneste kursus i obstetrik. Næste i-kursus vedrører gynækologi og afholdes af HEV.



Beslutning

AUH evaluerede seneste kursus: I lægerne var meget engagerede, men afdelingen oplevede, at der var behov for mere mandskab til hands-on træningen, hvilket betød, at den del fik dårligere karakterer end teoridelen. På positivsiden var der gode oplægsholdere og alle cases var i spil. Dagen behandlede blandt andet temaerne: UK-forløsning, postpartum blødning og akutte obstetriske situationer samt de temaer, der fremgår af skabelonen for i-kurser (se vedhæftede).


Afdelingen erfarede, at man kan nå mindre end man tror.

Camilla Skovvang deler skabelonen for planlægning af i-kurser med udvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-241-18

13. Nyt fra afdelingerne

Det indstilles,

at afdelingerne fortæller, hvordan det går med uddannelsen på afdelingen med udgangspunkt i nedenstående spørgsmål:


  • Hvordan arbejdes der med opnåelse af I-lægernes kompetencer?
  • Hvilke uddannelsesmæssige tiltag arbejdes der med på afdelingen?
  • Hvad er afdelingens største uddannelsesmæssige udfordring i øjeblikket - og hvordan håndteres den?
  • Status efter 18 mdr med Corona - resterer der udfordringer, der skal adresseres?

Beslutning

Horsens
Afdelingen er godt igennem COVID, men det elektive er nu lukket ned 6 uger pga. eftervirkninger af sygeplejerskestrejken. Det giver bekymringer i forhold til, om i-lægerne når det de skal. Der er indført obstetrisk forvagt og afdelingen arbejder på at finde relevante nye funktioner til de mange AP-læger.

Aarhus
På gynækologi-delen oplever afdelingen eftervirkningerne af både COVID og sygeplejerskestrejken. Det er særligt svært at opnå hysteroskopierne, men afdelingen har lavet en tavle og kører et håndholdt fokus på fase 4 lægerne. Den obstetriske del er udfordret på det føtalmedicinske område og afdelingen har svært ved at give uddannelseslægerne deres ultralydskompetencer. Afdelingen arbejder på at finde gode løsninger, der ikke belaster sonograferne. I forhold til uddannelsen af i-læger går det godt.
Afdelingen er blevet kåret som den bedste til uddannelse på AUH.

Randers
Normalvis er obstetrikere vejledere for i-læger, men afdelingen har desværre pt. kun to obstetrikere, derfor overgår opgaven til gynækologer.
Afdelingen bruger pt. et håndholdt tavleregnskab for at sikre de rette kompetencer til de rette uddannelseslæger. Afdelingen nåede i mål med de uddannelseslæger, der blev afleveret efter COVID, men der er usikkerhed omkring, hvorvidt eftervirkningerne af sygeplejerskestrejken kan betyde forlængelser.

Aalborg
Afdelingen er præget af omrokeringer. Den ledende overlæge hjælper med håndholdt at fordele operationer for at sikre, at alle uddannelseslæger når det fastsatte antal procedurer.
Der er fokus på at gøre obstetrikken bedre for i-læger ved at genindføre gamle metoder - at 1. års h- og i-læger kommer ind til alle fødsler i dagtid, hvis ikke de er optaget til noget patologisk. Det gør det nemmere at opnå kompetencer ift. suturering og tage imod. Afdelingen har deltaget i teamtræning på tværs af fire afdelinger. Træningen foregår fire gange årligt med to forskellige scenarier pr. dag.

Hjørring
Afdelingen har fortsat en udfordring i at give i-lægerne tilstrækkeligt med sectioer, eftersom der ikke er elektive sectioer i Hjørring mere.
Det kræver en stor indsats som understøttes med fantomtræning. Alle afdelingens sectioer går til h- og i-lægerne. Derudover er der ligeledes udfordringer med antallet af evac'er, eftersom mange aborter foregår medicinsk. Afdelingens største udfordring er AP-lægerne, som er på afdelingen i fire måneder og i den tid afvikler uddannelsesdage, omsorgsdage, ferie osv og derfor reelt er på afdelingen ganske kort tid.

Thisted
Jens Christian er ny UAO på afdelingen. Han ser et uudnyttet uddannelsespotentiale i afdelingen og håber på at kunne få flere i-læge årsværk til afdelingen

Herning
Afdelingen har kørt fantomtræning med cup og fantomseancer med jordemoder. Derudover er der udviklet et sectio-kørekort på baggrund af et struktureret forløb, der begynder ved starten af intro. Afdelingen er nede på speciallægebemanding, hvilket er en udfordring, der håndteres ved diverse opgaverokeringer. Afdelingen får ny ledende overlæge pr. 1. januar 2022.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-241-18

14. Næste møde

Det indstilles,

at udvalget aftaler sted og dato for næste møde

Sagsfremstilling

Møderne roterer sædvanligvis efter nedenstående kadence.

PKL foreslår, at næste møde bliver den 18. marts 2022 eller alternativt den 25. marts 2022.


Beslutning

Næste møde bliver den 18. marts 2022 i Hjørring.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-241-18

15. Eventuelt

Beslutning

Der var ingen bemærkninger under eventuelt.

Tilbage til toppen