Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Oftalmologi - uddannelsesudvalg
den 30. september 2022 kl. 09:30
i Aarhus Universitetshospital Lokale J115-139

 


Sagnr.: 1-30-72-280-18

1. Velkomst ved PKL og godkendelse af dagsorden (09.30-09.35)

Det indstilles,

at dagsordenen godkendes

Sagsfremstilling

PKL byder velkommen.

Dagsordenen er vedlagt som pdf.

Beslutning

PKL bød velkommen og bød velkommen til nye medlemmer

Daniel Becker (UKYL Aalborg)

Niklas Telinius (UKYL Aarhus)

Thomas Lohne (UKYL Aalborg)


Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-280-18

2. Opfølgning på referat fra seneste møde (09.35-09.45)

Det indstilles,

at udvalget følger op på relevante punkter fra mødet i januar 2022

Sagsfremstilling

Referatet er vedlagt som pdf.

Beslutning

Flere punkter er gengangere fra sidste punkt og forventes derfor at blive fulgt op under mødet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-280-18

3. Nyt fra PKL (09.45-09-50)

Sagsfremstilling

PKL orienterer om nyt.

Beslutning

PKL har drøftet planlægning af kurser med hovedkursusleder Lisbeth Sandfelt. Der er 13 kurser i løbet af de første 3 år, da mange gerne vil have det sidste år fri for planlagte kurser. Lisbeth er dog åben overfor at kigge på planlægningen igen, bl.a. med henblik på at undgå for mange kurser mens uddannelseslægerne er i praksis.


Udvalget gøres opmærksom på, at uddannelseslægerne selv skal tilmelde sig SOL kurserne og forskningstræningskurserne. I de fleste tilfælde bør disse kunne planlægges således de ikke gennemføres mens man er i praksis. Uddannelseslægerne opfordres desuden til at tilmelde sig samtlige SOL kurser og forskningstræningen så hurtigt som muligt når de påbegynder deres hoveduddannelse.


PKL har underskrevet den lægefaglige indstilling for forskningstræning. Den er oprindeligt udarbejdet af Carl Uggerhøj. Den er nu på VUS hjemmesiden.


Der afholdes specialevalgsdag på AUH i november. AUH står for standen, hvor PKL også deltager.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-116-22

4. Nyt fra VUS (09.50-09.55)

Sagsfremstilling

Nye KBU tal (opdateret august 2022)

Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.


Runde

Nationalt*

VUR Nord**

Region Midtjylland**

Region Nordjylland**

1. halvår 2013

399

125

84

41

2. halvår 2013

385

118

82

36

1. halvår 2014

353

117

77

40

2. halvår 2014

335

109

75

34

1. halvår 2015

437

135

93

42

2. halvår 2015

533

162

111

51

1. halvår 2016

536

169

116

53

2. halvår 2016

641

208

140

68

1. halvår 2017

589

188

127

61

2. halvår 2017

634

208

138

70

1. halvår 2018

618

201

134

67

2. halvår 2018

734

241

163

78

1. halvår 2019

604

203

133

70

2. halvår 2019

639

218

146

72

1. halvår 2020

613

193

133

60

2. halvår 2020

675

227

152

75

1. halvår 2021

534

180

120

57

2. halvår 2021

745

245

162

83

1. halvår 2022

584

193

128

65

2. halvår 2022

663

232

154

78


*Antal tilmeldte til KBU


**Faktisk antal besatte forløb inkl. sammenhængende forløb i Region Nordjylland og Region Midtjylland


Uddannelseslæge.dk (ny logbog.net og evaluer.dk) (marts 2022)

Ultimo 2022 kommer der et nyt system "Uddannelseslæge.dk", der erstatter de to tidligere systemer www.evaluer.dk og www.logbog.net, som i dag anvendes i den lægelige videreuddannelse i Danmark. Der er lavet en projektorganisering omkring udviklingen af det nye system inklusiv inddragelse af forskellige brugergrupper. På Videreuddannelsesregion Østs hjemmeside kan der findes opdateret information om projektet. Se yderligere via dette link: Uddannelseslæge.dk (laegeuddannelsen.dk)


Spørgsmål til projektet kan rettes til:

Projektleder Barbara Bøgsted Knudsen, bbk@regionh.dk telefon: 3866 9938, Region Hovedstaden

Projektleder Bertil Selde Krogh, berkro@rm.dk telefon: 3052 0517, Region Midtjylland


Vejledningsappen har ændret navn til Godvejledning.dk (marts 2022)

Mange uddannelseslæger og vejledere har haft glæde af appen "Vejledning", hvor vigtige dokumenter og links med betydning for den postgraduate videreuddannelse er samlet. Denne app erstattes nu af hjemmesiden godvejledning.dk. Første gang du går ind på hjemmesiden på din mobil, får du mulighed for at tilføje til din hjemmeskærm – hvorefter den fungerer fuldstændig som en app.

Hjemmesiden er opbygget som den gamle app, og du kan her finde oplysninger om samtaler, dokumenter, undervisning, kompetencevurdering og karrierevejledning af betydning for KBU, intro- eller hoveduddannelse.


Der er vedhæftet en one pager, der kan udskrives eller videregives til vejledere og uddannelseslæger.


Midler til sprogundervisning til udenlandsk uddannede læger (april 2022)

I Region Midtjylland er det muligt at søge om 10.000 kr. til medfinansiering af et sprogforløb for uddannelseslæger. Afdelingen skal selv betale det resterende beløb. Det er en betingelse, at de kommunale sprogtilbud er opbrugt og at enhedens uddannelseskoordinerende overlæge har godkendt forløbet. Afdelingen vælger selv udbyder. Ved interesse for ordningen kan man kontakte Maja Bertz eller Kasper Hedegaard Clausen i VUS og høre nærmere.


Der findes ikke et lignende tilbud med centrale midler i Region Nordjylland, men der er muligheder for medfinansiering til lignende forløb på de enkelte enheder.


Specialevalgsdag 2022 (april 2022)

Sæt kryds i kalenderen den 17. november 2022 (eftermiddag), hvor Region Midtjylland holder den tilbagevendende specialevalgsdag.

Dagen foregår på Aarhus Universitetshospital. Og vanen tro vil der være mulighed for at høre oplæg om specialevalg og efterfølgende besøge specialernes stande. Videreuddannelsessekretariatet har sendt information ud til specialernes PKL'er og de specialespecifikke uddannelsesudvalg.


Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.


Specialet vil i det kommende år få en ny specialeansvarlig fra VUS, da Trine skal løse andre opgaver i kontoret. Helle Østergaard overtager funktionen. Der sendes en mail til uddannelsesudvalget med kontaktoplysninger på Helle.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-280-18

5. Uddannelsesnyt fra afdelingerne/praksis (09.55-10.10)

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.

Beslutning

AUH

Afdelingen er ved at forberede inspektorbesøg i efteråret.


På afdelingen er der indført invers feedback, hvor uddannelseslægerne giver feedback til vejledere. Formatet er således at uddannelseslægerne skal noterer 2-3 elementer der kan gøres bedre og et par elementer der gøres godt for hvert team. Afdelingens UKYL samler sammen og videregiver oplysninger til UAO, der tager dialog med vejlederne efterfølgende. Der er afsat 1,5 time pr. møde.
UAO får også noget ud af det, da det giver en generelt dialog om uddannelse i de enkelte teams


Introduktionsprogrammet er blevet revideret. Der var bl.a. et ønske om en bedre intro til konkrete opgaver, særligt for introlæger. Det nye program gør introlægerne mere opmærksomme på, hvad de skal kunne forud for, at de skal løse opgaver selvstændigt og de efterspørger at få forevist og blive oplært i de konkrete procedurer. Det fungere lidt lige som kørekort til vagten.


AUH har gennemført en vet-lab dag med kunstige øjne, da man ikke længere må bruge griseøjne. Til undervisningen kan bruges det reelle set-up herunder de rette maskiner. Både uddannelseslæger og speciallæger i katarakt var meget begejstret for de kunstige øjne. Kurset kan bl.a. være med til at finde ud af om uddannelseslægerne har det rette håndlag og giver erfaring bl.a. med sutur og Fako. Thea (der har erfaring med simulationstræning) hjalp øjenafdelingen med at få wetlab etableret, herunder kunstige øjne.


Afdelingen har sat et nyt forskningstræningsseminar op igen i 2023, hvor alle der har lavet forskningstræning i deres HU kan komme til AUH og være med. Det bliver den 18. januar 2023. Dorte sender invitation rundt.


Afdelingen har fået ny cheflæge.


Thomas Ege (tutorlæge)

Efter efterårsferien starter praksis op i nye lokaler.

Thomas skal modtage den første HU-læge pr. 1. oktober 2022.


Michael Lindholt (tutorlæge)

Uddannelsen går fortsat godt.


RH Gødstrup

Der er oprettet journal-club en gang om måneden. Det fungere godt, bl.a. til at give inspiration til forskning på afdelingen. Journal-club er for alle læger på afdelingen.


Hver fredag er der gennemgang af forskellige lærebogskapitler


Afdelingen har fået ny cheflæge


Afdelingen har udarbejdet en ny vejledning til udfyldelse af mini-cex. Denne er under implementering.


Christian Lahrmann (tutorlæge)

Der er lige nu hul mellem uddannelseslæger i perioden 1. april 2022 - 1. februar 2023

Derudover går uddannelsen godt.


AalborgUH

Afdelingen har fået ny ekstra UAO, Lotte Welinder. Lotte er pt på UAO kursus.


Der er oprettet en uddannelsesforum mellem UAO, UKYL og Led.ovl. Her kan de drøfte nye tiltag og tilpasninger i uddannelsen.


Afdelingen arbejder på at implementere kørekort for vagt jf. Aarhus-modellen.


Afdelingen er glade for deres A-team, hvor en senior-læge er med i bagvagten i akutfunktionen som supervisor for forvagten. Der skal dog være fokus på at det er de rette opgaver der kommer på listen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-280-18

6. Status på overlevering mellem afdelinger/praksis samt forslag om fast overlevering fra intro til hoveduddannelse (10.10-10.30)

Det indstilles,

at udvalget giver status fra prøveperioden

Sagsfremstilling

På mødet i udvalget den 21. januar 2022 besluttede udvalget følgende:


"På baggrund af drøftelserne besluttede udvalget at lave en prøveperiode frem til næste møde i udvalget, hvor der i forbindelse med alle overgange mellem delansættelser gennemføres en overleveringssamtale virtuelt eller fysisk.

Formålet med overleveringen er bl.a. forventningsafstemning mellem uddannelseslæge og det næste uddannelsessted, tilrettelæggelse af uddannelsen fra dag 1 i forhold til uddannelseslægen behov, videndeling om uddannelseslægens uddannelsesmæssige behov, herunder styrker, svagheder og særlige interesser og afvigelser ift. kompetencegodkendelse ift. uddannelsesprogrammet. Samtidig kan det være med til tydeliggøre uddannelsesstederne ansvar for at stå på mål for de kompetencer der er godkendt i forløbet.

Udvalget aftalte, at det er afdelingen, der sender en uddannelseslæge videre, der skal tage initiativ til samtalen. Det kan være UAO eller hovedvejleder.

Ved skift fra hospital til praksis afholdes samtalen 3 måneder forud for skiftet, da det kan være med til at optimere uddannelsesværdien af den første tid i praksis.
Ved skift fra praksis til hospital afholdes samtalen 1 måned forud for skiftet. Dette skyldes at forløbet i praksis kun er 6 måneder, hvorfor det ikke giver mening med en overlevering efter 3 måneder.

Den nærmere ramme for overleveringen er op til afdelingerne og tutorlægerne. Der kan hentes inspiration i de øvrige specialers metoder og i det anførte formål med overleveringen.

Processen evalueres på næste møde i uddannelsesudvalget."


Afdelingerne bedes give en status og evaluere processen.


Beslutning

På sidste møde planlagde udvalget, at der skulle foregår systematisk overlevering mellem alle delansættelser.


Aalborg og Aarhus har gennemført en relativ uformel overlevering over telefon eller via video på 10-15 minutter med fokus på styrker og svagheder. Uddannelseslægen deltog.


Afdelingerne og tutorlægerne der har prøvet overleveringen vurderer, at det fungerer godt, herunder at uddannelseslægen er til stede og, at man på forhånd har talt med uddannelseslægen om, hvad man vil sige.


Ordningen forsætter og der følges op til næste møde, bl.a. på uddannelseslægernes oplevelser. Bemærk at det er den afgivende afdeling der skal tage initiativ til overleveringen.


Der kan på sigt udarbejdes et inspirationspapir, som afdelingerne, tutorlægerne og uddannelseslægerne kan tage udgangspunkt i forbindelse med overlevering og forberedelse af overlevering.


Til næste gang bedes afdelinger og tutorlæge have talt med deres uddannelseslæge om hvordan de oplever overleveringen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-280-18

7. Inspektorrapport fra AalborgUH (10.30-10.45)

Sagsfremstilling

Øjenafdelingen i Aalborg præsenterer og orienterer om resultatet fra afdelingens inspektorbesøg/rapport.

Oplægget sker med henblik på videndeling med de øvrige afdelinger/praksis i specialet.


Inspektorrapporten er vedlagt


Beslutning

UAO Søren Malling præsenterede inspektorrapporten.


Afdelingen havde sidst besøg i 2015, hvor der var fokus på, at afdelingen havde meget rutinearbejde også for uddannelseslæger herunder injektioner. Derfor blev der dengang arrangeret således at ansatte med.stud. skulle løse en række rutineopgaver, således der blev frigivet tid for uddannelseslæger. Omfanget af rutineopgaver er steget igen og der har endnu en gang været tendens til rutineopgaver for uddannelseslægerne. Man planægger derfor med at udvide med.stud. ansættelserne således der igen frigives tid blandt uddannelseslægerne, særligt introlæger.


Afdelingen oplever desuden, at med.stud. er en god rekrutterings mulighed.


Der er i udvalget enighed om, at introlæger skal lære at give injektioner, men de skal kun håndterer opgaven med henblik på at lære det og ikke som rutine. I målbeskrivelsen står der at de skal gennemføre fem injektioner.


Uddannelseslægerne efterspørger mere teamrotation. Dette er under udvikling ved UAO Lotte Welinder.


Gode råd til andre afdelinger der skal have inspektorbesøg

- Planlæg i god tid, da man gerne skal have Cheflæge, UKO og lægefaglig direktør (ca. 30 min) med.

- Forvent at have et opfølgende møde med UKO når afdelingen modtager rapporten.

- Både Aalborg og Aarhus fremsender gerne materialerne de har indsendt til inspiration til Gødstrup.

- Inddrag sygeplejersker og optikere i interview. Ca. et par stykker af hver.

- Book alle i god tid også alle uddannelseslæger.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-279-18

8. Registrering af fravær mens uddannelseslægerne er ansat i praksis (10.45-10.50)

Sagsfremstilling

HR og personalechefkredsen i Region Midtjylland godkendte den 30. november 2019 en regional retningslinje for "Indberetning af fravær og opfølgning på sygefravær for uddannelseslæger ansat med delforløb i almen praksis og speciallægepraksis"


Retningslinjen fokuserer på, hvordan fravær for uddannelseslæger i praksis skal indberettes og hvordan.
Afdelinger og tutorlæger bedes gøre uddannelseslægerne opmærksom på retningslinjen, og hvordan de skal registrere fravær, mens de er i praksis.


VUS gennemgår kort retningslinjen på mødet.


Retningslinjen er vedlagt.


Beslutning

Orienteringen blev taget til orientering.


Det centrale er at huske uddannelseslægerne på, at de skal registrere deres fravær ved den afdeling de får løn fra mens de er i praksis. Dertil kan de i Region Midtjylland anvende app'en Mit tid.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-280-18

9. Pause (10.50-11.00)

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-45-22

10. Status på uddannelsesprogrammer (11.00-11.30)

Det indstilles,

at udvalget aftaler en proces for revision af samtlige uddannelsesprogrammer

Sagsfremstilling

Status på uddannelsesprogrammer

Der skal være godkendte uddannelsesprogrammer for alle opslåede uddannelsesforløb.
Alle uddannelsesprogrammer skal godkendes af Udvalget for Godkendelse af Uddannelsesprogrammer (UGUP) og skal revideres ved behov (fx ved omstrukturering, sammenlægninger o. lign.), og som minimum hvert 3. år.


Samtlige uddannelsesprogrammer i Oftalmologi er fra 2019 og skal derfor opdateres. Der gælder konkret for følgende programmer

Hoveduddannelsen

- Aalborg- Aarhus

- Aarhus- Gødstrup

- Aarhus- Aalborg


Praksis

- Michael L.

- Christian L.

- Peter J.

- Thomas E.


Introduktionsprogrammer

- Aarhus

- Gødstrup

- Aalborg


Tidsplan for videre proces

Videreuddannelsessekretariatet opfordrer til, at uddannelsesudvalget aftaler proces for revidering af uddannelsesprogrammer, fastsætter deadlines og aftaler, hvorvidt de har behov for skrivemøder, hvor de kan få rådgivning fra VUS.


PKL og UAO'er er velkommen til at kontakte VUS ved behov for sparring ift. udfærdigelse af uddannelsesprogrammerne.

Link til skabelon for uddannelsesprogrammer
https://www.videreuddannelsen-nord.dk/postgraduat-klinisk-lektor/uddannelsesprogrammer/

Beslutning

Afdelingerne vil gerne afholde skrivemøde for at opdaterer afdelingernes dele af programmerne. Dette afsættes der tid til på uddannelsesudvalgsmødet i februar 2023.


Tutorlæger opdatere deres programmer hver især og fremsender til VUS.


VUS fremsender word-versioner af programmerne til alle inkl. tutorlæger.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-280-18

11. Gennemsyn af den Lægefaglige Indstilling (LFI) for hoveduddannelsen i oftalmologi. (11.30-11.50)

Det indstilles,

at udvalget gennemser den nuværende lægefaglige indstilling for hoveduddannelsen.

Sagsfremstilling

Som minimum hver 3. år skal de lægefaglige indstillinger gennemses med henblik på at få vurderet, hvorvidt de fortsat er fuldt opdateret og fortsat har den mest hensigtsmæssige fordeling og sammensætning af uddannelsesforløb i hoveduddannelsen.


Den gældende indstillinger er fra 2016

Udvalget bedes derfor tage et kig på den gældende lægefaglige indstilling for hoveduddannelsen.


Den lægefaglige indstilling er vedlagt.


Beslutning

Udvalgte drøftede om løsningen i VUR Syd vil giver bedre mening, hvor man har 12-18-6-12. Dette er der ikke opbakning til i VUR Nord.


Der er opbakning til at fortsætte med den gældende sammensætning 30-6-12.


Der er ligeledes opbakning til at praksis er navngivet i stillingsopslaget.


VUS tilpasser den lægefaglige indstilling således den passer med Gødstrup og får PKL til at underskrive på ny. Herefter kommer den forbi DRRLV for en formel godkendelse.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-280-18

12. Opfølgning på tidligere drøftelse vedrørende fordeling af introduktionsstillinger (11.50-12.00)

Det indstilles,

at udvalget tager opdateringen til efterretning

Sagsfremstilling

På mødet den 21. januar 2022 drøftede udvalget fordelingen af introduktionsstillinger, eftersom RH Gødstrup havde et ønske om en udvidelse i Gødstrup.


Udvalget kom frem til følgende konklusion:


"Udvalget og afdelingsledelserne har fuld forståelse for ønsket. De to øvrige afdelinger ønsker dog ikke at afgive uddannelsesstillinger. Begge afdelinger oplever at kunne rumme og besætte de nuværende stillinger. Samtidig er er de begge i gang med at opnormere på antal speciallæger, hvorfor det ikke er meningsfyldt for dem at nedjustere antallet af uddannelseslæger.

Udvalget ønsker at søge om en udvidelse i dimensioneringen således minimumsdimensioneringen ender på 11 i stedet for 10,5. VUS drøfter ønsket med Sekretariatschefen, hvorefter der træffes beslutning om, hvorvidt der skal tages kontakt til SST vedr. en ansøgning i den indeværende dimensioneringsperiode."


VUS har efterfølgende drøftet en opnormering af introstillinger ift. dimensioneringsplanen. VUS vurderer, at det ikke giver mening at henvende sig til SST med ønske om opnormering nu. Men vil i stedet foreslå, at specialet arbejder for en opnormering ifm. med den kommende dimensioneringsplan.


Der er fortsat mulighed for at afdelinger kan søge om en midlertidig udvidelse af introduktionsstillinger ved videreuddannelsessekretariatet.


Beslutning

Specialet vil gerne af fordelingsmæssige årsager øge dimensioneringen af introduktionsstillinger. Dette opfordres specialet at bringe med ind i arbejdet med den kommende dimensioneringsplan. Der vil ikke blive søgt om en ekstraordinær udvidelse ved SST i den indeværende dimensioneringsplan

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-280-18

13. Rundvisning og frokost (12.00-13.00)

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-280-18

14. Lægeprognosen 2021-2045 (13.00-13-25)

Sagsfremstilling

PKL og VUS vil orientere kort om den nyeste udgave af Lægeprognosen 2021-2045, som blev udgivet i juni 2022.


Nogle af hovedkonklusionerne om det fremtidige udbud af læger og speciallæger er, at udbuddet af læger i arbejdsstyrken inklusiv orlov i grundscenariet vil stige med cirka 60 pct. fra 28.181 læger i 2021 til 45.486 læger i 2045 svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 2,0 pct.


Herudover viser prognoserne, at udbuddet af speciallæger forventes at være stigende i hele perioden fra 16.808 i 2021 til 29.188 i 2045. Samlet set svarer stigningen til, at der i 2045 forventes cirka 74 pct. flere speciallæger end i 2021 med en årlig gennemsnitlig stigning på 2,3 pct. Stigningen i antallet af læger og speciallæger er højere i den nye prognose sammenlignet med den tidligere (2018-2035), hvilket formentlig skyldes højere besættelsesgrad og øget dimensionering.


Høringsprocessen løber fra 1. september 2022- 2. januar 2023, inden udarbejdelse af ny dimensioneringsplan. Udvalget bedes drøfte evt. opmærksomhedspunkter.


Videreuddannelsesregionen og de to driftsregioner er høringsparter i processen.

PKL'erne og de enkelte uddannelsesudvalg bliver ikke hørt særskilt via videreuddannelsesregionen. Til gengæld er specialeselskaberne høringsparter, hvorfor sekretariatet anbefaler, at specialet anvender selskabet som kanal for bemærkninger og ønsker.

Beslutning

PKL præsenterede de centrale elementer i udbudsprognosen.


Det centrale er at der kommer mange læger i kommende år. Der sker ligeledes en stigning i antal øjenlæger i de kommende år.


Flere læger er ikke uden udfordringer, selvom man oplever et behov for dem. Hvis alle læger fortsat skal være speciallæger skal der være uddannelsesstillinger til dem, der skal være fysisk plads til dem og der skal være lønmidler til at aflønne dem. Derefter kommer spørgsmålet om der er slutstillinger til de nyuddannet speciallæger.


Udvalget drøftede perspektiverne for oftalmologi. At pointer fra drøftelsen var:

- Allerede i dag er der optræk til, at der er speciallæger i oftalmologi, der har svært ved at få faste slutstillinger.

- Ved at kigge på materialet for oftalmologi kommer der flere nye læger end der går på pension og ud af specialet.

- Hvilke opgaver skal læger i øjensygdomme løse i fremtiden. Hvis der er en opgaveglidning fra læger til sygeplejersker/optikere i specialet, skal man være opmærksom på, at man ikke overproducerer speciallæger i oftalmologi.

- I overvejelserne skal også tages med udviklingen i opgaverne i specialet herunder AMD.

- Hvilken udvikling forventes i antallet af speciallægepraksis?


Udvalget vurderer umiddelbart på baggrund af data, at der allerede nu er tendens til at der uddannes for mange speciallæger i oftalmologi. FAYO har tidligere også udtalt at de vurderer, at der uddannes for mange speciallæger.


Udvalget opfordres til at melde deres syspunkter ind til selskabet i forbindelse med den igangværende høring.


Det er ligeledes der udvalget skal rette henvendelse vedr. introduktionsuddannelsen.


VUS oplyser dog, at det kan blive svært at få en udvidelse i introduktionsstillinger, hvis specialet vurderer, at der allerede nu er tendens til at uddanne for mange speciallæger i specialet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-185-20

15. Status på forskningstræningsprojekter (13.25-13.45)

Sagsfremstilling

Der ønskes en status over hvilke forskningstræningsprojekter, der aktuelt er i gang i specialet.


Hver afdeling orienterer om de igangværende projekter, som hoveduddannelseslægerne på deres afdeling arbejder med. Orienteringen er tænkt både som en inspiration og en reminder i forhold til hoveduddannelseslæger, der endnu ikke er kommet i gang.


Herudover kan sekretariatet oplyse om, at den lægelige indstilling for forskningstræning nu er opdateret og på videreuddannelsesregionenes hjemmeside.

Beslutning

AUH planlægger en forskningstræningsdag den 18. januar 2023. Dette er med til at synliggøre forskningstræningen i afdelingerne.
Husk at forskningstræning skal initieres i første år af HU. Det åbner også op for, at uddannelseslægerne er opmærksomme på muligheder for dispensation. Det skal derfor gerne være en del af første vejledersamtale.
Husk at få uddannelseslægerne til at lave forskningstræningsaftaler og få dem sendt til PKL og efterfølgende VUS.
I Aalborg er indtrykket, at alle er kommet godt i gang med deres projekter og har opmærksomhed på dette.
I Aarhus er oplevelsen, at de fleste læger er opmærksomme på dette.

Forskningstræningen gennemføres i løbet af de første 2,5 år. Dermed er der i udgangspunktet ikke afsat tid til forskningstræning i praksis eller i de sidste 12 måneder.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-280-18

16. Næste møde

Sagsfremstilling

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.

Beslutning

10. februar 2023 i Gødstrup. 09.00-14.00. Fra kl. 12.00-14.00 er det skrivemøde, hvor tutorlægerne ikke behøver at deltage.

Gødstrup har ansvar for booking af lokale og forplejning.


På næste møde vil udvalget gerne drøfte omfanget af injektioner på afdelingerne og hvordan det kan påvirke opgaverne på afdelingerne og dermed uddannelseslægernes opgaver herunder AMD.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-280-18

17. Eventuelt

Beslutning

Der var ikke punkter under eventuelt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-280-18

18. Deltagere

Sagsfremstilling

Til stede:

Chris Bath Søndergaard(PKL)

Søren Malling (UAO Aalborg UH)

Thomas Lohne (UKYL Aalborg)

Daniel Becker (UKYL, Aalborg)

Dorte Ancher Larsen (UAO AUH)

Niklas Telinius (UKYL AUH)

Veronica Holm (UAO RH Gødstrup)

Sidse Krebs Kringelholt (UKYL RH Gødstrup)

Christian Lahrmann (Tutorlæge Ikast)

Michael Lindholt (Tutorlæge Aarhus)

Thomas Ege Nielsen (Tutorlæge Randers)

Trine Kirkegaard Petersen (VUS, referent)


Afbud:

Peter Jeppesen (Tutorlæge Brønderslev)

Lotte Welinder (UAO Aalborg)

Anders Gyldenkerne (UKYL AUH)

Tilbage til toppen