Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Akut - uddannelsesudvalg
den 24. september 2019 kl. 09:30
i Hjørring


Sagnr.: 1-30-72-83-18

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden (5 min)

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-238-18

2. Inspektorbesøg

Sagsfremstilling

Horsens har haft inspektorbesøg med et flot resultat. Trine Dyrberg fortæller om nogle af tiltagene. Rapporten er vedhæftet som bilag.

 

Såvel Aarhus som Randers har planlagte inspektorbesøg i efteråret.

Beslutning

Trine Dyrberg holdte et oplæg om såvel forberedelsen og selve besøget.

 

Hun har aldrig haft et inspektorbesøg før, og var overrasket over det store forarbejde. Det var en rigtig god oplevelse, miljøet er også til det i Horsens, idet alle er meget fokuserede på det gode læringsmiljø. Speciallægerne er kommet i front, og alle forudsætninger for et godt uddannelsesmiljø er til stede.

 

Særlige initiativer:

  • ugentlig in situ simulationstræning ( ikke tekniske færdigheder)
  • administrative dage for uddannelseslæger
  • invers feedback
  • 3 timers møder

 

Et vigtig læring fra besøget, er at man skal være reel i forhold til selvvurderingen, hvis man først har vurderet sig selv lavt, kan det godt påvirke inspektorernes vurdering.

 

Der har været 3 introlæger igennem et forløb i Horsens. Af særlige tiltag kan nævnes:

  • De har haft månedlige møder med hovedvejleder, ledende overlæge og UAO. De har selv været med til at formulere deres funktionsbeskrivelse.
  • I Horsens har man valgt, at UKYL er en introlæge.
  • Det første hold fik ALS kursus
  • De har første prioritet til lokale kurser

 

Et godt tip, er at man ikke behøver vente på et inspektørbesøg for at lave en selvevaluering.

 

Alle var enige om, at Horsens har opnået et virkelig flot og fortjent resultat.

 

Vibeke nævnte, at der på DSMU´s årsmøde i november vil være en workshop om inverse feedback.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-238-18

3. Rekruttering

Sagsfremstilling

Status på rekrutteringen. Efter afholdelse af to ansættelsesrunder er i alt 6 ud af 14 opslåede forløb blevet besat( heraf to genopslag). En læge er desuden fratrådt sit forløb, før det begyndte.

Beslutning

Status på HU-stillingerne er, at der har været 14 opslag, heraf er 6 besatte og 5 er i gang. Der er 1 stilling besat i Syd ud af 4 opslag og 1 i Øst ud af 8 opslag.

Der har ikke været nogen af de læger, der har fået delvis merit, der har søgt stillingerne. Disse læger har også mulighed for selv at skaffe sig en uddannelsesstilling. De skal dog kunne rummes i dimensioneringen, men hvis det giver udfordringer, kan man overveje at søge dispensation

 

Tallene afslører den udfordring, at der ikke er så mange, der søger stillingerne. Man kunne derfor spørge om specialet i forhold til introstillinger har brug for en højere dimensionering?

Efter en runde hos de repræsenterede afdelinger, kunne det konstateres, at langt de fleste afdelinger har flere kvalificerede ansøgere til introduktionsstillinger, end de har stillinger til.

 

I Hjørring mangler man kvalificerede ansøgere, dette skyldes formentlig at Almen Medicin oplever rigtig stor søgning, derudover er nogle unge nok også bekymret over vagtbelastningen/-strukturen blandt akutlægerne.

 

De fleste gennemfører deres introduktionsstilling, men vil ikke fortsætte i HU, da de gerne vil have mere erfaring og prøve noget mere. Det er ofte anæstesien, der trækker. Derudover har de ikke travlt efter6-års fristen er fjernet.

 

Charlotte nævnte muligheden for at få 6 måneders merit, hvis man har en godkendt introstilling i intern medicin. Man må gerne gå hjem og nævne den mulighed, hvis nu de unge ikke selv er klar over det.

 

Der var enighed om i specialet at arbejde for at øge antallet af finansierede introstillinger, da dette ville kunne medføre en øgning i antallet af kandidater til HU. Det ville være tale om en periode, måske 3-6 år. Det kan måske lade sig gøre, da der ikke er så stort et uddannelsesmæssigt arbejde med HU-læger i starten, og der er derfor også uddannelsesmæssig kapacitet til flere introlæger.

 

Charlotte nævnte, at der er en artikel på vej i Ugeskrift for læger, denne kunne vinkles til positiv reklame, idet mange måske slet ikke kender specialet. Charlotte prøver at påvirke, de steder hun kan.

 

Der var enighed om at arbejde for en positiv markedsføring af specialet, eventuelt igennem de sociale medier eller med en positiv historie fra en yngre læge. Derudover skal mulighederne for en proces, der kan føre til flere medfinansierede introstillinger, afsøges. Trine og Maja taler med Mads Skipper om den videre proces.  

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-238-18

4. Introduktionsstillinger

Sagsfremstilling

Der ønskes en drøftelse af situationen i forhold til besættelse af introstillinger. Hvordan opleves dette på de enkelte afdelinger? Skal vi eventuelt som speciale arbejde for flere midler til at øge minimum?

 

Der ønskes også en runde med fremlæggelse af gode ideer fra de enkelte afdelinger, hvad gør I hver især uddannelsesmæssigt? Evt. med afsæt i Trines oplæg fra tidligere.

Beslutning

Punktet blev behandlet sammen med det foregående punkt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-238-18

5. Kompetencekort

Sagsfremstilling

Hvad er udvalgets erfaringer med de nuværende kompetencekort?

På det kommende landsdækkende netværksmøde i DASEM regi den 14. november i Kolding vil kompetencekortene blive drøftet grundigt.

Beslutning

Der har været en vis grad af kritik fra YDAM af kompetencekortene, YDAM har selvstændigt igangsat forslag til ændring af kortene. DASEM er kortejere, så de kan relativt nemt ændres. Der er bedt om konkrete forslag til ændring.

 

Udvalget havde følgende input i forhold til kompetencekortene:

 

  • Modtagelse og behandling af den akutte patient: mangler udspecificering.
  • Det kan være vanskeligt at bruge kortene i klinkken
  • Situationen kan blive kunstig, hvis man planlægger at bruge kompetencekort
  • De kan bruges til at tvinge folk til at blive evalueret
  • Hvad der bliver krydset af, er mindre vigtigt, det vigtige er, at de får lavet en evaluering
  • De unge er begejstrede for kortene

 

Konkrete forbedringsforslag kan sendes til Charlotte.

 

Charlotte henledte også opmærksomheden på at bruge andre faggrupper i vurderingen/feedbacken.

 

Det kunne konkluderes, at der er behov for en gentænkning af kompetencekortene. Kompetencekortene vil blive taget op på næste møde i DASEM's uddannelsesnetværk i december.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-238-18

6. Status for uddannelsesprogrammer

Sagsfremstilling

Der gives en status for processen med uddannelsesprogrammerne, der desværre er trukket ud.

 

Status den 6. september 2019:

 

HEM-AUH-HEM (godkendt og ligger på hjemmesiden)

AaUH-Hjørring- AaUH (godkendt og ligger på hjemmesiden)

Hjørring-Aalborg-Hjørring (godkendt, da det er ovenstående vendt om. Ligger på hjemmesiden ASAP)

Horsens-AUH-Horsens (rettelsesblad sendt til Horsens. Herefter på hjemmesiden)

Randers-Aarhus-Randers (bliver konsekvensrettet i øjeblikket)

 

Beslutning

Enkelte kompetencer er forsvundet fra Horsens programmet, VUS tjekker op på dette.

 

Der er en del frustrationer blandt meritlæger, der ikke har en godkendt uddannelsesaftale.

 

Videreuddannelsessekretariatet tjekker op på status på Hernings program.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-238-18

7. Specialespecifikke kurser

Sagsfremstilling

En kort status på de specialespecifikke kurser.

Beslutning

Der er ALS kursus den 5. og 6. november 2019 og radiologi den 27. november 2019.

 

Kurserne kører i DASEM regi.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-238-18

8. Forskningstræning

Sagsfremstilling

Er der nogle afdelinger med HU-læger, der har igangsat forskningstræningen? En kort orientering om igangværende projekter.

Beslutning

Afdelingerne er ikke startet herpå endnu.

Charlotte henviste til, at man selv finder både modul 1 og 2 kursus på Aarhus Universitets hjemmeside og tilmelder sig. Det er også en god ide, inden man starter på modul 1, at have beskrevet en hypotese til projektet.

 

Der arbejdes på et specialespecifikt kursus , men dette er ikke oprettet endnu.

 

Den lægefaglige indstilling for forskningstræning er endnu ikke godkendt i udvalget, men den foreløbige sendes med referatet ud.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-238-18

9. Meritsager

Sagsfremstilling

En kort status på de mange meritsager. De individuelle uddannelsesaftaler har afventet godkendelse af de generelle uddannelsesprogrammer. Der er dog nu blevet godkendt individuelle uddannelsesaftaler for lægerne i Aarhus.

Beslutning

Langt de fleste sager er afgjort. Ca. 60 sager er afgjort, mellem 25 og 30 har fået delvis merit for HU, resten har enten fået fuld merit og ellers delvis merit for introduktionsuddannelsen.

 

Der kan stadig komme flere ansøgninger, men det bliver nok mest i forhold til introduktionsuddannelsen. Vi er således i god tid i forhold til de udstukne deadlines i bekendtgørelsen. Der er ca. 34, der har fået speciallægeanerkendelse fra denne region.

 

Næste skridt er at få gang i de individuelle uddannelsesaftaler, men dette afventer de genereller uddannelsesprogrammer.

 

De 3 første meritlæger er gået i gang i Aarhus.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-83-18

10. Næste møde (5 min)

Sagsfremstilling

Det er allerede aftalt, at næste møde bliver den 10. december 2019 i Herning.

Beslutning

Det blev besluttet at aflyse mødet i december, og i stedet planlægge et i marts og et i september. Mødet i marts bliver i Herning og mødet i september bliver i Viborg. VUS sender datoforslag ud.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-1-18

11. Nyt fra VUS

Sagsfremstilling

NYT FRA VUS


Funktionstidsbestemmelse (August 2019)
I overenskomsten mellem YL og RLTN (=overenskomst med regionerne) er der en bestemmelse om funktionstid (§4 stk. 4 litra a). Bestemmelsen indebærer, at en læge højest må have været ansat i 2 år på en afdeling, der indgår i den/de ansøgte hoveduddannelsesforløb, når hoveduddannelsen påbegyndes. Denne bestemmelse har ikke været gældende for læger, der var underlagt 6-årsfristen.

 

Med bortfald af 6-års-fristen pr. 1. maj 2019 blev også læger med gennemført KBU samt visse udenlandsk uddannede læger dog også omfattet af funktionstidsbestemmelserne. Disse grupper har ikke haft mulighed for at forberede sig på denne væsentlige ændring.

 

Danske Regioner og Yngre Læger har den 24. juni 2019 derfor indgået aftale om, at der til og med 31. marts 2021 dispenseres fra funktionstidsbestemmelserne for følgende to lægegrupper:

  • alle yngre læger, der har gennemført KBU
  • læger, der har opnået autorisation til selvstændigt virke på andet grundlag end KBU efter 1. april 2010

 

Disse to grupper kan frit søge opslåede hoveduddannelsesforløb i specialerne de har gennemført en introduktionsuddannelse i.

 

Funktionstidsbestemmelserne er uændret gældende for alle læger, der har gennemført turnusuddannelse.

 

I kan se aftalen her. https://www.videreuddannelsen-nord.dk/siteassets/aftale-om-dispensation-fra-maksimal-funktionsperiode-juni-2019.pdf  


MUK 2020

I Videreuddannelsesregion Nord er vi i fuld gang med at arrangere den store danske fælles medicinsk uddannelseskonference om lægeuddannelsen (MUK2020) for alle aktører i den præ- og postgraduate lægeuddannelse. 

Konferencens overordnede tema er:  ”Hvordan skaber vi lægers uddannelse i fremtiden - sammen?” 

Konferencen er igen blevet til i et samarbejde mellem Videreuddannelsesregion Nord,  Region Midtjylland og Region Nordjylland, Aarhus og Ålborg Universiteter, Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse (DSMU) og Lægeforeningen. 

Formålet med MUK2020 er at inspirere til videreudvikling og nytænkning af den lægelige uddannelse fra studie over videreuddannelse til efteruddannelse. 

Vi håber, at I vil reservere datoerne. 

Der vedhæftes invitation.  

 

Besatte og ubesatte uddannelsesforløb (august 2019)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord, første halvår 2019 (Se bilag: Opslåede og besatte HU-stillinger 1. halvår 2019 VUR Nord). Tallene for 2018 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Den nationale oversigt for opslåede og besatte introduktionsstillinger i 2018 er ligeledes vedlagt (se bilag: Opslåede og besatte introduktionsstillinger i 2018). Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
 

Sammenhængende uddannelsesforløb (april 2019)

Videreuddannelsesregion Nord har af Sundhedsstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet som et femårigt pilotprojekt, fået dispensation til at tilbyde kommende KBU læger sammenhængende uddannelsesforløb i Kirurgi, Almen medicin og Psykiatri, i Region Nordjylland. De sammenhængende forløb består af KBU og introstilling samt KBU, introstilling og hoveduddannelsesforløb.

I de to seneste runder(2. halvår 2018 og 1. halvår 2019) er der i alt besat 8 sammenhængende uddannelsesforløb i Region Nordjylland fordelt på de tre specialer.

Psykiatri og neurologi har også fået dispensation til at opslå sammenhængende introstilling og hoveduddannelsesforløb, hvor både Region Midtjylland og Region Nordjylland indgår i et eller flere af forløbene. De to specialer har fået besat henholdsvis ét sammenhængende forløb hver i 1. halvår 2019. Fra 1. halvår 2020 har Region Midtjylland fået dispensation til i en femårig periode at opslå op til 4 sammenhængende uddannelsesforløb om året bestående af KBU, Introstilling og hoveduddannelsesforløb. Forløbene vil være forankret i den vestlige del af Region Midtjylland.

 

Nye KBU tal (opdateret 12. juni 2019)

  • Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.

 

Runde

Nationalt*

VUR Nord**

Region Midtjylland**

Region Nordjylland**

1. halvår 2013

399

125

84

41

2. halvår 2013

385

118

82

36

1. halvår 2014

353

117

77

40

2. halvår 2014

335

109

75

34

1. halvår 2015

437

135

93

42

2. halvår 2015

533

162

111

51

1. halvår 2016

536

169

116

53

2. halvår 2016

641

208

140

68

1. halvår 2017

589

188

127

61

2. halvår 2017

634

208

138

70

1. halvår 2018

618

201

134

67

2. halvår 2018

734

241

163

78

1. halvår 2019

604

203

133

70

2. halvår 2019

639

 212

146

66

*Antal tilmeldte til KBU

 

 

 

**Faktisk antal besatte forløb

 

 

 

 

 

Beslutning

Trine og Maja orienterede.

 

Rapporten vedrørende vejlederkurset kommer med i referatet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-83-18

12. Eventuelt (5 min)

Beslutning

Vibeke spurgte om nogle havde prøvet spillet trade off. Spillet er udviklet i Syd til brug for KBU-lægerne  på akutkurset. Man får stillet forskellige resurser til rådighed og skal herefter vælge en prioritering. Man kan læse nærmere her: https://cphgamelab.dk/cases/kbu/

 

Susanne Nøhr arbejder på, at få det med i læringskurset.

 

VUS undersøger, om der findes spil til udlån. De er ret dyre. VUS hører sekretariatschefen, om spillet skal ligge på den enkelte afdelinger, eventuelt i forbindelse med et introduktionsforløb. Der er snart møde i anledning af de generelle kurser, det kan også være, det skal ligge der.

 

Der var et forslag fra PKL seminaret i Svendborg om at dele introduktionen op over flere dage. Dette kan kun lade sig gøre, hvis lægerne kan komme ud til afgrænsede opgaver i afdelingerne. Så kan man bygge mere introduktion på senere i forhold til forståelse af resten af afdelingen. De færreste kan rumme fem dage med al information på en gang.

 

Der var et forslag om en temadrøftelse til næste møde: Hvordan tager vi imod de nye KBU'er?

 

Det blev også foreslået at drøfte hvilke læringsmetode, der er mest effektiv?

 

I forhold til MCC kursus, hvor det tidligere er aftalt, at alle introlæger skal sendes af sted oplyste Aalborg og Viborg, at de på grund af økonomien ikke kan sende lægerne af sted længere.

 

Vibeke takkede for tiden som UKO i udvalget, og nævnte, at det har været spændende at hjælpe specialet i gang. Udvalget benyttede lejligheden til også at sige tak for, at UKO'erne har været med og hjulpet det i gang.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-83-18

13. Deltagere

Sagsfremstilling

Tilstede:

Charlotte Green (PKL)

Elisa Worthington (UAO Aalborg UH)

Maika Stoel (UAO RH Nordjylland)

Trine Dyrberg (UAO RH Horsens)

Thomas Nielsen (UAO HE Midt)

Larissa Callesen (UKYL HE Midt)

Vibeke Ersbak (UKO HE Vest)

Flemming Knudsen (UKO Rh Nordjylland)

Mads Ingeman (UAO AUH)

Flemming Knudsen (UKO Rh Nordjylland)

Maja Bertz Hansen (VUS) (referent)

Trine Kirkegaard Petersen (VUS)

 

 

Afbud:

Marc Ludwig (PKL)

Marianne Kleis Møller (UKO AUH)

Catrin Iversen (UAO RH Randers)

Susanne Nøhr (UKO AalborgUH)

Morten Petersen (UAO HE Vest)

Dilek Cakar (UAO AUH)

 

 

 

 

Tilbage til toppen