Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Akut - uddannelsesudvalg
den 21. juni 2022 kl. 09:00
i Viborg mødelokale 22, indgang c

 


Sagnr.: 1-30-72-238-18

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-238-18

2. Opfølgning på referat fra seneste møde

Sagsfremstilling

Referatet er vedhæftet dagsordenen.

Beslutning

Nasrin gjorde opmærksom på, at de ændringer hun havde sendt ind ikke er kommet med i det endelige referat. Maja får referatet opdateret og vedhæftet. Referatet blev i øvrigt godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-238-18

3. Nyt fra afdelingerne

Sagsfremstilling

Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.

Beslutning

Hjørring: Maika er nu alene som UAO for 16-17 KBU-læger, to introlæger og 2 HU-læger, så der kommer ikke så mange nye tiltag i den næste tid. Afdelingen rekrutterer HU-læger fra egne rækker, de har lige fået den tredje, der også har været i KBU på afdelingen.


Aarhus: Der er stadig to UAO'er, Mads er ansvarlig for KBU- og AP-læger og Dilek for I- og HU-læger. Den største udfordring lige nu er at planlægge hvad HU egentlig skal, når de er på AUH. De bliver oplært i skyggevagter i speciallægevagtlaget, men kommer efter oplæring tilbage i mellemvagtslaget. Lægerne føler ikke de kan bruge det, de lærer. De kan ikke placeres som bagvagter, når de ikke er speciallæger. Udfordringen er at sikre progressionen, så læringen fra skyggevagterne ikke går tabt. Derudover har der været udfordringer med at følge trombolysevagten i forhold til kompetencen omkring den bevidsthedspåvirkede patient. Det er vigtigt at have aftalerne omkring fokuserede ophold på plads, inden de kommer i uddannelsesprogrammet.


Gødstrup: De har været en stor mundfuld at flytte, både matrikelskift og fusion af to afdelinger, mest af alt for sygeplejerskerne. Der er stadig 4 UAO og 3 UKYL'er. Man har indført formandskab inden for forskellige områder, f.eks. forskning for ikke at bruge titlen ledende. Det er en forsøgsordning, der skal køre i et års tid. Der er pt. 46 uddannelseslæger. Man er i gang med at uddanne sidste hold KBU-læger i ultralyd. Man stopper fordi, det er for svært at supervisere i dagligdagen. Man vil i stedet fokusere på i-lægerne, HU-lægerne og akutlægerne. I forhold til ansættelse af i-læger, oplever man, at de bliver ansat andre steder inden de kommer til samtaler eller starter. Afdelingen er meget belastet af travlhed, der er 150 patienter om dagen til 48 senge.


Horsens: Der er netop ansat en ny cheflæge, Klaus Birkelund Johansen, formand for dansk pædiatrisk selskab. Uddannelsesmæssigt er afdelingen præget af få forvagter, man har haft to små KBU hold. Man plejer at have 22, men har denne gang kun 10. Trine skal have ny kollega som UAO, så de arbejder med at fordele opgaverne. Man prøver at få HU-lægerne til at gå i bagvagtsfunktion i sidste del af første ansættelse. Det foregår ved at bytte roller i zonerne, da man ikke kan oprette eget vagtlag. Derudover fylder meritansøgninger og at få lavet uddannelsesprogrammer hertil en del.


Randers: Man oplever samme udfordringer med få KBU-læger. Man mangler hænder i dagtiden, og det går ud over uddannelsen. Man har mange I-læger, men ikke så mange der vil være HU-læger. HU-lægerne skal videre til andre afdelinger i starten af '23, og der er ingen nye på vej. HU-lægerne har en stor opgave med undervisning og kompetencevurdering af I-læger og KBU-læger. HU-lægerne synes, der er for mange kompetencer i første forløb, og de er heller ikke tilfredse med kompetencevurderingsmetoderne, som ikke altid giver mening. Det fokuserede ophold kan bruges bedre, de vil f.eks. gerne køre med lægebil. Det er især placeringen af kompetencerne, der er en udfordring, da HU-lægerne er væk en stor del af tiden.


Viborg: Man har lige ansat nye I-læger. Der er lavet strukturændringer efter et seminar med speciallægerne i december. Man har nu lavet tre teams med en speciallæge i hver, men hvor I- og HU-lægerne er teamledere. De står for flow og styrer konferencen, og det fungerer godt. Der er de samme type patienter i alle teams. Medicinerne går stuegang på sengepladserne i modtagelsen og en af de yngre læger går sammen med medicinerne for at få erfaring med stuegang. Der har været inspektorbesøg og der var kritik af at uddannelseslægerne ikke fik tilstrækkeligt med ansvar, derfor har man lavet det sådan. I-lægerne kan blive teamleder til akutkald. Man brugte Incuba til undervisning i teamlederrollen inden det startede. Derudover har afdelingen for travlt. Man prøver at have to speciallæger om natten.


Aalborg: Man er ekstra presset på bemandingen, men man har styrket forskningsområdet med en forskningsansvarlig overlæge. Hver anden måned er forskningsuge, og der er 3-4, der laver forskning på afdelingen. Man håber at få to HU-læger ansat med start 1. oktober. Der er to UAO'er og to UKYL'er.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-238-18

4. Nyt fra PKL

Sagsfremstilling

Marc og Dea orienterer.

Beslutning

Marc henledte opmærksomheden på de mange meritansøgninger, og vil gerne understrege, at det er vigtigt at tage arbejdet med de individuelle uddannelsesprogrammer alvorligt. Det er ikke blot formalia, der skal også være indhold. Uddannelsen skal være beskrevet, så alle ved hvad man snakker om, og der skal lægge en konkret plan for, hvordan de forskellige kompetencer skal omsættes til aktuel læring og hvordan de opnås. Som PKL kan man have en frygt for at meritlægerne bare bliver sat til at være bagvagt. Man prøver at håndtere ansøgninger ens, men der er et ønske om ordentlige programmer, så alle ved, hvad man har med at gøre. Trine opfordrede til, at det blev præciseret, hvad det er der mangler i uddannelsesprogrammerne. Det vil gøre det nemmere for UAO'erne.


I forhold til de specialespecifikke kurser fungerer det ikke optimalt lige nu, hvor alle bliver udbudt på en gang og med ringe mulighed for at melde afbud. Marc opfordrede til at tage fat i Gerhard og eventuelt bruge uddannelsesprogrammet og sende det til hovedkursusleder.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-238-18

5. Revision af målbeskrivelsen

Sagsfremstilling

Marc orienterer.

Beslutning

Målbeskrivelsen kan anses som den øverste retningslinje i forhold til at skrive uddannelsesprogrammer. Den er nu 4 år gammel. SST gerne have den revideret jævnligt, måske hvert 5. år. men lige nu drøftes det, hvornår man skal gå i gang, når man ikke har ordentlig feedback på den nuværende. Man har ikke haft nogen helt igennem uddannelsen endnu. Man må gerne allerede nu samle punkter ind til en kommende revision, så en opfrodring til at gå tilbage og finde ud af, hvad der skal laves om.
Skal vi have helt nye kompetencekort eller nye kompetencevurderingsmetoder eller måske helt nye kompetencer? Skal nogen deles op eller komprimeres? Det ville være rart hvis vi kunne bidrage med nogle emner, da vi nok har været i gang længst og haft flest læger igennem. Send gerne forslag til Marc på mail.


Trine oplyste, at man måske også skulle være opmærksom på arbejdet med revision af den lægelige videreuddannelse.


Det er en udfordring, at man er så forskelligt organiseret, lægerne skal lære kompetencer, man ikke bruger i afdelingen, akutafdelingerne er meget forskellige. Det kunne netop være derfor, lægerne skal klædes så bredt som muligt på.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-238-18

6. Uddannelsespris til Randers

Sagsfremstilling

Randers har modtaget Sundhedsstyrelsens højdespringerpris. Nasrin orienterer.

Beslutning

Nasrins slides er vedhæftet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-238-18

7. Inspektorrapport Viborg

Sagsfremstilling

Viborg har den 6. december 2021 haft inspektorbesøg.


Inspektorrapporten fra besøget
findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside –

https://www.sst.dk/da/-/media/Inspektorrapporter/Nord/Hospitalsenhed-Midt/Akutafdeling/Inspektorrapport-061221.ashx


Sundhedsstyrelsen har disse kommentarer:


Det drejer sig om et opfølgende besøg i en akutafdeling, der varetager uddannelsesfunktion for 11 læger i Klinisk Basisuddannelse, seks læger i introduktionsforløb i Akutmedicin, syv læger i hoveduddannelse i Almen medicin og en læge i hoveduddannelse i Akutmedicin. Dertil to læger i hoveduddannelse i Akutmedicin som er i rotation på andre afdelinger og lejlighedsvis hoveduddannelseslæger i sideuddannelse i andre specialer.


Ved selvevaluering fik alle uddannelseslæger mulighed for at bidrage skriftligt og den endelige selvevaluering blev lavet i plenum med deltagelse af 14 yngre læger foruden speciallæger.


Ved inspektorbesøget deltog et bredt udvalg af relevante parter, herunder 12 uddannelseslæger, speciallæger, hospitalsdirektør, uddannelseskoordinerende overlæge, konstitueret ledende overlæge/uddannelsesansvarlig overlæge og oversygeplejerske. Vagtskemaet var lagt således at flest mulige læger kunne deltage.


Afdelingen har vurderet temaet forskning som utilstrækkeligt, 12 ud af 16 temaer som tilstrækkelige og tre temaer som særdeles gode i form af introduktion til afdelingen, samarbejder og læringsmiljøet. Inspektorerne er enige i afdelingens vurdering foruden at de finder undervisningen særdeles god frem for tilstrækkelig.


Inspektorerne beskriver en velfungerende afdeling med stor tryghed og trivsel blandt uddannelseslæger. Inspektorerne fremhæver bl.a. et meget flot undervisningstilbud, god supervisionskultur, ressourcer til uddannelsesledelse og –administration inkl. fleksibel vagtplanlægning for at optimere læringsmulighed og initiativer som fokus på supervision gennem præmiering af ”Månedens supervisor” med tre kategorier.

Inspektorerne bemærker at der ikke er tilstrækkeligt fokus på progression i uddannelsen. Især for uddannelseslægerne i Akutmedicin er der behov for træning af teamledelse og større ansvar ved ustabile og akutte patienter, idet inspektorerne beskriver at manglende strukturering af denne del af uddannelsen truer opnåelsen af obligatoriske akut-kompetencer.


Ved seneste inspektorbesøg i 2018 var der aftalt fire indsatsområder hvor der er sket en positiv udvikling, men stadig er yderligere udviklingspotentiale inden for flere områder.


Der er aftalt tre indsatsområder inden for akutkald og teamledelse, progression i opgaver og strukturerede kompetencevurderinger og formaliseret feedback.


Sundhedsstyrelsen bakker op om disse tiltag.


Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som et rutinebesøg om fire år eller snarest muligt derefter.


Hans orienterer yderligere fra besøget, hvis det findes nødvendigt.


PKL planlægger besøg i Viborg som første afdeling - Dea er tovholder.

Beslutning

Hans orienterede. Afdelingen har prøvet at få systematiseret tingene. Man har etableret et godt læringsmiljø, og de unge læger er ikke bange for at spørge om råd. Det går også den anden vej. Afdelingen har en

god organisering med en ugentlig arbejdsdag til UAO. Man har gode undervisningstilbud og man hjælper KBU'erne med karrierevejledning og forsøger at etablere en struktureret evaluering.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-238-18

8. Samtaleskabeloner

Sagsfremstilling

Maika har lavet samtaleskabeloner til introduktions-, midtvejs-, justerings- og slutsamtaler for I- og HU-læger og deler disse til inspiration for resten af udvalget. Maika er tovholder på dette punkt.

Beslutning

Maika gennemgik de vedhæftede skabeloner. Der var enighed om, at det var en rigtig god ide og nogle meget brugbare skabeloner, som andre afdelinger også kunne drage nytte af. Maika vil prøve at finde wordfiler og sende til udvalget, så de kan tilpasses. Dilek fortalte i forlængelse heraf om en kompetencebog, de har lavet på AUH til I-lægerne, der også indeholder kompetencekort. Den er i et format, så den kan være i lommen. Den vil hun gerne dele med udvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-238-18

9. Status på uddannelsesprogrammer - behov for revision?

Sagsfremstilling

Som udgangspunkt skal uddannelsesprogrammer revideres hvert 3. år. De fleste uddannelsesprogrammer i akutmedicin er fra 2018 og det er derfor på tide at kigge på dem. Vi kan eventuelt aftale en skrivedag med bistand fra sekretariatet, hvis det skønnes nødvendigt. Maja er tovholder på dette punkt.

Beslutning

De enkelte afdelinger må gerne gå hjem og kigge deres uddannelsesprogrammer igennem, skrive eventuelle ændringer i og sende dem til Trine og Maja. Hvis opgaven viser sig helt umulig, så må man tage kontakt, så kan sekretariatet arrangere en skrivedag med hjælp fra de kollegaer, der arbejder med uddannelsesprogrammer. Næste møde i UGUP ( udvalget, der godkender uddannelsesprogrammer) er den 28. oktober, der er deadline for indsendelse den 28. september 2022. Hvis man ikke kan nå det er næste deadline 16. november til møde i UGUP den 16. december. Et mål kunne være at have kigget introprogrammerne igennem til september, HU-programmerne til november. Aarhus skal have arrangeret et møde med psykiatrien og Dea i forhold til HU-programmet, det har været vanskeligt indtil nu at finde en tid, hvor alle kunne.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-238-18

10. Sidste gang, det lykkedes mig at implementere noget nyt

Sagsfremstilling

Vi mødes i refleksive grupper og snakker om sidst, det lykkedes at implementere noget nyt. Marc er tovholder.

Beslutning

Punktet udskydes til næste møde.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-238-18

11. Fælles uddannelsesdag for introlæger

Sagsfremstilling

Dea har via akutfagligt råd efterspurgt puljemidler til uddannelsesdagen, anmodningen er videresendt til sekretariatschefen. I øvrigt er Trine tovholder på punktet.

Beslutning

Hans har planlagt næste gang til den 22. september i Viborg. Programmet bliver sendt ud i løbet af denne uge, men emnet er den bevidsthedspåvirkede patient. Der kommer undervisning fra akutafdelingen, infektionsmedicinerne, endokrinologerne, neurologerne og psykiaterne. Dilek vil gerne lave ultralyd igen i Aarhus til foråret.


Cheflægerne har sagt ja til i hvert fald 2 dage om året. Indtil videre er det kun for I-læger, HU-lægerne kan måske være undervisere. Måske er der brug for nogle tovholdere, der får beskrevet et koncept, og sendt videre til cheflægerne, så de kan nikke til det. Så er der bindende tilmelding til projektet, og alle ved, hvad man kan regne med. Man kunne også bestemme faste emner, f.eks. ultralyd og forgiftning.





Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-238-18

12. Rekruttering

Sagsfremstilling

Der ønskes en drøftelse af rekrutteringsudfordringerne. Ved ansættelsesrunden i januar var der ingen ansøgninger og i den netop overståede runde blev 3 ud af 11 opslåede forløb besat.

Beslutning

Marc oplyste, at emnet er sat på dagsordenen til koordinationsgruppen i Region Nordjylland. Er der grund til bekymring? Man kan måske skrue på ratioen, hvis det kan lade sig gøre. Trine fortalte om en proces, der kørte sidste år i Region Midtjylland om bæredygtige akutafdelinger. Processen førte til drøftelser i forskellige ledelsesfora, bl.a. HR-forum. De vil gerne have flere uddannelsesstillinger, men man har besluttet at man ikke efterspørger en ændring inden for den nuværende dimensioneringsplan.


I forhold til introduktionsstillinger er det op til de enkelte hospitaler at søge om en midlertidig udvidelse af dimensioneringen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-238-18

13. Orientering om processen ved ansættelsesrunder

Sagsfremstilling

Maja giver en kort orientering i forhold til processen ved ansøgningsrunder i forhold til genopslag mm.

Beslutning

Når vi nærmer os at stillingerne skal slås op skriver Maja ud til cheflægerne med UAO'erne cc med en forespørgsel om man ønsker genopslag af tidligere ubesatte forløb. I mailen vil fremgå, hvor mange ubesatte forløb hver afdeling har til rådighed. Der vil også fremgå, at det er op til afdelingerne selv at høre de andre involverede cheflæger i forløbet, om de er indforstået med genopslaget og betingelserne herfor. Når vi taler om genopslag kan startdatoen rykkes til f.eks. den 1. oktober eller november, hvis I-lægerne først er færdige senere. Vi vil gerne undgå genopslag imellem runderne, da der er et stort arbejde forbundet hermed, også i forhold til at bruge udvalgets tid til samtaler. Vi oplevede også sidste gang vi havde genopslag mellem runderne, at vi støvsugede alle I-lægerne til den næste ordinære runde, hvor vi ingen ansøgninger fik.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-238-18

14. Status på et eventuelt samarbejde med forsvaret

Sagsfremstilling

Der har været afholdt et møde med forsvaret den 4. marts om et muligt samarbejde om uddannelse af akutmedicinere. Der var interesse for et videre samarbejde. PKL'erne skal i samarbejde med forsvaret se på hvilke elementer i Forsvarets kurser og uddannelse, der kan have relevans for speciallægeuddannelsen i akutmedicin og dermed en forhåndsvurdering af, hvilke elementer, der kan give merit. Målet er en beskrivelse af hvordan uddannelseslæger i akutmedicin kan koble speciallægeuddannelsen i akutmedicn med forsvarets eksisterende uddannelse. VUS undersøger de formelle muligheder for merit på baggrund af uddannelse i forsvaret.

Beslutning

Trine foreslog at tage punktet med på næste møde i VUSAM (møde mellem Sundhedsstyrelsen, Styrelsen og Patientsikkerhed og de øvrige videreuddannelsesregioner) for at høre om et ophold i forsvaret på nogen måde kan give merit. Dette er ikke umiddelbart muligt uden dispensation fra Sundhedsstyrelsen. Hvis ikke dette er muligt er der ingen grund til at bruge mere tid på sagen. I Randers og i Gødstrup kunne man godt have læger, der ville være interesseret i at tage en del af deres uddannelse i forsvaret.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-116-22

15. Nyt fra VUS

Sagsfremstilling

NYT FRA VUS


Uddannelseslæge.dk (ny logbog.net og evaluer.dk) (marts 2022)

Ultimo 2022 kommer der et nyt system "Uddannelseslæge.dk", der erstatter de to tidligere systemer www.evaluer.dk og www.logbog.net, som i dag anvendes i den lægelige videreuddannelse i Danmark. Der er lavet en projektorganisering omkring udviklingen af det nye system inklusiv inddragelse af forskellige brugergrupper. På Videreuddannelsesregion Østs hjemmeside kan der findes opdateret information om projektet. Se yderligere via dette link: www.laegeuddannelsen.dk/logbognet/logbognet-nyheder/projekt-'nyt-logbognet-og-evaluerdk'.aspx


Spørgsmål til projektet kan rettes til:

Projektleder Barbara Bøgsted Knudsen, bbk@regionh.dk telefon: 3866 9938, Region Hovedstaden

Projektleder Bertil Selde Krogh, berkro@rm.dk telefon: 3052 0517, Region Midtjylland


Vejledningsappen har ændret navn til Godvejledning.dk (marts 2022)

Mange uddannelseslæger og vejledere har haft glæde af appen "Vejledning", hvor vigtige dokumenter og links med betydning for den postgraduate videreuddannelse er samlet. Denne app erstattes nu af hjemmesiden godvejledning.dk. Første gang du går ind på hjemmesiden på din mobil, får du mulighed for at tilføje til din hjemmeskærm – hvorefter den fungerer fuldstændig som en app.

Hjemmesiden er opbygget som den gamle app, og du kan her finde oplysninger om samtaler, dokumenter, undervisning, kompetencevurdering og karrierevejledning af betydning for KBU, intro- eller hoveduddannelse.


Der er vedhæftet en one pager, der kan udskrives eller videregives til vejledere og uddannelseslæger.


Midler til sprogundervisning til udenlandsk uddannede læger (april 2022)

I Region Midtjylland er det muligt at søge om 10.000 kr. til medfinansiering af et sprogforløb for uddannelseslæger. Afdelingen skal selv betale det resterende beløb. Det er en betingelse, at de kommunale sprogtilbud er opbrugt og at enhedens uddannelseskoordinerende overlæge har godkendt forløbet. Afdelingen vælger selv udbyder. Ved interesse for ordningen kan man kontakte Maja Bertz eller Kasper Hedegaard Clausen i VUS og høre nærmere.


Der findes ikke et lignende tilbud med centrale midler i Region Nordjylland, men der er muligheder for medfinansiering til lignende forløb på de enkelte enheder.


Specialevalgsdag 2022 (april 2022)

Sæt kryds i kalenderen den 17. november 2022 (eftermiddag), hvor Region Midtjylland holder den tilbagevendende specialevalgsdag.

Dagen foregår på Aarhus Universitetshospital. Og vanen tro vil der være mulighed for at høre oplæg om specialevalg og efterfølgende besøge specialernes stande. Videreuddannelsessekretariatet sender inden sommerferien mere information ud til specialernes PKL'er og de specialespecifikke uddannelsesudvalg.


Beslutning

I forhold til specialevalgsdag er der brug for nogen fra AUH/HEM, gerne yngre læger også, der vil være med til at stå på standen og skaffe udstyr, som de medicinstuderende kan prøve. VUS vil også gerne i kontakt med en yngre læge (gerne en HU-læge eller en I-læge, der vil søge HU), der har valgt akutmedicin, som vil holde et oplæg i starten af specialevalgsdagen sammen med læger fra andre specialer, der netop omhandler specialevalget. Mike Astorp fra Aalborg gjorde det sidste år, og det var rigtigt godt. Det kunne også være en hjælp i forhold til rekrutteringen at høre fra nogen, der valgt akutmedicin til.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-238-18

16. Næste møde

Sagsfremstilling

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.

Beslutning

Næste møde blev aftalt til den 5. december 2022 fra 9-13 i Gødstrup. Maja sender mødeinvitationer til alle. Husk at tage en UKYL med.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-238-18

17. Eventuelt

Beslutning

Der var intet under eventuelt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-238-18

18. Deltagere

Sagsfremstilling

Tilstede:


Marc Ludwig, PKL

Maika Shakar, UAO Hjørring

Trine Gade Dyrberg, UAO Horsens

Dilek Cakar, UAO AUH

Nasrin Imamirad, UAO Randers

Hans Just Andersen, UAO Viborg

Christina Katrin Lehmann, UAO Gødstrup

Elisa Worthington, UAO Aalborg

Maria Espersen, UKYL Aalborg

Trine Kirkegaard Petersen, VUS

Maja Bertz, VUS (referent)



Afbud:


Dea Kehler, PKL

Tilbage til toppen