Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Radiologi - uddannelsesudvalg
den 3. maj 2022 kl. 09:00
i Lokale F4 (stuen), Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

 


Sagnr.: 1-30-72-259-18

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at dagsordenen godkendes.

Sagsfremstilling

Der bydes velkommen til mødet og indmeldes evt. punkter til eventuelt.

Dagsordenen er vedhæftet som bilag i pdf-fil.


Af hensyn til forplejning og praktik bedes I give besked til Casper Larsen (caplar@rm.dk) senest d. 28. april 2022 kl. 12, hvis I er forhindrede i at
deltage i mødet.

Forplejning: Brød og kaffe ved ankomst samt frokost inden afgang.

Beslutning

Der blev budt velkommen til mødet. Elise Klæstrup er ny UKYL på AUH og erstatter Nis Elbrønd Larsen. Camilla Bjerrekær er ny UKYL på HE Midt, Viborg og erstatter Peter Kortbæk-Bertelsen.

Dagsordenen blev godkendt.

Bilag

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-259-18

2. Opfølgning på referat fra seneste møde

Det indstilles,

at referatet godkendes.

Sagsfremstilling

Referatet fra seneste møde den 12. oktober 2021 er vedhæftet som bilag.

Der er ikke modtaget skriftlige bemærkninger til referatet.

Beslutning

Udvalget godkendte referatet.

Bilag

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-259-18

3. Nyt fra afdelingerne

Det indstilles,

at der sker en gensidig orientering om nyheder af uddannelsesmæssig betydning siden sidste møde i uddannelsesudvalget.

Sagsfremstilling

Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.


Der foreslås en gensidig orientering om evt. uddannelsesmæssige problemstillinger og uddannelsestiltag i forhold til to forskellige perspektiver:


1. En generel orientering om nyheder af uddannelsesmæssig betydning.

  • Hver afdeling deler evt. nyheder, problemstillinger og andet relevant til fælles orientering og refleksion.


2. En mere specifik orientering under overskriften 'stjæl vores gode ide'.

 Hver afdeling bedes præsentere et vellykket uddannelsestiltag, som vurderes generelt relevant og overførbart.


Beslutning

Randers

  • Der er en forventning om, at alle yngre læger skal igennem simulationstræning i løbet af efteråret. Dette er bl.a. inspireret af, hvad der gøres på HE Midt, Viborg.


HE Midt, Silkeborg

  • Der er indført mere systematisk ugentlig undervisning.
  • 3D-print bliver uddannelsesmæssigt brugt til at vise strukturer. Det giver uddannelseslægerne en bedre visuel forståelse.
  • Der er planlagt møde med hospitalets uddannelseskoordinerende læger om vejledning.


Gødstrup

  • Der pågår et arbejde med at tilpasse uddannelsesprogrammerne til de nye omgivelser, herunder hvordan undervisningsformatet skal være.


Aalborg

  • Der arbejdes på, at alle yngre læge altid har adgang til speciallæge. Det kan være en udfordring, at der på afdelingen på nuværende tidspunkt er flere uddannelseslæger end speciallæger. Det er noget afdelingen skal vænne sig til.
  • Introstillinger bliver besat, og der opleves også interesse for fokuserede ophold.
  • It-programmet, Stadx, bliver brugt som et radiologisk opslagsværktøj, som alle yngre læger har adgang til.


Horsens

  • Der er gode oplevelser med introprogrammer i ultralyd, der gør, at uddannelseslægerne kan udføre undersøgelserne selvstændigt.


Aarhus

  • Torsdagsundervisningen er blevet genoptaget.
  • Afdelingen er i øjeblikket udfordret på antallet af speciallæger. Det kan planlægningsmæssigt gøre det vanskeligt, når HU-lægerne stadig kommer på de samme tidspunkter.
  • Der er i øjeblikket to introlæger.


HE Midt, Viborg

  • Der er indført en kaffeordning for at styrke det sociale sammenhold.
  • Der ventes inspektorbesøg til efteråret, som kommer til at fylde lidt i løbet af sommeren.
  • Der er blevet ansat læger i uklassificerede stillinger for at få vagtplan til at hænge sammen.
  • Afdelingen har ansøgt og fået godkendt en I-stilling ud over maksimumdimensioneringen.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-259-18

4. Nyt fra PKL

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager PKL's orientering om nyt siden seneste møde til efterretning.

Sagsfremstilling

Arne vil som PKL orientere om evt. relevante uddannelsesemner, herunder bl.a.:

  • Uddannelseslæger og speciallæger i Videreuddannelsesregion Nord har mulighed for at online deltagelse i undervisning ved røntgenafdelingen på AUH.
  • Abdomen-ultralyd simulationstræning for introduktionslæger i radiologi.

Beslutning

Arne orienterede om, at uddannelses- og speciallæger i Videreuddannelsesregion Nord har mulighed for online deltagelse i undervisning ved røntgenafdelingen på AUH. Arne vil sende en mail, når det bliver muligt for andre læger at deltage.


Abdomen-ultralyd simulationstræning for introduktionslæger i radiologi

Der er blevet lavet et onlinekursus og program for, hvordan kurset skal organiseres. Det bliver afholdt den 24. maj kl. 8-17, men man deltager kun i dele af dagen (åbent hus). Deltagere fra Region Midtjylland kan deltage uden deltagergebyr. Der mangler aftale mellem Region Midtjylland og Region Midtjylland om deltagergebyret for introduktionslæger i Nordjylland. PKL'erne på tværs af landet har aftalt, at der skal være et kursus for introduktionslæger i abdomen-ultralyd. Der er flere forskningsprojekter af simulationen, der viser, at de yngre læger opnår en del erfaring og viden fra simulation.


Interesserede kan skrive til Nina Madsen på nina.madsen@auh.rm.dk for tilmelding.

Undervisningen er som udgangspunkt eneundervisning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-259-18

5. Ny målbeskrivelse for hoveduddannelsen og eventuel betydning for forløb

Det indstilles,

at udvalget er orienteret om den nye målbeskrivelse for hoveduddannelsen.
at udvalget drøfter, om den nye målbeskrivelse giver anledning til ændring af hoveduddannelsesforløb, herunder varighed af de enkelte delforløb og rækkefølge.

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsen har godkendt en ny målbeskrivelse for hoveduddannelsen i radiologi (vedhæftet).

PKL vil orientere om de væsentligste ændringer i den nye målbeskrivelse.


I forbindelse med den nye målbeskrivelse er det værd at overveje, om der skal ske ændringer i de nuværende hoveduddannelsesforløb. Det kan eksempelvis være tale om varigheden eller rækkefølgen af de forskellige delforløb. Hvis der ønskes ændringer, skal den lægefaglige indstilling opdateres. Den lægefaglige indstilling, der blev godkendt i december 2021, er vedhæftet.


Når der er taget beslutning om hoveduddannelsesforløbene, skal uddannelsesprogrammerne opdateres, så de er tilpasset den nye målbeskrivelse og eventuelt ændrede hoveduddannelsesforløb.


Beslutning

Arne præsenterede den nye målbeskrivelse. Overordnet er der ikke sket de store ændringer i forhold til den tidligere målbeskrivelse. Der er kommet nogle nye kompetencer, og andre er udgået eller flyttet til et andet sted i uddannelsen. Det er en fælles målbeskrivelse for introduktions- og hoveduddannelsen. Der er fortsat en vis bekymring for eventuel sammenlægning med andre specialer, som drøftes som del af revisionen af den lægelige videreuddannelse. Det kan bl.a. være tale om en fælles introduktionsuddannelse for både radiologi og klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Fælles uddannelsesindhold i hoveduddannelsen har også været drøftet.


Nye elementer i målbeskrivelsen

Kompetencer inden for kunstig intelligens (AI) er bl.a. en del af den nye målbeskrivelse. Kunstig intelligens bliver allerede i dag brugt i scannere. Uddannelseslægen skal kun anvende AI på et brugerniveau. Kompetencen inden for hals-ultralyd udgår, da det i dag mest er øre-, næse- og halslæger, der foretager disse undersøgelser. Der er desuden sket en opdeling i diagnostik og monitorering af onkologiske sygdomme, da der for nogle sygehuse er fokus på enten diagnostik eller monitorering.

Der kan være behov for nye konkretiseringslister for de nye kompetencer i målbeskrivelsen. På baggrund af den nye målbeskrivelse skal der laves nye uddannelsesprogrammer for både introduktions- og hoveduddannelsen.


Det blev drøftet, om den nye målbeskrivelse giver anledning til ændring af strukturen af hoveduddannelsen, hvor der er 1,5 år på universitetshospital, 1,5 år på regionshospital og ét år på universitetshospital. Der var enighed om, at den nuværende struktur fortsat giver mening, og at den ikke har eksisteret så længe, og der derfor ikke kendes effekten af den. Den nuværende opbygning vurderes uddannelsesmæssigt at være hensigtsmæssig. Det blev bemærket, at det kan være hensigtsmæssigt med øgede krav i introduktionsuddannelsen, så det første delforløb bliver mindre presset uddannelsesmæssigt. Dette kan bl.a. gøres ved at konkretisere kompetencerne, så det ikke blot er at have "kendskab til …".


Det blev aftalt, at der afholdes kombineret skrivedag og uddannelsesudvalgsmøde den 4. oktober 2022. Mødet bliver afholdt på Regionshospitalet Gødstrup, hvor der også vil være rundvisning. Udvalget sigter efter godkendelse i Udvalget for Godkendelse af Uddannelsesprogrammer (UGUP) til december. UGUP's møde er den 16. december med afleveringsfrist den 16. november. Uddannelsesprogrammerne skal være klar til nye hoveduddannelseslæger til maj 2023. Arne sender et oplæg forud for skrivedagen.


Der blev stillet spørgsmål til, om fordelingen af kompetencer mellem universitetshospital og regionshospital er den samme for Aalborg og AUH. Hertil blev det svaret, at der ikke er den store forskel, men at Aalborg vil vende tilbage, hvis der er nogle væsentlige forskelle.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-259-18

6. Status på sammenhængende uddannelsesforløb

Det indstilles,

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Der var ved sidste møde opbakning til at oprette sammenhængende forløb af introduktions- og hoveduddannelsesstilling med forløb i Aalborg og Hjørring for at øge rekrutteringen til nordjyske forløb. Sundhedsstyrelsen har indstillet, at ansøgningen om de sammenhængende forløb kan godkendes, og den endelige godkendelse afventes nu fra Sundhedsministeriet.

Beslutning

De sammenhængende uddannelsesforløb er efter mødet blevet godkendt, og der vil indgå et sammenhængende forløb ved ansættelsesrunden til efteråret.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-116-22

7. Overdragelse mellem delansættelser

Det indstilles,

at udvalget tager orienteringen til efterretning.
at udvalget drøfter rammerne for overdragelse.

Sagsfremstilling

Gevinsten ved overlevering

Videreuddannelsessekretariatet oplever, at et stigende antal specialer formaliserer overdragelse mellem delansættelser i forbindelse med skift fra én afdeling til den næste. Overdragelsen giver anledning til, at uddannelseslægen i samarbejde med den afgivende afdeling reflekterer over status for egen kompetenceopnåelse og dermed særlige indsatsområder eller interesser, der skal understøttes i overgangen fra én afdeling til en anden. Overdragelsen giver desuden den efterfølgende afdeling de bedste betingelser for at forberede modtagelsen af den nye uddannelseslæge og lave en relevant uddannelsesplan.


Punktet giver anledning til en nærmere drøftelse af, hvordan der arbejdes med overdragelse inden for specialet.

Casper indleder med en kort præsentation.



Nedenfor er det beskrevet, hvordan udvalgte specialer gør ift. formaliseret overdragelse. Listen er ikke udtømmende og er ment som inspiration.


Urologi (se bilag):

Nedenstående processer sker med samtykke fra uddannelseslægen.


Den afgivende UAO sender fire måneder før skift til ny afdeling følgende materialer til den modtagende UAO:

1. seneste uddannelsesplan,

2. 360 graders handleplan,

3. Opdateret OP-liste,

4. Opdateret CV,

5. seneste evaluering fra vejlederforum.


Herefter udpeges der en ny hovedvejleder til uddannelseslægen af den modtagende UAO. Den afgivende UAO indkalder til et videomøde med den modtagende UAO (evt. ny/gammel hovedvejleder). Dette videomøde placeres tre måneder før skift til ny afdeling. På selve overdragelsesmødet tages der referat, som efterfølgende sendes til HU-lægen samt den nye hovedvejleder. Se vedhæftede powerpoint for referatskabelon.


Dermato venerologi:

Ved skift mellem hospitalsafdelinger sker overleveringssamtalen 3 måneder forud for afdelingsskift på initiativ fra afgivende uddannelsesafdeling/praksis. I forbindelse med skift mellem en hospitalsafdeling og en praksis planlægges overleveringssamtalen i stedet ½-1 måned forud for skiftet. Foruden uddannelseslægen selv er de to involverede UAO'er/tutorlæger tilstede. Overleveringen foregår mundligt, mens parterne tager egne noter. Uddannelseslægen afgiver skriftligt samtykke forud for samtalen. Der er (indtil videre) fokus på kompetencer ift. medicinsk ekspert. Overleveringssamtalen varer mellem 10 og 15 min.


Kirurgi:

Inden for kirurgi er der ikke udarbejdet en skabelon for overlevering. Uddannelseslægen bedes dog have en kompetenceoversigt med til samtalen, så det er muligt at belyse hvilke kompetencer, der mangler, og hvilke der er opnået. Omdrejningspunktet for samtalen er at afklare, hvorvidt uddannelseslægen er på rette vej. Herunder hvordan vedkommende indgår i afdelingen, og om der er særlige opmærksomhedspunkter. VUS udarbejder oversigt over, hvilke uddannelseslæger, der er i rotation, samt booker lokaler og sender invitation til UAO og uddannelseslægen om den fremtidige samtale. Samtalen placeres 1-3 måneder før skift. Der tages ikke referat, men der kan tages egne noter. Samtalen varer ca. ½ time.


Neurologi:

Overleveringen mellem delansættelserne foregår ved, at den afleverende UAO skriver en kort mail om, hvilke af de forventede kompetencer, der er opnået og andre eventuelle nyttige oplysninger (nogen udfylder et skema om uddannelseslægen) og sender det til modtagende UAO. Uddannelseslægen orienteres om indholdet og sættes cc på mailen. Det sker, når den tidsmæssige del af opholdet godkendes og ikke ved sideansættelserne.


Gyn-obs (Vedhæftet skema):

Uddannelseslægen udfylder i samarbejde med vejleder en samtykkeerklæring om, at UAO på den afgivende og modtagende afdeling må drøfte uddannelsesforløbet. Af samtykkeerklæringen fremgår det tydeligt, at uddannelseslægen har mulighed for at sige nej. Overleveringen foregår mundtligt umiddelbart efter de halvårlige møder i det specialespecifikke uddannelsesudvalg. UAO'erne forholder sig i overleveringen til alle lægeroller, men er særligt opmærksomme på de områder, hvor der er behov for forbedring.


Nefrologi (Vedhæftet skema):
Specialet har primo 2021 indfaset en skabelon til overleveringssamtaler, som er kvalificeret af uddannelseslæger fra specialet. Skabelonen understøtter en ensartet struktur for overleveringssamtaler. Det er som udgangspunkt hovedvejleder fra den afgivende afdeling, der er ansvarlig for at sikre overdragelse. De vejledere som har brugt skabelonen, er positive og tilkendegiver, at skabelonen er med til at understøtte h-lægernes selvrefleksion, samtidig med at overdragelsessamtalen gør det lettere for den modtagende afdeling at fortsætte uddannelsen.

Beslutning

Casper indledte med en kort præsentation om overdragelse. Præsentationen er vedlagt.


HE Midt, Viborg orienterede om deres model for overdragelse, som praktiseres mellem forløb mellem Aalborg Universitetshospital og HE Midt, Viborg. Uddannelseslægen bliver forinden samtalen bedt om at skrive et resumé af, hvad der er lært under delforløbet. Den afgivende afdeling laver desuden også et kort skriv om uddannelseslægens læring. Dette skriv ser uddannelseslægen også inden samtalen. Overdragelsessamtalen giver et godt udgangspunkt for planlægning af det kommende forløb. Der var enighed om, at uddannelseslægen bør være til stede under samtalen, så de har kendskab til hvilke informationer, der bliver givet videre. Udvalget bemærkede, at overdragelsen bør være for alle uddannelseslæger. AUH bemærkede desuden, at der formentlig skal være bidrag fra afdelinger ved udarbejdelsen af det skriv, der bruges ved overdragelsessamtalen.


Der var enighed om, at alle afdelinger afprøver modellen fra HE Midt, Viborg, hvor der særligt er fokus på læring inden for de syv lægeroller.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-259-18

8. Fantomer til færdighedstræning

Det indstilles,

at udvalget drøfter behovet for fantomer til færdighedstræning.

Sagsfremstilling

Simulationscentret MidtSim har på nuværende tidspunkt en række fantomer, som bruges til færdighedstræning for uddannelseslæger, herunder inden for radiologien. En del af fantomerne er forældede og kræver enten reparation eller nyanskaffelse. MidtSim ønsker input til det fremtidige uddannelsesmæssige behov for fantomer.

Beslutning

Arne fortalte, at det ikke er muligt at lægge dræn på fantomerne, kun biopsi, og de derfor måske ikke er så relevante for radiologien. I Randers er der lokalt nogle fantomer i læringscenteret. Der bør være fokus på, hvad læringsmålet er ved anvendelsen af fantomer. Umiddelbart vurderer udvalget ikke, at der er det store behov for centrale fantomer, da der er lokale løsninger. Arne sender en liste over fantomerne, hvis MidtSim overvejer at smide dem ud med henblik på, at afdelingerne evt. kan anskaffe sig dem.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-259-18

9. Næste møde

Sagsfremstilling

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.

Beslutning

Det blev aftalt, at der afholdes kombineret skrivedag og uddannelsesudvalgsmøde den 4. oktober 2022. Mødet bliver afholdt på Regionshospitalet Gødstrup, hvor der også vil være rundvisning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-259-18

10. Eventuelt

Beslutning

Der blev drøftet udfordringer med akutlægers anvendelse af ultralyd, hvor en forkert initial diagnose kan føre til andre scanninger, herunder CT. Specialet kan have en opgave i at afgrænse hvilke diagnostiske undersøgelser, andre speciallæger kan foretage.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-116-22

11. Nyt fra VUS

Sagsfremstilling

NYT FRA VUS


Besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb (november 2021)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord for andet halvår 2021 og hele 2021 inkl. fleksforløb (Se bilag: Indberetning H-stillinger Nord 2. halvår 2021 + 2021 samlet). Tallene for 2021 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.

Opslåede og besatte introduktionsstillinger (december 2021)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2021 (Se bilag: Indberetning af I-stillinger 2021). Tallene for 2021 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.

Fleksibilitet i antal i-stillinger (november 2021)

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.


På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2021, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb 2021). Der er sket følgende ændringer:


Ændringer i pejlemærker

Specialer

Fra pejlemærke 1 (høj søgning) til pejlemærke 2 (lav søgning)

Pædiatri

Fra pejlemærke 2 (lav søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning)

Anæstesiologi

Fra pejlemærke 2 (lav søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning)

Kirurgi

Fra pejlemærke 2 (lav søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning)

Gynækologi-obstetrik

Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 2 (lav søgning)

Dermato-venerologi


Nye KBU tal (opdateret november 2021)

Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.


Runde

Nationalt*

VUR Nord**

Region Midtjylland**

Region Nordjylland**

1. halvår 2013

399

125

84

41

2. halvår 2013

385

118

82

36

1. halvår 2014

353

117

77

40

2. halvår 2014

335

109

75

34

1. halvår 2015

437

135

93

42

2. halvår 2015

533

162

111

51

1. halvår 2016

536

169

116

53

2. halvår 2016

641

208

140

68

1. halvår 2017

589

188

127

61

2. halvår 2017

634

208

138

70

1. halvår 2018

618

201

134

67

2. halvår 2018

734

241

163

78

1. halvår 2019

604

203

133

70

2. halvår 2019

639

218

146

72

1. halvår 2020

613

193

133

60

2. halvår 2020

675

227

152

75

1. halvår 2021

534

180

120

57

2. halvår 2021

745

245

162

83

1. halvår 2022

584

193

128

65


*Antal tilmeldte til KBU


**Faktisk antal besatte forløb inkl. sammenhængende forløb i Region Nordjylland og Region Midtjylland


Baggrundsnotat (november 2021)

Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret november 2021 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat 2021" og "Bilag til baggrundsnotat 2021").


Uddannelseslæge.dk (ny logbog.net og evaluer.dk) (marts 2022)

Ultimo 2022 kommer der et nyt system "Uddannelseslæge.dk", der erstatter de to tidligere systemer www.evaluer.dk og www.logbog.net, som i dag anvendes i den lægelige videreuddannelse i Danmark. Der er lavet en projektorganisering omkring udviklingen af det nye system inklusiv inddragelse af forskellige brugergrupper. På Videreuddannelsesregion Østs hjemmeside kan der findes opdateret information om projektet. Se yderligere via dette link: www.laegeuddannelsen.dk/logbognet/logbognet-nyheder/projekt-'nyt-logbognet-og-evaluerdk'.aspx


Spørgsmål til projektet kan rettes til:

Projektleder Barbara Bøgsted Knudsen, bbk@regionh.dk telefon: 3866 9938, Region Hovedstaden

Projektleder Bertil Selde Krogh, berkro@rm.dk telefon: 3052 0517, Region Midtjylland


Vejledningsappen har ændret navn til Godvejledning.dk (marts 2022)

Mange uddannelseslæger og vejledere har haft glæde af appen "Vejledning", hvor vigtige dokumenter og links med betydning for den postgraduate videreuddannelse er samlet. Denne app erstattes nu af hjemmesiden godvejledning.dk. Første gang du går ind på hjemmesiden på din mobil, får du mulighed for at tilføje til din hjemmeskærm – hvorefter den fungerer fuldstændig som en app.

Hjemmesiden er opbygget som den gamle app, og du kan her finde oplysninger om samtaler, dokumenter, undervisning, kompetencevurdering og karrierevejledning af betydning for KBU, intro- eller hoveduddannelse.


Der er vedhæftet en one pager, der kan udskrives eller videregives til vejledere og uddannelseslæger.


Beslutning

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-259-18

12. Deltagere

Sagsfremstilling

Til stede:

PKL Arne Lücke, AUH (formand)

UAO Annette Obel, AUH

UKYL Elise Klæstrup, AUH

UAO Jeppe Bruun-Torjusen, RH Randers

UAO Jette Madsen, HE Midt, Viborg

UKYL Camilla Bjerrekær, HE Midt, Viborg

UAO Claus Tvedsøe, HE Midt, Silkeborg

UKYL Kristian Horsager, HE Midt, Silkeborg

UAO Iryna Baravitskaya, RH Gødstrup

UAO Olga Tcacenco, Aalborg UH

UKYL Seyed Mohammad Tahami, Aalborg UKYL

Ledende overlæge Berit Kamilla Skov Gosvig, RH Horsens

UKYL Jonas Krøldrup Ljunggreen, RH Horsens

Malene Aastrup, Yngre Radiologer

AC-fuldmægtig Casper Larsen (referent)


Afbud:

UAO Edith Nielsen, AUH

UKYL Nina Madsen, AUH

UKYL Kasper Alexander Nielsen, Aalborg UH

UAO Agnieszka Delekta, Aalborg UH

UAO Sidse Bregendahl, AUH

UAO Pia Ipsen, AUH

Afsnitsledende radiograf Christina Hounsgaard, RH Nordjylland, Hjørring

UKYL Hanne L. Voltelen, RH Randers

UKYL Zeina Hadad, RH Gødstrup

UKYL Martin Kildahl Daather Gaardsvig, RH Gødstrup

UKYL Lars Schellerup, Aalborg UH

Tilbage til toppen