Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Radiologi - uddannelsesudvalg
den 4. oktober 2022 kl. 09:00
i Mødelokale J203, Regionshospitalet Gødstrup, Hospitalsparken 15, 7400 Herning

 


Sagnr.: 1-30-72-259-18

1. Velkomst

Sagsfremstilling

Udvalget samles i mødelokalet J203 inden rundvisning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-259-18

2. Rundvisning

Sagsfremstilling

Rundvisning på afdelingen ved UAO og UKYL.

Beslutning

Udvalget blev vist rundt af Iryna.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-259-18

3. Godkendelse af dagsordenen

Det indstilles,

at dagsordenen godkendes.

Sagsfremstilling

Der afholdes rundvisning og uddannelsesudvalgsmøde til og med kl. 11.00 og herefter skrivemøde resten af dagen.


Der bydes velkommen til mødet og indmeldes evt. punkter til eventuelt.

Dagsordenen er vedhæftet som bilag i pdf-fil.

Beslutning

PKL bød velkommen og der blev gennemført en kort præsentationsrunde.


Kristian Horsager har sidste uddannelsesudvalgsmøde som UKYL fra RH Silkeborg.


Dagsordenen blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-259-18

4. Opfølgning på referat fra seneste møde

Det indstilles,

at referatet godkendes.

Sagsfremstilling

Referatet fra seneste møde den 3. maj 2022 er vedhæftet som bilag.


Hvis der er punktet fra referatet, som kræver opfølgning, bedes udvalget drøfte disse.

Beslutning

Referatet blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-259-18

5. Nyt fra PKL

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager PKL's orientering om nyt siden seneste møde til efterretning.

Sagsfremstilling

Arne vil som PKL orientere om evt. relevante uddannelsesemner, herunder bl.a.:

  • Ny målbeskrivelse for introduktions stillinger er godkendt og nu et fælles dokument med hoveduddannelses stillings målbeskrivelse.
  • PKL besøg i Gødstrup 17.05. og Aalborg 21.06.
  • Forsknings træning: 2. kursus kan ikke flyttes i denne runde, bliver maj. Obs! Skal være specialespecifik kursus!

Beslutning

Arne gennemgik dagsordenspunktet opdelt i de tre temaer:


Målbeskrivelser:

Den nye målbeskrivelse for hoveduddannelse blev godkendt først og nu er målbeskrivelsen for introduktionsuddannelsen netop også blevet godkendt af Sundhedsstyrelsen uden de helt store ændringer. Efter anmodning fra Sundhedsstyrelsen er målbeskrivelserne for hoved- og introduktionsuddannelse nu samlet i ét dokument. Ultralyd kompetencer er blevet flyttet til mere meningsfyldte steder i målbeskrivelsen. Kunstig intelligens/AI er tilføjet målbeskrivelsen efter ønske fra Sundhedsstyrelsen med en logbog kompetence (brugerniveau ). Kompetencen er indlejret i A-kursus omhandlende strålehygiejne.


PKL besøg i Gødstrup og Aalborg:

Det var nogle gode besøg med spændende og relevante emner fx hvordan uddannelsen bedst muligt tilpasses de nye fysiske rammer i Gødstrup samt mulige måder at forbedre rekrutteringen til Aalborg på.


Forskningstræning:

Arne fortalte, at enkelte uddannelseslæger kom i klemme under COVID-19, fordi de ikke nåede at præsentere deres forskning inden, at deres hoveduddannelse blev afsluttet. Hovedkursusleder har oplyst, at det desværre ikke er muligt at flytte modul 2 i år. Samtidigt opfordres uddannelseslægerne at tage det specialespecifikke modul 2 kursus frem for det generelle modul 2 kursus på Universitet, da dette er mindre relevant for dem. UOA'erne må meget gerne opfordre egne HU-læger til at afvikle forskningstræningen i god tid inden afslutning af HU og gerne gennemføre modul 2 under 2. delansættelse på regionshospitalerne.


Aalborg fortalte om gode erfaringer med at fordele kurserne jævnt på en fast plan for HU-lægerne ift., hvornår de skal tilmelde sig/deltage i alle kurser (hele HU). Olga sender skemaet til Arne.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-259-18

6. Nyt fra afdelingerne

Det indstilles,

at der sker en gensidig orientering om nyheder af uddannelsesmæssig betydning siden sidste møde i uddannelsesudvalget.

Sagsfremstilling

Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.


Der foreslås en gensidig orientering om evt. uddannelsesmæssige problemstillinger og uddannelsestiltag i forhold til to forskellige perspektiver:


1. En generel orientering om nyheder af uddannelsesmæssig betydning.

  • Hver afdeling deler evt. nyheder, problemstillinger og andet relevant til fælles orientering og refleksion.


2. En mere specifik orientering under overskriften 'stjæl vores gode ide'.

 Hver afdeling bedes præsentere et vellykket uddannelsestiltag, som vurderes generelt relevant og overførbart.


Af hensyn til tidsplanen inden skrivemødet, behandles indeværende dagsordenspunkt evt. mere kortvarigt end vanligt.

Beslutning

Afdelingerne berettede hver især om nyheder af uddannelsesmæssig karakter.


RH Silkeborg:

  • Det blev bl.a. fortalt, at afdelingen lige nu fokuserer på overdragelse af uddannelsesansvarlige opgaver og etablering af nyt uddannelsesteam.


RH Randers:

  • Der blev orienteret om, at afdelingen lige har fået meddelt inspektorbesøg til ultimo april 2023.
  • Uddannelsen forløber godt og der er etableret journal club med gennemgang af artikler og læsegruppe (hver tirsdag) med fast gennemgang af lærebøger.


Aarhus UH:

  • Afsnit 4-5 har det første hold HU-læger, hvor de er der i syv måneder (fra 12 måneder), så der er fokus på deres læring og hvad der er uddannelsesmæssigt mest relevant, når tiden er nedsat. Kompetenceopnåelsen er sikret.
  • Afsnit NEURO fortalte om et generationsskifte indenfor uddannelsesledelsen og generel personalemangel samt de afledte uddannelsesmæssige refleksioner i forbindelse hermed.
  • Afsnit 7 berettede om udfordringer med at sikre kompetenceopnåelse i dagtid, såfremt HU-lægerne har for mange vagter. Der tilkendes formodentligt en ekstra måned (fra ORTO) til at sikre mamma kompetencerne. Lige nu er der fokus på gennemlysningskompetencen, da der er færre gennemlysningsundersøgelser. Der arbejdes med at sikre så meget gennemlysning som muligt.
  • ORTO fortalte om udfordringer med at sikre nok arbejdsstationer og plads til alle, når uddannelseslægerne kommer "i bølger". Der er udarbejdet en detaljeret funktionsbeskrivelse inkl. forventninger og behov for forberedelse, så speciallægerne bruger mindre tid på at introducere hertil. Det påtænkes evt. at sammensætte uddannelseslægerne i makkerpar på samme uddannelsesniveau med henblik på sparring, før der konferences med speciallæge.


Aalborg UH:

  • Afdelingen orienterede om forberedelse til inspektorbesøg til marts 2023.
  • Derudover er afdelingen ved at genetablere hjertestop undervisning, kursus i gennemlysning og strålehygiejne mm., hvilket betragtes som succesfyldt.
  • Der opleves i øjeblikket god rekruttering til uddannelsesstillingerne men samtidigt udfordringer med personalemangel på speciallægesiden og forskellige forslag til uddannelsesrelevante løsninger på problematikken blev gennemgået.


RH Gødstrup:

  • Efter udflytningen til Gødstrup har der været erfaringer med, at uddannelsesprogrammerne til introduktionsuddannelsen ikke passer til de nye fysiske rammer. Intro-lægerne har selv indgivet forslag til uddannelsestiltag og tiltagene er under afprøvning inden den nært forestående opdatering af uddannelsesprogrammerne.


RH Nordjylland:

  • Det blev fortalt, at der lige nu er fokus på regelmæssig kompetencevurdering og andre formelle tiltag.
  • Derudover arbejdes der på at bedre fremmøde og forberedelse til undervisningen i afdelingen.
  • Der er ønske om at fremme forskningen og afdelingens kliniske professor er inddraget i sparring på, hvordan der kan tilbydes mere forskning til uddannelseslægerne.


RH Viborg:

  • Afdelingen berettede om travlhed i forbindelse med at forberede nært forestående inspektorbesøg.
  • Der arbejdes desuden på at sætte kompetencevurdering i mere faste rammer.
  • HU-lægerne har i øjeblikket meget akut arbejde, hvilket giver et fokus på også at sikre uddannelsen udenfor vagterne.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-259-18

7. Øgning med en HU-stilling, Region Midtjylland

Det indstilles,

at udvalget indledende drøfter placering af yderligere en HU-stilling i dimensioneringen for 2023.

Sagsfremstilling

Videreuddannelsessekretariatet (VUS) har som medlem af Prognose- og dimensioneringsudvalget været høringspart på en henvendelse fra Sundhedsstyrelsen vedr. muligheden for at øge dimensioneringen af hoveduddannelsesstillinger i radiologi:


Sundhedsstyrelsen har fået til opgave at fastsætte og fordele en øget dimensionering af uddannelsesforløb i Radiologi i 2023. På det grundlag iværksættes nu en proces med henblik på at vurdere uddannelseskapaciteten og behovet for uddannelsesforløb for specialet Radiologi til revideret Dimensioneringsplan for 2023, og vil derfor venligst bede om jeres anbefaling.


I Dimensioneringsplanen for 2022-2023 er antallet af hoveduddannelsesforløb fastsat til 44 hoveduddannelsesforløb årligt (18 forløb i Videreuddannelsesregion Øst, 10 forløb i Videreuddannelsesregion Syd og 16 forløb i Videreuddannelsesregion Nord). Der er på baggrund af aftale om regionernes økonomi for 2023, rejst politisk ønske om at øge antallet af hoveduddannelsesforløb i 2023. Kan I venligst anbefale hvor meget der kan/bør øges i antallet af hoveduddannelsesforløb i 2023 i de tre videreuddannelsesregioner og med hvilken begrundelse?


I forbindelse med anbefalingen ønsker Sundhedsstyrelsen, ligeledes oplyst om uddannelseskapaciteten er til stede i henholdsvis Videreuddannelsesregion Øst, Videreuddannelsesregion Nord og Videreuddannelsesregion Syd.


Det er i samarbejde med PKL blevet vurderet, at det kan anbefales, at der i 2023 ikke øges mere end 1 ekstra radiologisk hoveduddannelsesforløb i Videreuddannelsesregion Nord, under betingelse af at forløbet placeres i Region Midtjylland.


Der er for nuværende ikke kapacitet til at placere et ekstra forløb i Region Nordjylland pga. omstrukturering i uddannelsen samt udfordringer med at rekruttere til allerede eksisterende uddannelsesforløb. I Region Nordjylland arbejdes der for nuværende med at tiltrække uddannelseslæger til de ordinære og ubesatte forløb.


VUS har endnu ikke modtaget en officiel tilbagemelding fra Sundhedsstyrelsen med hensyn til resultatet af anbefalingen. Uddannelsesudvalget bedes dog indledende drøfte en potentiel placering af et ekstra hoveduddannelsesforløb i Region Midtjylland.

Beslutning

Der blev orienteret om den indkomne høring fra Sundhedsstyrelsen samt svaret fra Videreuddannelsessekretariatet. Der er endnu ikke kommet officiel tilbagemelding fra Sundhedsstyrelsen.


I Videreuddannelsesregion Nord blev der i forbindelse med seneste dimensioneringsplan for 2022-2023 øget med en HU-stilling, placeret ved Aarhus UH og RH Silkeborg.


Udvalget drøftede indledende de eventuelle muligheder for placeringen af et potentielt ekstra HU-forløb i 2023, såfremt Sundhedsstyrelsen bekendtgør en midlertidig øgning.


Det blev bekræftet, at Aalborg UH ikke har uddannelseskapacitet til flere HU-læger på nuværende tidspunkt. Region Nordjylland vil for nuværende fokusere på at forbedre rekrutteringen til Aalborg UH og RH Nordjylland. Det blev italesat, at Aarhus UH muligvis har kapacitet til én ekstra stilling, men der var også stor opmærksomhed på det uhensigtsmæssige i yderligere at skævvride rekrutteringen til Region Midtjylland versus Region Nordjylland.


Mulighederne for flexforløb og genopslag af ubesatte forløb samt opslag af fremrykkede forløb blev tillige drøftet som gode muligheder for at øge antallet af opslåede HU-stillinger ved behov.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-259-18

8. Ansættelsesstart for hoveduddannelseslæger

Det indstilles,

at udvalget drøfter, hvorvidt det vil være gavnligt at ændre på datoerne for ansættelsesstart af hoveduddannelseslægerne.

Sagsfremstilling

Start af hoveduddannelsesforløbene: Skal vi starte 4 x om året igen?


Oplæg fra PKL vedr. fordele og ulemper ved opstart 4 gange årligt.


Emnet bør drøftes og besluttes i uddannelsesudvalget, så PKL kan sende forespørgsel til afdelingsledelserne. Drøftelsen kan bl.a. komme ind på, hvordan det vil fungere på afdelingerne med opstart/introduktion fire gange om året (med så formodentligt færre HU-læger ad gangen), samt tilrettelæggelsen af opslag til introduktionsstillinger og skift imellem de forskellige underafdelinger,


Bemærkning fra VUS: Der er ikke noget formelt til hindre for gå tilbage til fire ansættelsesstartsdatoer, så længe vi holder os til de sædvanlige to ansættelsesrunder om året.

Beslutning

Udvalget behandlede forslaget om at genindføre tidligere praksis med to årlige ansættelsesrunder og fire forskellige datoer for ansættelsesstart for at tage pres fra afdelingerne ift. introduktion og oplæring af HU-lægerne. Forslaget kan formodentligt også højne uddannelseskvaliteten ift. at sikre bedre muligheder for sparring og videndeling imellem uddannelseslægerne, når de starter lidt forskudt af hinanden.


En potentiel ulempe kan være, at nogle uddannelseslæger søger hoveduddannelse midtvejs i deres introduktionsuddannelse, hvilket evt. kan gøre det sværere at vurdere deres samlede kompetenceopnåelse.


Det blev aftalt at gå over til fire datoer for ansættelsesstart fra næste runde 2023-1:

  • D. 1. maj og d. 1. juni for ansættelsesrunde 2023-1
  • D. 1. november og d. 1. december for ansættelsesrunde 2023-2


Herefter kan det overvejes, om startdatoer evt. skal ændres til d. 1. marts, d. 1. juni, d. 1. september og d. 1. december, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt efter en passende prøveperiode.


Mette udarbejder et forslag til fordeling af forløbene i runde 2023 til de forskellige startdatoer og rundsender til det samlede ansættelsesudvalg. Ledelsesrepræsentanterne kan efter koordinering med egen ledelse melde tilbage med accept eller evt. rettelser, gerne med egen cheflæge/ledende overlæge cc.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-116-22

9. Nyt fra VUS

Det indstilles,

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

NYT FRA VUS


Nye KBU tal (opdateret august 2022)

Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.


Runde

Nationalt*

VUR Nord**

Region Midtjylland**

Region Nordjylland**

1. halvår 2013

399

125

84

41

2. halvår 2013

385

118

82

36

1. halvår 2014

353

117

77

40

2. halvår 2014

335

109

75

34

1. halvår 2015

437

135

93

42

2. halvår 2015

533

162

111

51

1. halvår 2016

536

169

116

53

2. halvår 2016

641

208

140

68

1. halvår 2017

589

188

127

61

2. halvår 2017

634

208

138

70

1. halvår 2018

618

201

134

67

2. halvår 2018

734

241

163

78

1. halvår 2019

604

203

133

70

2. halvår 2019

639

218

146

72

1. halvår 2020

613

193

133

60

2. halvår 2020

675

227

152

75

1. halvår 2021

534

180

120

57

2. halvår 2021

745

245

162

83

1. halvår 2022

584

193

128

65

2. halvår 2022

663

232

154

78


*Antal tilmeldte til KBU


**Faktisk antal besatte forløb inkl. sammenhængende forløb i Region Nordjylland og Region Midtjylland


Midler til sprogundervisning til udenlandsk uddannede læger (april 2022)

I Region Midtjylland er det muligt at søge om 10.000 kr. til medfinansiering af et sprogforløb for uddannelseslæger. Afdelingen skal selv betale det resterende beløb. Det er en betingelse, at de kommunale sprogtilbud er opbrugt og at enhedens uddannelseskoordinerende overlæge har godkendt forløbet. Afdelingen vælger selv udbyder. Ved interesse for ordningen kan man kontakte Maja Bertz eller Kasper Hedegaard Clausen i VUS og høre nærmere.


Der findes ikke et lignende tilbud med centrale midler i Region Nordjylland, men der er muligheder for medfinansiering til lignende forløb på de enkelte enheder.


Specialevalgsdag 2022 (april 2022)

Sæt kryds i kalenderen den 17. november 2022 (eftermiddag), hvor Region Midtjylland holder den tilbagevendende specialevalgsdag.

Dagen foregår på Aarhus Universitetshospital. Og vanen tro vil der være mulighed for at høre oplæg om specialevalg og efterfølgende besøge specialernes stande. Videreuddannelsessekretariatet har sendt information ud til specialernes PKL'er og de specialespecifikke uddannelsesudvalg.


Beslutning

Grundet tidspres blev der kun kort orienteret fra punktet.


Der blev berettet om gode erfaringer med at tilbyde udenlandske uddannede læger supplerende sprogundervisning ved behov.

VUS kan kontaktes med henblik på ansøgning til medfinansiering til sprogundervisning af udenlandsk uddannede læger.


Orienteringen blev taget til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-259-18

10. Næste møde

Det indstilles,

at udvalget fastlægger en dato for næste uddannelsesudvalgsmøde.

Sagsfremstilling

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.


Konkrete datoforslag til næste uddannelsesudvalgsmøde kan eksempelvis være d. 8., 9. eller 11. maj 2023 (uge 19).

Beslutning

Det blev aftalt at afholde næste uddannelsesudvalgsmøde d. 8. maj 2023. Mødested kan med fordel være Regionshuset i Viborg.

Mette sender mødeinvitation ud via outlook.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-259-18

11. Eventuelt

Beslutning

Der var ingen punkter til eventuelt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-259-18

12. Skrivedag

Sagsfremstilling

Fælles skrivedag fra kl. 11.00

Efter uddannelsesudvalgsmøde fortsætter dagen med skrivemøde med yderligere deltagelse af VUS medarbejder Rune Kramer Knudsen, der vil hjælpe med bl.a. hvordan fordelingen af kompetencer kan tilgås.


Uddannelsesprogrammerne skal opdateres efter den nye målbeskrivelse. På indeværende skrivemøde arbejdes der med uddannelsesprogrammerne for hoveduddannelsen.


Nye elementer i målbeskrivelsen

Kompetencer inden for kunstig intelligens (AI) er bl.a. en del af den nye målbeskrivelse. Kunstig intelligens bliver allerede i dag brugt i scannere. Uddannelseslægen skal kun anvende AI på et brugerniveau. Kompetencen inden for hals-ultralyd udgår, da det i dag mest er øre-, næse- og halslæger, der foretager disse undersøgelser. Der er desuden sket en opdeling i diagnostik og monitorering af onkologiske sygdomme, da der for nogle sygehuse er fokus på enten diagnostik eller monitorering.

Der kan være behov for nye konkretiseringslister for de nye kompetencer i målbeskrivelsen. På baggrund af den nye målbeskrivelse skal der laves nye uddannelsesprogrammer for både introduktions- og hoveduddannelsen.


Udvalget sigter efter godkendelse i Udvalget for Godkendelse af Uddannelsesprogrammer (UGUP) til december. UGUP's møde er den 16. december med afleveringsfrist den 16. november. Uddannelsesprogrammerne skal være klar til nye hoveduddannelseslæger til maj 2023.

Beslutning

Kompetenceskemaet blev gennemgået.


Næstkommende møde i UGUP vil være d. 16. december 2023. Deadline er d. 16. november til Rune, VUS.

Det er PKL, som indstiller programmerne, så der skal påregnes tid til, at Arne kan gennemlæse og evt. tilrette programmer. Deadline for at sende uddannelsesprogrammerne til Arne er d. 1. november.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-259-18

13. Deltagere

Sagsfremstilling

Tilstede:

Arne Lücke, PKL (formand)

Annette Obel, UAO, AUH Neuroradiologisk afdeling

Louise Sigvardt, UAO, AUH Neuroradiologisk afdeling

Jeppe Bruun-Torjusen, UAO, RH Randers

Mahican Gielen, UAO, RH Nordjylland, Hjørring (deltog virtuelt)

Jette Madsen, UAO, HE Midt, Viborg

Iryna Baravitskaya, UAO, RH Gødstrup

Pia Ipsen, UAO, AUH

Sidse Bregendahl, UAO, AUH

Olga Tcacenco, UAO Aalborg UH


Elise Klæstrup, UKYL, AUH

Kristian Horsager, UKYL Silkeborg

Malene Aastrup, Yngre Radiologer RM


Mette Dahl Jacobsen, VUS (referent)

Rune Kramer Knudsen, VUS (til skrivemøde)


Afbud:

Shalini Singh, UAO, Silkeborg

Berit Kamilla Skov Gosvig, ledende overlæge, RH Horsens

Idris Akreyi, UAO, Aalborg UH

Camilla Bjerrekær, UKYL, HE Midt, Viborg

Marie schrøder, UKYL, RH Horsens


Ikke til stede:

Parul Gupta, UKYL, RH Nordjylland, Hjørring

Martin Kildahl Daather Gaardsvig, UKYL, RH Gødstrup

Kasper Alexander Nielsen, UKYL Aalborg UH

Tilbage til toppen