Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.

I udvalget finder du altid: 

  • PKL (formand) 
  • Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger 
  • Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen 
  • Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Oftalmologi - uddannelsesudvalg
den 4. oktober 2024 kl. 09:00
i Ikast Øjenklinik hos Christian Lahrman

 


Sagnr.: 1-30-72-212-22

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden (09.00-09.05)

Det indstilles,

at dagsorden godkendes

Sagsfremstilling

PKL byder velkommen.

Dagsordenen er vedlagt som pdf.

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-212-22

2. Opfølgning på referat fra seneste møde (09.05-09.10)

Det indstilles,

at udvalget følger op på relevante punkter fra mødet i februar 2024.


Sagsfremstilling

Referatet er vedlagt som pdf.

Beslutning

Der var ikke yderligere til referatet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-212-22

3. Nyt fra PKL (09.10-09.20)

Sagsfremstilling

PKL orienterer om nyt.

Beslutning

PKL, Kristine og Ilda deltager på årets specialevalgsdag. PKL opfordrer til at sprede ordet om specialevalsdagen.


Rapporten om revision af LVU er godkendt og offentliggjort. Forventningen er, at SST påbegynder arbejdet snarest. Første skridt bliver specialebeskrivelser og målbeskrivelser.
SST planlægger at med at starte med tre til fire specialer og baserer de fremadrettede skabeloner på baggrund af arbejdet med disse.


PKL deltager i udvalget i selskabet, der skal arbejde med speciale- og målbeskrivelse.

PKL forventer ligeledes at inddrage uddannelsesudvalget i arbejdet undervejs.


Tutorlægerne Peter Jeppesen og Thomas Ege har opsagt deres stillinger som tutorlæger. PKL takker for deres indsats i speciallægeuddannelsen. Peter har haft sin sidste HU-læge, mens Thomas netop har påbegyndt sit sidste uddannelsesforløb, hvilket han gennemfører.


UKO Anja Kirstein i Aalborg og PKL i IM: endokrinologi Bjarke Bruun har overtaget kursusledelsen af UAO-kurset. PKL opfordrer nyere UAO’ere til at deltage i kurset.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-504-22

4. Nyt fra VUS (09.20-09.30)

Sagsfremstilling

NYT FRA VUS



Genopslag og fleksforløb (april 2024)
Sundhedsstyrelsen har i en mail fra 30. januar 2024 præciseret, at et ubesat uddannelsesforløb kan genopslås frem til startdatoen for den efterfølgende ordinære ansættelsesrundes forløb. Det betyder, at genopslag kun kan ske fra ubesatte forløb fra den forrige ansættelsesrunde, dvs. eksempelvis fra ansættelsesrunden 2024-1 til 2024-2.


Ubesatte forløb, der ikke bliver opslået eller besat ved næstkommende ansættelsesrunde tilføjes i stedet flekspuljen og kan anvendes til at lave fleksforløb. Fleksforløb er hoveduddannelsesforløb, der er ubesatte i ét speciale, der omdannes til hoveduddannelsesforløb i et andet speciale.


Vær opmærksom på følgende i forbindelse med anvendelse af fleksforløb

  • Til fleksforløb kan kun anvendes forløbssammensætninger, der i forvejen er godkendte i den lægefaglige indstilling
  • Et fleksforløb skal skriftligt godkendes ved de involverede hospitalsledelser.
  • Der medfølger ikke medfinansiering eller andre yderligere centrale lønmidler.
  • Et speciale kan anvende fleksforløb, hvis der fra den seneste ansættelsesrunde ikke er nogen ubesatte forløb i specialet.


Kontakt din specialeansvarlig i VUS i god tid inden næste ansættelsesrunde, hvis der er ønske om at anvende et fleksforløb.


Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger (Maj 2024)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord for 1. halvår 2024 inkl. fleksforløb (Se bilag: Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - 1. halvår 2024). Tallene for 1. halvår 2024 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.


Regionale kandidatbanker - Udenlandsk uddannede læger (Maj 2024)

Region Midtjylland har i foråret 2024 etableret en regional kandidatbank til udenlandsk uddannede læger. Dermed har både Region Midtjylland og Region Nordjylland etableret regionale kandidatbanker for udenlandsk uddannede læger. Formålet med de regionale kandidatbanker er at skabe en platform, hvor hospitalsenhederne efter behov kan tilgå ansøgninger fra udenlandsk uddannede læger. I kandidatbankerne kan de udenlandsk uddannede læger søge følgende ansættelser:


Evalueringsansættelser af 2x6 måneders varighed


Region Midtjylland

  • KBU-lignende forløb for læger der er uddannet inden for EU, EØS og Norden, men som ikke har opnået autorisation og ret til selvstændigt virke i udlandet.
  • Evalueringsansættelse af 2x6 måneder for læger der er uddannet uden for EU, EØS og Norden.
  • Link til den regionale kandidatbank - Midtjob.dk


Region Nordjylland

  • KBU-lignende forløb for læger der er uddannet inden for EU, EØS og Norden, men som ikke har opnået autorisation og ret til selvstændigt virke i udlandet.
  • Evalueringsansættelse af 2x6 måneder for læger der er uddannet uden for EU, EØS og Norden.
  • Link til den regionale kandidatbank - rn.dk/kbu-udenlandsk-uddannet-læge


Evalueringsansættelser af 1x6 måneders varighed


Region Midtjylland og Region Nordjylland

  • Evalueringsansættelse af 6 måneder for speciallæger der er uddannet uden for EU, EØS og Norden, hvis speciale er anerkendt i Danmark og har en minimumvarighed svarende til den danske speciallægeuddannelse.
  • Link til den regionale kandidatbank - Midtjob.dk


Der kan rettes henvendelse til VUS@stab.rm.dk (Region Midtjylland) og christoffer.knudsen@rn.dk (Region Nordjylland) ved spørgsmål om de regionale kandidatbanker.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.


Vedr. udenlandsk uddannet læger giver udvalget udtryk for, at de generelt har haft gode erfaringer med de udenlandsk uddannet læger, de har været med til at uddanne. Afdelingerne oplever dog, at det er svært at få evalueringsansættelser til at hænge sammen grundet presset økonomi.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-212-22

5. Uddannelsesnyt fra afdelinger/ praksis (09.30-10.00)

Sagsfremstilling

Hver afdeling/ praksis orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen/praksis.

Beslutning

Aalborg

Vagtstruktur: Afdelingen har netop indført en ny vagtstruktur pr. 1, september 2024. Nu er forvagter på i 24 timer og har fri dagen efter. Der er fortsat en bagvagt på tilkald (enten speciallæge eller HU på sidste år og en kirurgisk bagvagt, der er speciallæge. Den nye struktur skal gerne afhjælpe byrden ved at have vagt en hel weekend. Der vil muligvis komme en proces med mere formaliseret opgørelse over vagtbelastning i de forskellige vagtlag.


En del speciallæger er stoppet i afdelingen. Det giver lidt mere pres på de tilbageværende speciallæger bl.a. ift. uddannelsen. Der er gang i rekruttering af nye speciallæger til afdelingen.


Kompetencetavle: Afdelingens ene UKYL har netop fået etableret en kompetencetavle, der skal hjælpe med struktur hos uddannelseslæger og speciallæger ift. at have overblik over, hvilke kompetencer, der er fokus på, hos de enkelte uddannelseslæger. Tavlen gennemgås hver mandag og opdateres hver måned ift. overblik.


UKYL Jesper tager billede og sender til AUH.


Afdelingen overvejer en form for oversigt over ansatte læger på afdelingen og evt. øvrige personalegrupper. Bl.a. med inspiration fra AUH. Det kan både være analogt og digitalt.


Mikroskop kursus: Chris og Nina afholder kurset i efteråret. Chris overvejer at koble noget følgeforskning på kurset ift. effekt af kurset.


Derudover planlægger afdelingen med at sætte et træningsmikroskop op på afdelingen, således der er mulighed for træning bl.a. i vagttid. Det kræver dog, at det er yderst tilgængeligt på afdelingen.


AUH anvender kunstige/modeløjne på deres kurser. AUH deler kontaktoplysninger på leverandør med Aalborg.


AUH

Afdelingen er i gang med en ny vagtopgørelse på tværs af AUH og Gødstrup. Det er uvist om det får betydning for vagtstrukturen. Forventningen er dog at vagttid i Gødstrup begrænses, hvilket vil betyde at flere patienter skal sendes til AUH i vagttid.


Afdelingen vil gerne se nærmere på feedback-strukturen i afdelingen. Bl.a. med en mere systematiseret feedback-struktur.


Til inspiration drøftes 3-4 uddannelseslæger på hvert overlægemøde i Aalborg. Drøftelsen tager udgangspunkt i et fast skema med fem temaer, der alle kan vurderes til under, på og over niveau. Derefter har hovedvejleder til opgave at give feedback til den enkelte uddannelseslæge.


På AUH starter man op med årlige uddannelsesstatus-møder mellem afdelingen, UKO og lægefaglig direktør. Det vedrører både lægelig videreuddannelse og al anden uddannelse på afdelingen.


Afdelingen skal til at evaluere deres arbejde med invers feedback.


Tutorlægerne (Christian og Peter)

Ikast: praksis har senest haft to forløb med fire måneders overlap. Det har fungeret rigtig godt for de to uddannelseslæger, der har haft god gavn af overlappet. Praksis havde ikke flere patienter end ellers, hvilket gav mere tid til supervision og uddannelse. En udfordring er dog, at det er svært at finde tilstrækkeligt med OP-procedurer til to uddannelseslæger. Hvis praksis skal have to på én gang igen, vil man gerne se på OP-planlægningen i tiden op til, at uddannelseslægerne kommer.


Peter har solgt sin praksis i Brønderslev og derfor sagt op som tutorlæge. Peter har været glad for at være tutorlæge og takker for det gode samarbejde. Alt i alt har det været en positiv oplevelse for Peter og klinikken at være en del af speciallægeuddannelsen.


Udvalget drøftede kort hvor meget af den tidlige hoveduddannelse en HU-læge skal have gennemført for at gå videre til praksis. Det er særligt relevant ift. barsler.

Praksis vil gerne have uddannelseslæger, der har gennemført mest muligt af tidlig HU.


Udvalgte vendte ligeledes kort, hvorvidt man skal arbejde mere struktureret på at give introlæger mulighed for at besøge praksis. Herudover kan udvalget godt se værdi i, at HU-lægerne undervejs i den tidlige hoveduddannelse besøger praksis et par dage eller løbende.


Gødstrup

Afdelingen har fået indført morgenkonference hver morgen, til forskel til to gange om ugen. Vagtprogrammet bliver gennemgået og relevante patienter drøftes.


Afdelingen har desuden:

- en gang om ugen dagens case

- en gang om måneden journal club (den sidste time af alm. arbejdstid)

- undervisning en gang om måneden i samarbejde med UAH, Randers og Silkeborg


For nuværende er den ugentlige gennemgang af lærebog suspenderet da afdelingen kun har én uddannelseslæge. Udvalget forslog, at uddannelseslægen i stedet bliver koblet på samme undervisning, blot på AUH.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-212-22

6. 360 graders evaluering med ledelsesfokus - opfølgning (10.00-10.30)

Sagsfremstilling

På sidste møde i udvalget gav UKO Anja Kierstein en introduktion til den nye 360 graders spørgeramme. Udvalget arbejdede efterfølgende med at identificere de øvebaner, som gør sig gældende for ledelsesfokus.


Følgende øvebaner blev nævnt:

Samarbejde - tværfaglig

Konferencer – fremlæggelse og styring

Undervisning

Administrative opgaver

Arbejdstilrettelæggelse

Bevarelse af overblik

Følge op på patientforløb

Uddelegering

Ansvarsområder

Indgå i specialeselskabets arbejde

Akutfunktion

Parallelspor

Visitation

Medicinstuderende

Sygdomsdækning/vagtplanlægning


Udvalget besluttede ligeledes, at den nye 360 graders evaluering som udgangspunkt skulle gennemføres i den lange ansættelse på universitetshospitalsafdelingen. På den måde kan der arbejdes med øvebanerne/opmærksomhedspunkterne både i praksis og i den sidste ansættelse.

Tidsplanen for gennemførelse af de to spørgerammer blev dermed at den generelle spørgeramme gennemføres efter ca. ét år i første ansættelse, mens ledelsesspørgerammen gennemføres med ca. et ½ år tilbage i samme ansættelse.


På dagens møde genbesøges punktet og hver afdeling kan give en opfølgning på om der er sket noget nyt på området siden sidst. Er man f.eks. begyndt at arbejde med spørgerammen/øvebanerne? Hvordan går det med uddannelse af de nye facilitatorer? Osv.


Beslutning

Herunder fremgår status fra de tre afdelinger:


Aalborg: Afdelingen har to facilitatorer til den oprindelige spørgeramme, hvilket ikke opleves at være tilstrækkeligt ift. omfanget af 360 graders-vurderinger. Udfordringen er pt. at der er mange, der skal have den oprindelige 360 graders evaluering. Afdelingen er i tvivl om de kan nå at blive klar de første sene HU-læger, skal have den nye spørgeramme bl.a. ift. at få uddannet facilitatorer.


Aarhus: UAO er i gang med den nye spørgeramme og er uddannet facilitator i den. Hun oplever dog, at det er svært at omstille ens måde at give feedback på til den nye spørgeramme.


Gødstrup har endnu ikke haft mulighed for at anvende den nye spørgeramme.


Generelt oplever afdelingerne, at den nye spørgeramme giver god mening, bl.a. ift. at forberede snarlige speciallæger på deres rolle når de ansættes som afdelingslæger.


Kurset som facilitator ift. den nye spørgeramme tager 1 dag.


Punktet tages op igen senere, ved behov.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-280-18

7. Dimensioneringsplan (10.30.-10.45)

Sagsfremstilling

På sidste møde drøftede udvalget den kommende dimensioneringsperiode fra 2026 og ønsker til denne.

Gødstrup vil gerne have ½ i-stilling mere af minimumsdimensioneringen - de har pt. 1,5 i-stilling på afdelingen. Argumentet for opdimensioneringen er, at det rent uddannelsesmæssigt vil give et bedre miljø for i-lægerne, når der er ansat to ad gangen. Som det er nu, er der skiftevis to og en ansat i i-stillinger på afdelingen. Derudover ligger der også et argument ift. geografisk at kunne lægedække området i og omkring Gødstrup. Problemstillingen har tidligere være drøftet i udvalget, og der er ikke umiddelbart andre afdelinger, som vil afgive en ½ stilling. Deraf opstod et ønske om en evt. opdimensionering af introduktionsstillinger i specialet i den kommende dimensioneringsperiode.


Man besluttede at genbesøge punktet på dette møde mhp. information om processen for arbejdet med dimensioneringen for næste periode.


VUS har følgende information:


Orientering om arbejdet med kommende dimensioneringsplan

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at det forventes, at arbejdet med den kommende dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen fra 2026 og frem igangsættes i efteråret 2024 og at en ny dimensioneringsplan offentliggøres marts 2025. Tidsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i, at den kommende dimensioneringsplan udarbejdes på baggrund af gældende Lægeprognose 2021-2045. Fra Sundhedsstyrelsen er VUS blevet oplyst, at planen er, at høringsprocessen sættes i gang i løbet af september og at man i den forbindelse vil sende høring ud til specialeselskaberne i første omgang. Regeringens udspil til en ny sundhedsreform kan dog sandsynligvis forventes at spille ind på dimensioneringsplanen.


PKL ville desuden også forsøge at indhente viden om processen gennem specialeselskabet.


Beslutning

SST har netop sendt en høring ifm. den kommende dimensionering ud.


I Region Midtjylland er høringen netop sendt videre til hospitalerne.

Derudover bliver specialerådene involveret. PKL’rne bliver desuden orienteret.


Opfordringen til udvalget er at forsøge at påvirke via hospitalsledelserne og via eget selskab.


Der er i udvalget opbakning til at Gødstrup får 1/2 yderligere introstilling. Bl.a. med henblik på at give en bedre synergi mellem uddannelseslægerne.

Argumenter for yderligere introstillinger i specialet kunne være at Gødstrup lægger perifært og det vil give en bedre uddannelse, hvis der er introlæger på én gang.


Udvalget skal være opmærksom på, at de pt. har god søgning til HU, og at Gødstrup ikke anvender den maksimale dimensionering for introstillinger. Det er to elementer der alt andet lige taler imod en udvidelse. Det skal specialet være opmærksomt på i dialogen med hospitalsledelser og selskabet.


VUS oplyste desuden ift. den nuværende fordeling af introstillinger i specialet i VUR Nord, at Region Nordjylland har en forholdsmæssig større andel af introstillingerne end fordelingsnøglen foreskriver.


Fordelingsnøglen mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland foreskriver 2/3 af stillingerne i Region Midtjylland og 1/3 i Region Nordjylland.


Aalborg har pt. 4 ud af 10,5 introstillinger (min) i VUR Nord. Det svarer til 38 %.


Hvis man skal følge fordelingsnøglen, ville man skulle flytte 0,5 introstilling (min) fra Region Nordjylland til Region Midtjylland. Det kunne være en løsning på udfordringen med antal introstillinger i Gødstrup.


UAO’erne i Aalborg vil vende muligheden med afdelings- og hospitalsledelsen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-212-22

8. Ansættelsesprocedure vedrørende tutorlæger i VUR Nord (10.45-11.00)

Sagsfremstilling

Under punktet drøftes processen med ansættelse af nye tutorlæger i Videreuddannelsesregion Nord.

Beslutning

Forventningen er at processen bliver den samme som tidligere.


- Udkast til opslag og proces sendes til udvalget md henblik på bemærkninger.

- Nedsættelse at bedømmelsesudvalg. Der bliver: Dorte, Søren, Veronica og UKYL Thomas)

- Opslag af stillingen slut oktober.

- Dato for første udvælgelse 12. december 15.00-17.00 online. Dette tjekkes med Helle Ø inden endelig beslutning.

- Dato for endelig bedømmelse: Foreløbigt 3. feb. 2025 i forlængelse af ansættelsessamtaler ca. 1,5 time fra 15.30 (mulighed for online)


Chris kontakter Helle med datoer for besøg i løbet af uge 41.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-212-22

9. Rundvisning og præsentation af Ikast Øjenklinik (11.00-11.30)

Beslutning

Udvalget takker Christian for at være vært og vise rundt i klinikken.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-212-22

10. Frokost (11.30-12.00)

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-212-22

11. Uddannelse og produktion (inklusiv anti-VEGF) – drøftelse af udfordringer (12.00-12.20)

Sagsfremstilling

Udvalget har de seneste møder drøftet omfanget af injektioner på afdelingerne, og hvordan det kan påvirke opgaverne på afdelingerne og dermed uddannelseslægernes opgaver herunder AMD. Under punktet drøftes eventuelle udfordringer vedr. uddannelse og produktion (inklusiv anti-VEGF).

Beslutning

I Aalborg kører man tre faste stuer med injektioner. To af stuerne køres af medicinstuderende, mens den tredje stue køres af uddannelseslæger. Injektioner fylder derfor fortsat meget i dagligdagen for uddannelseslæger i Aalborg. Det opleves fortsat som at være mere end det behøver ift. uddannelsen.


På Gødstrup er det sygeplejersker og medicinstuderende, der håndterer injektioner.


På AUH er det sygeplejersker, der håndterer injektioner. Det er dog en del af introlægerne uddannelse. Derefter er det uddannelseslægen eget ansvar at vedligeholde kompetencen.


Praksis er åben overfor at overtage en delmængde af injektionerne. Et forslag kunne være at første injektion håndteres på hospitalet, mens de øvrige foregår i praksis. Der er dog en opmærksomhed på, at injektioner er en højtspecialiseret funktion.



Udvalgte drøftede hertil sammenhængen og sammenspillet mellem drift og uddannelse – både den præ og postgraduate uddannelse. Drøftelsen tog både udgangspunkt i drøftelser i Aalborg og regeringens forslag om at udvide antal medicinstuderende på Aalborg Universitet.


På AUH indgår Øjenafdelingen ikke systematisk i uddannelsen af medicinstuderende.


I Aalborg har afdelingen medicinstuderende hele året og en del af speciallægerne oplever at have medicinstuderende med sig på daglig basis i semestertid. Det er givende, men det kan både tage tid fra uddannelseslægerne og det kan nå et stadie, hvor man er fyldt op mentalt.


Uddannelseslægerne har ligeledes medicinstuderende med. Dog i et mindre omfang. Uddannelseslægerne er glade for at have medicinstuderende med rundt, da man lærer meget af det. Samtidig er det med til at understøtte rekruttering til specialet.


Der er en opmærksomhed på hvorvidt et øget optag på Aalborg Universitet vil presse afdelingen yderligere.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-212-22

12. Opfølgning/feedback på Uddannelseslæge.dk (12.20-12.30)

Sagsfremstilling

Implementeringen af Uddannelseslæge.dk giver indimellem udfordringer for brugerne. Dette punkt kan bruges til at udveksle erfaringer mellem udvalgets medlemmer fra arbejdet med Uddannelseslæge.dk, mhp. at lære af hinandens bud på problemløsninger.

Oplever man aktuelle udfordringer, som ikke kan løses med hjælp fra hinanden, henvises der altid til at kontakte supportteamet for Videreuddannelsesregion Nord​ på telefon: +45 78 41 08 00 eller på email: vus@stab.rm.dk / uddannelseslaege@rm.dk


Beslutning

Afdelingerne i Region Midtjylland mangler en god erstatning for RMUK, ift. et samlet overblik over status for uddannelsesplaner for alle uddannelseslæger på afdelingen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-212-22

13. Opfølgning på overlevering mellem afdelinger/praksis – uddannelseslægernes oplevelser (12.30-12.35)

Sagsfremstilling

På sidste møde aftalte udvalget at beholde punktet ang. ordningen med overlevering mellem afdelinger og praksis med fokus på uddannelseslægernes oplevelser, på dagsordenen, så der en gang halvårligt er mulighed for at evaluere på ordningen. Akkurat som på sidste møde, bedes afdelinger og tutorlæger have talt med deres uddannelseslæge om, hvordan de oplever overleveringen inden mødet.

Beslutning

Der er fortsat opbakning til overlevering mellem delansættelser.


I dag fungerer samtalerne relativt uformelt og uden en fast skabelon.


Udvalget kan godt se mening i at have et fast skema som er udfyldt forud for en samtale evt. af uddannelseslægen selv og dertil lade justerings- og slutsamtalen ligge til grund for hvad der vendes ifm. overleveringen.


AUH har teten ift. en form for skabelon.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-212-22

14. Feedback på Uddannelsesudvalgsmøder (12.35-12:50)

Sagsfremstilling

Udvalget giver feedback på uddannelsesudvalgsmøderne i form af:

a. indhold

b. varighed

c. lokalitet

d. etc.

Beslutning

Udvalget vil gerne fortsætte med at holde møder på skiftende geografier.


Forslag til kommende emner

- AI

- Work-lige balance

- Kompetencevurderingsredskaber


Gerne med eksterne oplægsholdere.


Udvalget oplever at møderne er gode, med relevante emner og indhold.


Udvalget bakker op om 2 møder om året.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-212-22

15. Næste møde

Sagsfremstilling

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.

Beslutning

28. marts 2025 kl. 9.00-14.00 på AUH. AUH står for lokale og forplejning

Gerne med ekstern oplægsholder om relevant emne.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-212-22

16. Eventuelt

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-212-22

17. Deltagere

Sagsfremstilling

Tilstede:

Chris Bath Søndergaard(PKL)

Søren Malling (UAO Aalborg UH)

Ligor Pradeep Kiruparajan (UAO, Aalborg UH)

Thomas Lohne (UKYL Aalborg)

Jesper Erich Emanuel Wesierski (UKYL Aalborg)

Dorte Ancher Larsen (UAO AUH)

Rikke Kongshaug Stoltz (UKYL RH Gødstrup)

Christian Lahrmann (Tutorlæge Ikast)

Peter Jeppesen (Tutorlæge Brønderslev)

Charlotte (UKYL AUH)

Trine Kirkegaard Petersen (VUS, referent)



Afbud:

Niklas Telinius (UKYL, AUH)

Michael Lindholt (Tutorlæge, Aarhus)

Veronica Holm (UAO RH Gødstrup)

Thomas Ege Nielsen (Tutorlæge, Randers)

Daniel Becker (UKYL, Aalborg)


Tilbage til toppen