Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Anæstesiologi - uddannelsesudvalg
den 6. februar 2023 kl. 09:00
i Aalborg Universitetshospital: lokale 405 i Forskningens Hus, Søndre Skovvej 15, 9000 Aalborg

 


Sagnr.: 1-30-72-232-22

1. Velkomst

Sagsfremstilling

Velkommen, navnerunde, valg af dirigent, godkendelse af referatet fra sidste møde 8. december 2022 og dagsordenen til dette møde

Beslutning

Jacob blev valgt til dirigent.


Der blev budt velkommen til mødet og indledt med en kort præsentationsrunde.


Dagsorden og referat blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-232-22

2. Kompetenceopnåelse

Sagsfremstilling

Har vi udfordringer med opnåelse af kompetencer pga manglende procedure pga mangel på anæstesisygeplejersker og udflytning af opgaver til det private marked?


I Øst er flere af de kirurgiske specialer bekymrede for, at "lette" operationer flyttes ud i privat regi, hvilket giver udfordringer for opnåelse af ukomplicerede basale kompetencer. Ser vi samme udfordringer for anæstesiologer i Videreuddannelsesregion Nord? Se vedhæftede fra Videreuddannelsesregion Øst

Beslutning

Der blev berettet om mangel på OP sygeplejersker i Hjørring med en lavere produktion/færre procedurer til følge. De introlæger, som bliver færdige til foråret, er derfor bagud på procedurer og der arbejdes i øjeblikket på at indhente kompetenceopnåelsen og samtidigt have for øje, at kommende introlæger også skal tildeles et tilstrækkeligt antal procedurer. Der kan tilbydes ophold i Farsø og Frederikshavn, hvilket giver mulighed for at se de procedurer, som finder sted på de matrikler.


Det blev fortalt, at AUH ikke oplever problemer med at sikre tilstrækkeligt antal procedurer til HU-lægerne for at sikre den påkrævede kompetenceopnåelse, hvorved der ikke opleves problemer med basisuddannelsen.


Det blev drøftet, at der også skal tages højde for den geografiske forskel på Videreuddannelsesregion Øst og Nord ift. fleksibilitet og løsningsmodeller på sikring at procedurer. Det blev italesat, at der i Nord er godt fokus på at tilbyde uddannelseslægerne fokuserede ophold eller lignende, hvis det opleves nødvendigt ift. kompetenceopnåelse. Det er også gængs praksis, at dagkirurgisk afsnit ved behov aflaster ift. relevante procedurer.


Opsummeret oplevede udvalget ikke behov for at tilbyde HU-læger ophold i privat hospitalsregi for at se specifikke procedurer og det blev umiddelbart vurderet gældende for intro-læger også, da de stadigt kan bedøve til flere forskellige procedurer "derhjemme". Der opleves også et stigende kompleksitet indenfor procedurerne, hvilket kan givet øget læringsmuligheder. Det blev også pointeret, at et systematisk samarbejde med privathospitalerne vil kræve et formaliseret uddannelsesmæssigt setup med UAO/UALO, uddannelsesprogrammer mv.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-232-22

3. Nyt fra VUS

Sagsfremstilling

v. Mette Dahl Jacobsen

Beslutning

Der blev kort orienteret om, at tilmeldingen til MUK 2023 åbnede for en uge siden (uddybende tekst nedenstående):


MUK 2023

I Videreuddannelsesregion Nord er vi igen gået gang med at arrangere den store danske fælles medicinsk uddannelseskonference om lægeuddannelsen (MUK2023) for alle aktører i den præ- og postgraduate lægeuddannelse. MUK2023 afholdes d. 24.-26. september 2023 i Aarhus.


Tilmelding åbner den 1. februar 2023 via www.rm.plan2learn.dk, hvor man skal søge på "MUK2023"

Formålet med MUK2023 er at inspirere til videreudvikling og nytænkning af den lægelige uddannelse fra studie over videreuddannelse til efteruddannelse.

Konferencens overordnede tema er: ”Hvordan skaber vi lægers uddannelse i fremtiden - sammen?”. Invitation til MUK2023 er vedhæftet som bilag.


Genopslag til ansættelsesrunder blev drøftet og Simon tilbød at være tovholder på evt. videre anmodning herom.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-232-22

4. PAUSE

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-232-22

5. Uddannelseslæge.dk

Sagsfremstilling

Uddannelseslægen.dk, oplæg v. Bertil Krogh (VUS) og deltagelse af Christoffer Knudsen (Mennesker og Organisation, Region Nordjylland)

  • Herefter "workshop / hands on" – medbring gerne computer

Beslutning

Punktet blev indledt med et kort oplæg om uddannelseslaege.dk, set ud fra brugerperspektivet fra både UAO/UALO og uddannelseslæge.


Der blev bl.a. oplyst følgende:

  • Evalueringsdelen i systemet bliver snart lanceret og der planlægges med et fremadrettet arbejde med at specificere evalueringerne. Det har hele tiden været muligt for uddannelseslægerne at evaluere "bag kulisserne".
  • Det er muligt at indberette fejlmeldinger til UL@rm.dk til VUS. Det er muligt at indhente hjælp ved VUS og Region Nordjylland.
  • VUS kan foretage en administrativ godkendelse af kompetencer, såfremt disse ikke er blevet automatisk overflyttet fra det gamle system.


Uddannelseslæger har fået oploadet noter (notater) dvs. filer fra gamle systemer, som er blevet overflyttet. Nogle kan opleve ikke at have fået flyttet alle deres egne noter. Det er ikke muligt at se vejledernoter tilbage i tiden, men dette vægtes højt i det fremadrettede arbejde. HU-lægerne skal beholde alle overflyttede filer indtil speciallægeanerkendelse. Holger blev valgt som tovholder på videreformidling heraf. Det er en anden mulighed at oploade dokumenter i pdf filer.


Følgende fremtidige arbejdsområder blev bl.a. præsenteret:

  • Mini-CEX kommer først senere. Det er muligt at oploade selve papiret, hvilket suppleres med et elektronisk felt senere.
  • Fremsøgning af tidligere uddannelseslæger kan ske 12 måneder tilbage i tiden. Der arbejdes på at ændre visningen, så UAO/UALO kun ser de aktive uddannelseslæger og så kan klikke tidligere HU-læger (maks 12 måneder tilbage i tiden) frem.
  • Overblikket over ventende kompetencer vil blive indsnævret, så UAO/UALO kun kan se de klarmeldte kompetencer, som er relevante at godkende på egen afdeling (hvis de ikke godkendes i planlagt delansættelse, overflyttes de til 'øvrige kompetencer'). Derefter kommer der også en notifikation, når kompetencerne klarmeldes.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-232-22

6. Inspektorbesøg i Aarhus

Sagsfremstilling

Inspektorbesøg i Aarhus, v. de fem UAO'er

Beslutning

Det blev aftalt, at Gødstrup præsenterer eget inspektorbesøg på næste uddannelsesudvalgsmøde i maj 2023.


Det seneste inspektorbesøg i Aarhus blev præsenteret:

  • Der blev afholdt samlet inspektorbesøg med program over tre dage i marts 2022.
  • Det drejede sig om et opfølgende besøg efter seneste inspektorbesøg i 2020.
  • Indeværende besøg resulterede i tre fokusområder: Forskningstræningsmodulet, faculty development (bl.a. at sikre vejlederkurser til alle) og fremtidig organisationsstruktur for lægelig videreuddannelse (der er nu UAO'er i alle afdelinger og planlagt onboarding forløb).
  • Næste inspektorbesøg er planlagt til om fire år.


Indsatsområder samt plan/status herfor blev gennemgået for de enkelte afsnit. Det blev anbefalet at formulere egne indsatsområder og forslag til plan/løsningsmodel inden inspektorbesøg og fremlægge planen for inspektorerne under besøget, fx via dropbox.


Kompetenceopnåelse indenfor sundhedsfremmer og hvordan denne kan behandles/opnås indenfor specialet blev drøftet.


Det blev drøftet, hvordan et inspektorbesøg bedst kan arrangeres/forberedes. Det blev vurderet som gavnligt med grundig forberedelse inden besøget, både for afdelingen og inspektorerne. Inspektorrapporten blev efter besøget på AUH sendt ud til alle UAO'er/UALO og HU-læger til orientering og videreformidling til relevante parter.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-232-22

7. Bordet rundt

Sagsfremstilling

Bordet rundt, hvad rører sig på afdelingerne? v. alle

Beslutning

Der blev berettet om uddannelsesmæssige nyheder og tiltag på hospitalsenhederne:


RH Randers:

  • Der arbejdes med at indføre ny vagtstruktur med to speciallæger i vagt, hvilket også påvirker uddannelsesstrukturen. Ændringerne har givet gode overvejelser ift. samtidigt at sikre og bedre kvaliteten i uddannelsen.


RH Nordjylland:

  • Det er et fokusområde at få etableret en boligvagt, idet der opleves udfordringer med lægebilslæge som fungerende bagvagt.
  • Afdelingen oplever en god bemanding af HU-læger for tiden, hvilket også kan udfordre kompetenceopnåelsen på bestemte procedurer fx epidural.


Aalborg UH:

  • Afdelingen oplever fortsat udfordringer med begrænset dagtidsfremmøde ift. uddannelse. Der arbejdes videre med bedst muligt at imødekomme udfordringen.
  • Der implementeres ændringer i afdelings- og ledelsesstrukturen, også med henblik på udflytningen til NAU.


RH Gødstrup:

  • Der er ændret på uddannelsesstrukturen, så HU-lægerne nu er tre måneder på intensiv og går i vagt med dækning af to speciallæger i vagtlaget. Intensiv har tilknyttet en speciallæge til at håndtere uddannelsen under opholdet.
  • Der arbejdes med at få de fysiske rammer helt på plads, så I-lægerne får mulighed for at gå i vagt (med speciallæge som bagvagt).


RH Horsens:

  • Der opleves et godt nuværende læringsmiljø og god dækning af uddannelseslæger.
  • Der har været udarbejdet en belastningsopgørelse på speciallæge niveau, hvilket evt. resulterer i en ændret vagtstruktur.


Viborg:

  • Der opleves en god bemanding på uddannelsessiden, hvilket giver godt flow af yngre læger.
  • Der er fokus på efteruddannelse på afdelingen.


Aarhus UH:

  • Syd: Uddannelsesmæssigt ses der frem til at ledergruppen kommer på plads ift. fremtidig fordeling af HU-læger på ugeplanen. Der vurderes gode uddannelsesforhold.
  • Øst: Fra 1. maj oprettes der boligvagt for afdelingen, hvilket vurderes positivt for læringen indenfor akut obstetrik ift. at bevare kendskab til området.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-232-22

8. FROKOST

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-232-22

9. Padlet

Sagsfremstilling

Den anæstesiologiske Padlet, hvordan går det? v. Nette Møller Nielsen

Beslutning

På seneste møde blev det aftalt at arbejde videre med en padlet til deling af uddannelsesmæssige informationer og det foreløbige udkast blev præsenteret.


Padletten skal fungere som en opslagstavle med læseadgang for alle, hvor redigereringsansvaret er fordelt på få personer.


Der var enighed om, at denne padlet er forbeholdt URSARN materiale og det blev drøftet, hvorvidt der skal indsættes en fane mere ift. fx generelle anbefalinger fra URSARN, fx høringssvar til dimensioneringsplan eller kort opsummering fra møderne i URSARN.


Det blev aftalt, at der udsendes link til padlet og at denne offentliggøres.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-232-22

10. Nyt fra I-lægerne

Sagsfremstilling

Nyt fra I-lægerne.


v. I-læger fra Gødstrup, Horsens og Hjørring (ifølge I-lægerepræsentationen i URSARN)

Beslutning

I-lægerne fortalte om deres vinkel på uddannelsesforholdene:

I Horsens opleves der godt uddannelsesmiljø, sikker kompetenceopnåelse og god tilfredshed med kurserne. Der er for tiden fokus på trivsel og arbejdsmiljø fx i form af temadag.


Holger oplyste, at der på AUH påbegyndes en undersøgelse blandt HU-lægerne for at afdække den aktuelle interesse/behov for deltid. Det blev vurderet, at spørgsmålet om deltid ikke fylder så meget under introduktionsuddannelsen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-232-22

11. Kompetencevurderingsredskaber

Sagsfremstilling

Gennemgang af og diskussion om specifikke kompetencer, del 1: Mini-CEX og generel vurdering, v. alle


Hvordan bruges de to kompetencevurderingsredskaber på de forskellige afdelinger? Hvordan fungerer det? Bliver specielt de generelle vurderinger efterspurgt og brugt på nye afdelinger?

Beslutning

Forskellige tilgange til at anvende de to kompetencevurderingsredskaber blev drøftet.


Generel vurdering:

  • Syd, AUH har erfaringer med, at vurderingen bliver mere nuanceret, når der suppleres med prosatekst. Vurderingen medsendes til næste afdeling og bruges også til gennemgang af HU-lægerne.
  • HLK, AUH arbejder på at få snakket om vurderingen på speciallægeniveau, hvilket vurderes relevant på en afdeling med blandede specialer.
  • Vurderingsredskabet blev italesat som et brugbart samtaleredskab i de uddannelsesforløb, hvor der kan være udfordringer på kompetenceopnåelsen eller i forbindelse med struktureret overlevering, idet den generelle vurdering er god ift. bedømmelse på et mere overordnet plan end opnåelse af de enkelte kompetencer.
  • Der blev delt gode erfaringer med, at HU-lægen selv udfylder et udkast til skemaet, som godkendes af hovedvejleder i forbindelse med samtale om de forskellige vurderingsområder. Det er mestendels uddannelseslægens redskab til at være opmærksom på aktuelle forbedringspotentialer/fokusområder, som der kan arbejdes videre med.
  • Den generelle vurdering kan også blive gennemgået af speciallægegruppen som helhed for et bredt perspektiv/sikre nuanceret feed back.


Mini-CEX

  • AUH udtrykte ønske om at bruge vurderingsredskabet i større udstrækning.
  • Mulighederne for at bruge redskabet i forskellige sammenhænge og kontekster blev drøftet. Det kan være med en opmærksomhed på at inddrage mini-CEX'en fra starten af vagten og derefter evaluere i samråd med uddannelseslægen ved vagtens afslutning.
  • Mini-CEX'en kan evt. udfyldes i samarbejde med andre faggrupper fx koordinerende sygeplejerske, også ift. en vurderingen af uddannelseslægens kommunikation med andre faggrupper.
  • Kompetencevurderingsredskabet kan også være en del af justeringssamtalen, hvor uddannelseslægen tager referat til egen læring.


Der blev vedtaget forslag om at gennemgå kompetencevurderingsredskaberne løbende på kommende URSARN møder til videndeling og inspiration.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-232-22

12. Status på uddannelsesprogrammer

Sagsfremstilling

v. alle


Der skal være godkendte uddannelsesprogrammer for alle opslåede uddannelsesforløb. Alle uddannelsesprogrammer skal godkendes af Udvalget for Godkendelse af Uddannelsesprogrammer (UGUP) og skal revideres ved behov (fx ved omstrukturering, sammenlægninger o. lign.), og som minimum hvert 3. år.


Både introduktions- og hoveduddannelsesprogrammer i specialet er godkendt i tidsperioden 2018-2020 og det er derfor tid til en gennemgang af programmerne og indarbejdelse af evt. relevante opdateringer. Der kan være nogle afdelinger, som implementerer en uddannelsesmæssig omstrukturering i øjeblikket, hvor det giver god mening at afvente denne inden opdatering af programmerne.


Udvalget bedes drøfte behov for opdatering af programmerne og aftale en tidsplan herfor.

Link til skabelon for uddannelsesprogrammer
https://www.videreuddannelsen-nord.dk/postgraduat-klinisk-lektor/uddannelsesprogrammer/

Beslutning

Det blev aftalt, at alle gennemgår de nuværende uddannelsesprogrammer for egen afdeling og indarbejder evt. relevante ændringer med deadline d. 9 maj 2023 for indsendelse til VUS.

Universitetshospitalerne og regionshospitalerne opdaterer hver sin del af HU-programmerne og sammensætter (Universitetshospital) disse inden indsendelse til VUS.

De generiske afsnit med forkortelser – tilrettes ved VUS ift. nye UAO/UALO titler og It-systemer fx RMUK.


Carsten har udarbejdet udkast til det præhospitale område, som kan kopieres og indsættes.


Der var en opmærksomhed på, at uddannelsesprogrammerne tilknyttet 2013 målbeskrivelsen evt. snart skal slettes fra VUS hjemmside.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-232-22

13. Eventuelt

Beslutning

Der blev delt nogle punkter fra FYA:

  • Undersøgelse blandt I-læger vedr. trivsel
  • Mulighed for at søge midler til exchange program igennem NYA.
  • Kompetenceopnåelsen under introduktionsuddannelsen i VUR Øst er blevet behandlet i FYA
  • FYA symposium i maj 2023.


Det blev nævnt, at cheflægerne skal kobles af invitationen til næste møde i URSARN d. 23. maj, da de kun plejer at deltage i december mødet.


Resterende møder i 2023 blev aftalt:

  • Onsdag 20. september i Hjørring
  • Tirsdag d. 5. december i Randers, med deltagelse af cheflægerne.


Emner kan indsendes til Helle

  • Forårsmødet 2024 – Morten Bødskov inviteres med en opdatering på præhospitale uddannelse
  • Decembermødet 2023 – opdatering ift. ny målbeskrivelse efter revisionsarbejdet.
Tilbage til toppen